MRF 2023.308
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. november 2023, j.nr. 20/09315
Ikke medhold i klage over, at Region Nordjyllands Regionale Udviklingsstrategi 2020-2023 krævede SMV-procedure, da udviklingsstrategien var udarbejdet iht. erhvervsfremmelovens § 15, stk. 1, og ikke var retligt bindende, men havde en politisk karakter.
Region Nordjylland vedtog den 26. maj 2020 udviklingsstrategien ”Regional Udviklingsstrategi 2020-2023” og traf samtidig indirekte afgørelse om, at udviklingsstrategien ikke var omfattet af miljøvurderingslovens regler om SMV-procedure. Den vedtagne udviklingsstrategi udgør efter forordet et værktøj til det udviklingsstrategiske arbejde på områder, hvor regionsrådet har initiativretten, såsom kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse, miljø samt i tilknytning hertil infrastruktur, landdistrikter osv. Omdrejningspunktet i udviklingsplanen var tre indsatsområder, hvor regionsrådet havde udpeget centrale kerneværdier for udviklingen i regionen, herunder etablering af en tredje limfjordsforbindelse, styrkelse af jernbanenettet og forbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herning. Udviklingsplanen anførte herudover en række konkrete initiativer under de øvrige kerneområder som f.eks. forøgelse af biodiversitet samt en række effektmål for at fastlægge, om strategien realiserede målene. Udviklingsplanen blev påklaget af en lokal forening for så vidt angik regionrådets beslutning om at udpege den tredje limfjordforbindelse som kerneinitiativ. Klager anførte navnlig, at regionsrådet havde tilsidesat SMV-direktivets, fuglebeskyttelsesdirektivets og habitatdirektivets krav om miljøvurdering, og henviste til, at udviklingsplanen ændrede karakter fra hensigter og strategier til egentlig planlægning, idet strategien konkret pegede på placeringen af en motorvej. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at udviklingsstrategien var vedtaget i henhold til erhvervsfremmeloven, der ikke indeholder hjemmel til at påklage strategien, og at nævnet som følge heraf kunne behandle klagen, herunder om der er tale om en plan omfattet af miljøvurderingsloven, jf. denne lovs § 48, stk. 4. Nævnet konstaterede, at efter erhvervsfremmelovens § 15, stk. 1, kan regionerne efter høring af Danmarks Erhvervsfremmestyrelse udarbejde en regional udviklingsstrategi. Af lovbemærkninger til erhvervsfremmeloven fremgår bl.a., at de regionale vækst- og udviklingsstrategier har til formål, at ”styrke ejerskabet i både kommuner og regioner for arbejdet med vækst og udvikling i regionen”, og videre: ”Den regionale udviklingsstrategi er ikke retligt bindende. Strategier vil således være visionsprægede strategier af politisk karakter”. Nævnet fandt på denne baggrund, at Regional Udviklingsstrategiplan 2020-2023 ikke var omfattet af reglerne om miljøvurdering, da den ikke fastlagde rammer for fremtidige anlægstilladelser eller krævede vurdering af virkningen på Natura 2000-områder, idet udviklingsstrategien ikke fastsatte regler for anvendelsen af området eller for, hvilke tilladelser myndighederne kunne meddele til konkrete projekter. Udviklingsstrategien var derfor ikke retligt bindende og begrænsede ikke myndighedernes skøn. Hvad angik en tredje limfjordsforbindelse bemærkede nævnet endvidere, at denne skulle vedtages ved anlægslov. Som følge af udviklingsstrategiens generelle karakter vurderede nævnet, at den ikke ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt, og at udpegningen af limfjordsforbindelsen som kerneinitiativ alene markerede politisk opbakning for regionen til arbejdet for forbindelsen. På den baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagen over regionens indirekte afgørelse om, at udviklingsstrategien ikke var omfattet af krav om miljøvurdering.
Kommentar: Afgørelsen er i overensstemmelse med miljøvurderingsloven og SMV-direktivet, som dette er fortolket af EU-Domstolen, jf. navnlig sag C-9/22, An Bord Pleanála m.fl. (MRF 2023.10) og fra klagenævnets praksis MRF 2023.65 Mfk om en kommunal klimaplan. Afgørelsen viser endvidere, at selvom Regions Udviklingsstrategi har hjemmel i lov, er strategien uden retsvirkning og dermed uden bindende virkning for, hvilke projekter der vedtages, eller anvendelsen af arealet i øvrigt. Hvorfor regionen skal høre Erhvervsfremmestyrelsen, inden regionen behandler forslag til sådanne politiske tilkendegivelser er uklart, men kan give anledning til forvirring blandt regionens politikere, der herved kan bibringes den misforståelse, at en udviklingsstrategi er retligt bindende.