MRF 2023.3

EU-Domstolens dom af 19. januar 2023, 1. afd., sag C-162/21, Pesticide Action Network Europe m.fl.

Den særlige undtagelse i forordningen om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, hvorefter en medlemsstat midlertidigt kan tillade plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som ikke er tilladt af EU, kan ikke anvendes, når Kommissionen i særlige gennemførelsesforordninger har forbudt anvendelse af de pågældende plantebeskyttelsesmidler på frø.

Efter EU’s forordning 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (PBM-forordningen), der afløste det tidligere direktiv 91/414, er der for plantebeskyttelsesmidler indført en ordning, hvorefter medlemsstaterne kun må tillade salg af plantebeskyttelsesmidler (pesticider), hvis aktivstoffet er godkendt af EU, og medlemsstaterne tillige har godkendt det pågældende plantebeskyttelsesmiddel, idet der dog er gennemført en ordning med gensidig anerkendelse. Den foreliggende sag drejede sig om de to aktivstoffer, clothianidin og thiamethoxam, der anvendes som insekticider i landbruget med henblik på bejdsning af frø. De to aktivstoffer var godkendt af EU i 1991, men blev efterfølgende genstand for begrænsninger grundet risiko for bier. Ved Kommissionens forordning 2018/784 og 2018/785 blev der gennemført et forbud mod anvendelse af frø behandlet med de to aktivstoffer med undtagelse af frø, der anvendes i permanente drivhuse. I januar henholdsvis april 2019 udløb de tidligere EU-godkendelser af de to aktivstoffer i EU, og producenterne undlod at ansøge om fornyet godkendelse i EU, hvorfor salg og anvendelsen af de to stoffer herefter som udgangspunkt var forbudt i hele EU. I oktober 2018 havde de belgiske myndigheder imidlertid med henvisning til den særlige undtagelse i art. 53 i PBM-forordningen godkendt midlertidig markedsføring af plantebeskyttelsesmidler indeholdende de to aktivstoffer med henblik på behandling af sukkerroefrø, og i december 2018 meddelte de belgiske myndigheder yderligere fire undtagelser til at bruge plantebeskyttelsesmidler med de pågældende aktivstoffer. På denne baggrund anlagde to belgiske miljøorganisationer sag ved de belgiske domstole med påstand om ophævelse af undtagelsen grundet modstrid med EU-retten. Efter PBM-forordningens art. 53 kan en medlemsstat for en periode på indtil 120 dage under særlige omstændigheder tillade, at plantebeskyttelsesmidler markedsføres med henblik på en begrænset, kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde, og de øvrige medlemsstater og Kommissionen skal i så fald notificeres. Dette førte til en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen om fortolkning af undtagelsen i art. 53. EU-Domstolen lagde til grund, at undtagelsen i art. 53 vedrører forordningens art. 28 om medlemsstaternes godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der tillige forudsætter, at EU har godkendt aktivmidler efter art. 29. Undtagelsen i art. 53 omfatter imidlertid ikke de tilfælde, hvor Kommissionen på grundlag af bemyndigelsen i forordningens art. 49 har vedtaget særlige foranstaltninger vedrørende frø behandler med plantebeskyttelsesmidler. Med henvisning hertil fastslog EU-Domstolen, at medlemsstaternes mulighed for midlertidigt at tillade plantebeskyttelsesmidler, der ikke kan godkendes efter forordningens almindelige regler, ikke omfatter de tilfælde, hvor Kommissionen har vedtaget forbud mod at anvende plantebeskyttelsesmidler indeholdende bestemte aktivstoffer i frø eller plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres med henblik på en sådan anvendelse.

Kommentar: Dommen understreger, at medlemsstaternes mulighed for midlertidigt at tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, som ikke kan tillades efter forordningens almindelige ordning, ikke kan udstrækkes til de tilfælde, hvor Kommissionen har fastsat særlige forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler med bestemte aktivstoffer. I den belgiske sag er udfaldet således rimeligt forudsigeligt, da den belgiske domstol herefter må give miljøorganisationerne medhold og annullere de midlertidige tilladelser.

Link til EU-Domstolens dom.