MRF 2023.264
Vestre Landsrets dom af 24. november 2023, 4. afd., sag BS-6198/2022-VLR
(Cecilie Maarbjerg Qvist, Henrik Estrup og Mads Høeg Sørensen (kst.))
A (adv. Bjarne Skøtt Jensen) mod B1 og B2 (begge v/adv. John H. Jeppesen)
B skulle anerkende, at tagudhæng fra carport og garage overskred skel til ubebygget nabogrund ejet af A, men ud fra indrettelseshensyn, proportionalitet og værdispild blev B frifundet for påstand om fjernelse af skeloverskridelsen. Skeloverskridelsen kunne heller ikke begrunde ulempeerstatning, da der ikke var sandsynliggjort et tab.
Baggrunden for sagen var, at et tagudhæng med tagrender fra en carport og garage på B’s ejendom overskred skel til A’s ejendom med 29 cm henholdsvis 46 cm. B overtog i 2006 ejendommen med carporten og garagen, der var opført af en tidligere ejer i henholdsvis 1989 og 2002. A overtog naboejendommen i 2007 som en ubebygget grund på 6.786 m2. Omkring 2019 blev A opmærksom på overskridelsen af skellet, hvorefter A reklamerede over for B og klagede til kommunen. A fik endvidere gennemført en skelforretning, der fastslog skeloverskridelsen, men da B ikke ville ændre forholdene, anlagde A i december 2019 retssag mod B med påstand om, at B skulle fjerne bygningsdele, der rakte ind over skelgrænsen, at B skulle anerkende, at tagudhæng og tagrender overskred skelgrænse, og at B var uberettiget til at lede tagvand ind på A’s ejendom, samt om betaling af 100.000 kr. til A som erstatning for ulemper. B påstod frifindelse og gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at tidligere ejere af A’s ejendom ikke havde gjort indsigelse, at B havde vundet hævd, at A havde udvist retsfortabende passivitet, og at en fjernelse ville indebære et værdispild. I forhold til A’s erstatningskrav gjorde B bl.a. gældende, at A ikke havde lidt et tab, men anerkendte betaling af 20.000 kr., hvis retten ville pålægge arealoverførsel. Under sagen blev der afholdt syn og skøn, hvor en landinspektør foretog opmåling af skellet og fastslog, at tagudhæng og tagrender på carporten og garagen overskred skel, men at fundament ikke overskred skel. Byretten lagde til grund, at skelgrænsen var overskredet ved tagudhæng og tagrende, hvorfor A fik medhold i, at B skulle anerkende skeloverskridelsen, og at tagvand skulle blive på B’s ejendom. Byretten afviste, at A havde fortabt retten til at gøre indsigelsen gældende som følge af passivitet eller hævd, men lagde herefter vægt på, at skeloverskridelsen vedrørte tagudhæng, og at A ikke havde sandsynliggjort, at dette på nogen måde havde haft betydning for hendes mulighed for at bruge den ubebyggede grund på 6.786 m2. Under hensyn til værdispildet ved at fjerne skeloverskridelsen gav byretten derfor ikke medhold i A’s krav om at fjerne bygningsdele over skel og afviste ligeledes at tilkende A erstatning for ulemper. A ankede til landsretten, hvor der blev foretaget nyt syn og skøn, der konkluderede, at udgiften til fjernelse af skeloverskridelsen ville være 41.400 kr. Landsretten lagde til grund, at skeloverskridelsen var sket, inden B overtog ejendommen, og at selvom B i 2019 havde udskiftet tagrender, burde A under hensyn til forløbet have påtalt forholdet tidligere. Herefter afviste landsretten med henvisning til indretningshensyn, proportionalitet og værdispild, at B kunne tilpligtes at fjerne bebyggelsen over skel. Da det ikke var sandsynliggjort, at overskridelsen havde påført A et tab, blev B frifundet for dette forhold, hvorefter landsretten stadfæstede byrettens dom.
Kommentar: Dommen giver anledning til det principielle problem, at der i sagen ikke var rejst krav om berigtigelse af skelforholdene ud fra frembringelsessynspunkter, hvilket kan begrundes med, at fundamentet ikke overskred skel. Se til sammenligning MAD 2012.365 Ø, hvor E’s fundaments overskridelse af skel til N med ¼ m2 blev pålagt tvangsafstået mod betaling af 30.000 kr. og betaling af udgifter til berigtigelse af ændrede skelforhold. Se tillige MAD 1996.903 V, hvor der heller ikke var påstået tvangsafståelse for skeloverskridelse ved garage, og hvor sagen ved landsretten endte med, at den krænkede nabo måtte acceptere forholdene uden berigtigelse af skelforhold. Om byggeri over skel og frembringelseslæren se Haugsted: Om efterfølgende »lovliggørelse« af anlæg opført i henhold til en ugyldig ekspropriationsbeslutning eller ved anden uhjemlet råden, TfM 2020, s. 149 med henvisninger til yderligere litteratur og praksis.