MRF 2023.317
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. december 2023, j.nr. 21/00574
Erstatning for påbud efter naturbeskyttelseslovens § 19 g for forbud mod gødskning på § 3-areal i Natura 2000-område efter udløb af MVJ-aftale skal ikke udmåles ud fra nedgang i ejendomsværdi, men efter driftstab. Kommunes afslag på erstatning ændret til en erstatning på knap 47.000 kr. Godtgørelse på ca. 3.500 kr. for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under klagesagen.
Efter udløb af MVJ-aftale i hhv. august 2020 og august 2021 indsendte tre landmænd anmeldelse efter naturbeskyttelseslovens § 19 b til Varde Kommune om, at landmændene agtede at genoptage den hidtidige drift i form af gødskning med op til 40 kg N/ha/år ud over den gødning, der blev afsat ved afgræsning, på en række dyrkningsarealer langs Ho Bugt. Arealerne var alle § 3-beskyttet strandeng og beliggende inden for Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet. Varde Kommune besluttede den 15. maj 2020 at foretage en nærmere vurdering af aktiviteterne efter § 19 b, stk. 4, hvilket ikke blev påklaget. Den 13. november 2020 meddelte kommunen forbud efter § 19 d mod gødskning ud over den gødning, der skulle afsættes ved afgræsning, hvilket gjaldt til og med den 30. juni 2022. Forbuddet var begrundet i gødskningens negative påvirkning af de § 3-beskyttede arealer. Kommunen traf samtidig afgørelse efter § 19 g, om at klagerne ikke skulle tilkendes erstatning, da erstatning skulle fastsættes til nedgangen i handelsværdien af de berørte arealer, og der ikke var årsagssammenhæng mellem tabet og det konkrete indgreb. Kommunen anførte videre, at der efter nævnspraksis i udgangspunktet ikke gives erstatning for rådighedsindskrænkninger på arealer omfattet af § 3-beskyttelse. På baggrund heraf fandt kommunen, at de tre ikke havde tab ved gødskningsforbuddet eller kommunens afgørelse om at foretage en nærmere vurdering, hvorfor erstatning blev afvist. Afgørelsen om ikke at tilkende erstatning blev påklaget af de tre landmænd som en samlet klage, hvor klagerne fremsatte krav om erstatning for bl.a. nedgangen i ejendommenes handelsværdi for årene 2020 of 2021 udmålt som driftstabet og opgjort efter indtægten i produktion af kødkvæg for perioden. Under klagesagen fremlagde klagerne dokumenter, der viste en særlig høj afregningspris for salg af kvæg, der græssede på disse arealer. Under klagesagen indhentede Miljø- Fødevareklagenævnet endvidere sagkyndig bistand fra to seniorrådgivere, der afgav udtalelser om bl.a. grundlaget for klagernes driftstabsopgørelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) tog alene stilling til afgørelsen om ikke at tilkende klagerne erstatning. Nævnet fandt, at klagerne ikke havde krav på erstatning for afgørelsen om at foretage en nærmere vurdering af aktiviteter efter § 19 b, idet denne afgørelse blev truffet på et tidspunkt, hvor klagerne ikke havde mulighed for at gødske på de omhandlende arealer som følge af MVJ-aftalerne, hvormed klagerne ikke havde lidt et tab. Hvad angik erstatning for selve gødskningsforbuddet bemærkede nævnet, at erstatning for midlertidige rådighedsindskrænkninger efter nævnspraksis blev beregnet som driftstabserstatning og ikke som nedgang i handelsværdi. Nævnet fandt, at driftstabet skulle opgøres som den konkrete indtægt ud fra merproduktion af kød, som klagerne havde haft foruden gødskningsforbuddet i perioden, fratrukket besparende omkostninger og modregnet PLG-tilskud. Klagerne skulle således stilles, som om de havde haft mulighed for gødskning med 40 kg N/ha/år, idet nævnet herved lagde vægt på bl.a., at driften på arealerne foregik med produktion af kød med videresalg for øje. På denne baggrund ændrede nævnet kommunens afslag på erstatning og tilkendte klagerne en samlet erstatning på 46.853,78 kr. for gødskningsforbuddet, idet nævnet bemærkede, at det ikke havde taget stilling til den indbyrdes fordeling af beløbet mellem de tre klagere. Nævnet tilkendte desuden klagerne en samlet godtgørelse på 3.482,50 kr. for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under nævnets behandling af klagesagen.
Kommentar: Afgørelsen er på linje med afgørelsen i MRF 2023.316 Mfk, som det læge klagenævn traf samme dag, og hvor nævnet ligeledes præciserede, at det ved påbud om driftsændringer ikke er den reducerede ejendomsværdi, men det godtgjorte økonomiske driftstab, der skal erstattes. Se tillige en anden formandsafgørelse af 6. december 2023 (j.nr. 21/00805) i en lignende sag fra Varde Kommune, hvor nævnet med samme begrundelse ændrede kommunens afgørelse og tilkendte en erstatning på 1.295,30 kr.