MRF 2023.305

Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. oktober 2023, j.nr. 20/13154

Efter klage fra lodsejer blev fredningsnævnets tilladelse til kommunale plejeforanstaltninger i form af bl.a. træfældning på ikke-statsejet fredet areal i Natura 2000-område ophævet, idet fredningsnævnet ikke havde foretaget en selvstændig væsentlighedsvurdering efter habitatdirektivets art. 6, 12 og 13, men blot henvist til en af kommunen foretaget vurdering.

Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del, traf den 28. september 2020 afgørelse om tilladelse til gennemførelse af plejeforanstaltninger i form af bl.a. rydning af træer på dele af E’s ejendom i medfør af plejebekendtgørelsens (2016/924) § 1, stk. 1. Ejendommen udgjorde omtrent 8,8 ha og bestod dels af arealer beplantet med træer, dels af græsarealer. En del af ejendommen samt omkringliggende arealer var omfattet af Natura 2000-område nr. 35, og to områder på ejendommen var registreret som § 3-beskyttet overdrev og hede. Hovedbestanddelen af ejendommen, herunder den del, hvor plejeforanstaltningerne skulle foretages, var omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 26. marts 2002 om fredning af Hald Sø, der bl.a. havde til formål at bevare og forbedre områdets naturhistoriske, naturvidenskabelige og landskabelige værdier, herunder især at synliggøre landskabets geologiske former. Tilladelsen til plejearbejdet var bl.a. meddelt på vilkår om, at arbejdet skulle udføres af to mand ad gangen etapevis over en periode på mindst tre år, samt at E skulle høres om, hvilke træer der ønskedes ladt tilbage. Plejen skulle udføres i henhold til en plejeplan for fredningen og en delplan for den konkrete del af ejendommen. Af delplanen fremgik, at der skulle ske rydning af træer, således at arealerne blev åbne og landskabets former tydeligt kunne ses, og da halvdelen af ejendommen ifølge fredningen skulle udgøre hede- og overdrevsareal. Fredningsnævnet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at fredningen foreskrev naturpleje til gennemførelse af fredningens formål, samt at plejeforanstaltningerne ikke gik videre end nødvendigt og ikke ville indebære en forringelse af naturtyper og levesteder for arter, eller betydelig forstyrrelse af arter, som området var udpeget for, idet fredningsnævnet henviste til en vurdering foretaget af Viborg Kommune. Afgørelsen blev påklaget af E, der navnlig gjorde gældende, at plejeplanen var i strid med fredningens formål. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde indledningsvis til grund, at plejen ikke ville medføre udgift, væsentlige gener eller tab for ejere eller brugere af ejendommen, da plejen udførtes af kommunen, samt at evt. udbytte ville tilfalde E. Videre lagde nævnet til grund som ubestridt, at der var udarbejdet og sendt en plejeplan til orientering til ejere og brugere, samt at kommunen havde varslet og orienteret E om, at E selv kunne have foretaget foranstaltningerne. Et enstemmigt nævn fandt, at plejeforanstaltningerne ikke var i strid med fredningsbestemmelserne, og fandt herefter anledning til at tage stilling til, om de varslede foranstaltninger burde gennemføres, jf. plejebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 5. Et enstemmigt nævn fandt, at der kunne være tale om et sådant tilfælde, at plejeforanstaltningerne burde gennemføres, da disse i overensstemmelse med fredningens formål ville synliggøre landskabets former og oprette hede og overdrev, men at dette forudsatte, at de ikke indebar en forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som Natura 2000-området var udpeget for, jf. habitatdirektivets art. 6. Endvidere kunne plejeforanstaltningerne ikke gennemføres, såfremt de kunne ødelægge bl.a. yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, jf. habitatdirektivets art. 12 og 13. Herefter ophævede og hjemviste klagenævnet fredningsnævnets afgørelse, idet klagenævnet fandt, at vurderingen efter habitatdirektivets art. 6, 12 og 13 skulle foretages af fredningsnævnet selv, og at denne vurdering ikke var at anse for foretaget ved den blotte henvisning til en væsentlighedsvurdering (habitatscreening) foretaget af Viborg Kommune. Nævnet bemærkede, at fredningsnævnet ved fornyet behandling skulle foretage en selvstændig vurdering af, om det ansøgte var i overensstemmelse med habitatreglerne, navnlig med henblik på indvirkningen på bilag IV-arten flagermus og det nærliggende Natura 2000-område.

Kommentar: Det er ikke almindeligt, at der klages over fredningsnævnets tilladelse til kommunens afgørelser om plejeforanstaltninger på et fredet området efter plejebekendtgørelsen (2016/924), hvorefter kommunen kan gennemføre pleje af fredede arealer, hvis foranstaltningerne ikke er i modstrid med fredningens formål, men det samtidig fremgår, at såfremt ejer og bruger ikke meddeler samtykke, træffes afgørelse af fredningsnævnet, og denne afgørelse kan efter bekendtgørelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket har opsættende virkning. Fredningsnævnets tilladelse til plejeforanstaltninger er omfattet af habitatdirektivets regler om projekter, uanset at dette ikke fremgår af habitatbekendtgørelsen, hvilket er forklaringen på, at klagenævnet i denne afgørelse har henvist direkte til habitatdirektivet. Med afgørelsen understreges samtidig, at habitatdirektivets regler om vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arters levesteder også kan påberåbes af lodsejeren i relation til plejeforanstaltninger, og at fredningsnævnet i den sammenhæng ikke kan nøjes med at henvise til kommunens vurdering, jf. ligeledes MRF 2023.303 Mfk, hvilket har baggrund i EU-Domstolens dom i sag C-461/17, Holohan, og hertil Pagh: TfM 2020, s. 3. Afgørelsen illustrerer samtidig på sin egen måde, at fredningsnævnet ikke var fortrolig med, hvordan reglerne i habitatdirektivet skulle anvendes, og hvem der skulle foretage vurderingerne. Dette hænger bl.a. sammen med, at der i naturbeskyttelsesloven og habitatbekendtgørelsen fortsat savnes bestemmelser om, at fredninger efter naturbeskyttelsesloven er omfattet af habitatdirektivets regler, som det ligeledes fremgår af MRF 2022.203 Mfk om udvidelse af fredning på Amager Fælled og MRF 2023.157 Mfk om fredning af Tempelkrog Nord.

Link til afgørelsen.