MRF 2023.244
Planklagenævnets afgørelse af 28. november 2023, j.nr. 23/01143
Ophævet lokalplan for 61 boliger i nyt boligområde ved Nebel Skovdal i Eriksborg, da kommunen i SMV-screeningen fejlagtigt havde lagt til grund, at nærliggende vandløb var i god økologisk tilstand, hvorfor lokalplanen var i modstrid med indsatsbekendtgørelsen og vandrammedirektivet, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 5.
Silkeborg Kommune vedtog i 2017 en rammelokalplan 13-016 for et kommende boligområde ved Eriksborg med et areal på ca. 20 ha, idet kommunen i en forudgående screening fandt, at rammelokalplanen ikke havde væsentlig miljøvirkninger og derfor ikke krævede udarbejdelse af miljørapport mv. Den 6. december 2022 vedtog kommunen lokalplan nr. 13-026, Boliger ved Nebel Skovdal i Eriksborg, hvilket betød, at området skiftede zonestatus fra landzone til byzone. Formålet med planen var at muliggøre opførelsen af et nyt varieret boligområde med i alt 61 boliger som led i den samlede udviklingsplan for Eriksborg, der skulle udgøre en kommende bydel i området mellem Gødvad og Grauballe. Den samlede bydel ville omfatte ca. 500 ha med 3.800 boliger og et erhvervsområde. Planområdet var afgrænset mod øst af vandløbene Nebel Bæk og Nebel Grøft, der begge var målsat til god økologisk tilstand. Af basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 fremgik bl.a., at vandløbene havde status af dårlig økologisk tilstand for fisk, hvilket ifølge en robusthedsanalyse kunne være udtryk for, at fisk var sårbare over for den hydrauliske variation, der forekom i vandløbene. I forbindelse med SMV-screeningen af lokalplanen havde kommunen i juni 2022 konkluderet, at planvedtagelsen ikke udløste krav om miljøvurdering. Vedtagelsen af lokalplanen blev påklaget af en nabo til planområdet, der bl.a. anførte, at der i forvejen var problemer med afledning af overfladevand til to nærliggende vandløb, og at det var forkert, at kommunen havde lagt til grund, at målsætningen efter vandplanloven var opfyldt. Planklagenævnet lagde til grund, at klagen krævede en stilling til, om lokalplanen var i strid med regler om indsatsprogrammer udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 5, hvorefter der ikke må vedtages lokalplaner, som strider mod reglerne om indsatsprogram. Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at det påhviler kommunen at forhindre forringelsen af tilstanden for overfladevandområder og sikre, at opfyldelsen af miljømål ikke forhindres. Kommunen kunne derfor kun vedtage lokalplanen, hvis lokalplanens virkeliggørelse ikke ville medføre forringelse af de nærliggende vandløbs tilstand og ikke hindrede opfyldelsen af de fastlagte miljømål. Herefter henviste nævnet til EU-Domstolens dom i sag C-461/13, Weser, om fortolkning af forbuddet mod forringelse af vandmiljøet i vandrammedirektivets art. 4(1)(a). Det fremgår bl.a. af dommen, at hvis vandforekomster er i den laveste tilstandsklasse, vil enhver forringelse være i strid med vandrammedirektivet. Nævnet konstaterede, at kommunen fejlagtigt i miljøscreeningen og lokalplanen havde lagt til grund, at de nærliggende vandløb var i god økologisk tilstand. Dette var i modstrid med basisanalysen, hvoraf fremgik, at vandløbene var i dårlig økologisk tilstand. Endvidere fremgik af kommunens spildevandplan og den robusthedsanalyse der var foretaget af vandløbene, at vandløbene var hydraulisk belastet. Et enstemmigt nævn fandt derfor, at vedtagelsen af lokalplanen var sket på et forkert grundlag og var i strid med planlovens § 13, stk. 1, nr. 5, hvorfor lokalplanen blev ophævet som ugyldig med bemærkning om, at hvis lokalplanforslaget skulle behandles på ny, burde der ske fornyet stillingtagen til, om lokalplanforslaget var underlagt miljøvurderingspligt.
Kommentar: Planklagenævnets afgørelse angår en klage over lokalplanen, og ophævelsen er begrundet med, at lokalplanen ikke opfylder kravet i planlovens § 13, stk. 1, nr. 5, om, at lokalplanen ikke må stride mod indsatsbekendtgørelsen efter vandplanloven, hvilket må anses for en materiel begrænsning af lokalplankompetencen, der ikke kan fraviges. Læser man den påklagede lokalplan (link nedenfor), er screeningen fra juni 2022 efter miljøvurderingslovens § 10 vedlagt som bilag til lokalplanen, hvor det om vandområdeplanen er anført, at ”området ligger i oplandet til Nebel Bæk. Nebel Bæk opfylder pt. sin målsætning om god økologisk tilstand, jf. basisanalyse for vandområdeplan 2021”, men herudover indeholder lokalplanen ikke oplysninger om vandområdeplan eller indsatsbekendtgørelsen. Anskuet formelt er der således ikke grundlag for at fastslå, at lokalplanen er i modstrid med indsatsbekendtgørelsen. Planklagenævnet har alene fastslået, at lokalplanens bestemmelser om håndtering af overfladevand er belyst på et fejlagtigt grundlag i screeningen af lokalplanforslaget efter miljøvurderingslovens § 10. Hertil vil dog kunne anføres, at screeningen af lokalplanforslaget ikke ses påklaget inden for klagefristen på 4 uger. Planklagenævnet forudsætter dermed, at nævnet ved klager over lokalplanen kan prøve de dele af SMV-screeningen, der vedrører indsatsprogrammet under vandplanloven på samme måde, som nævnet prøver, om planhabitatbekendtgørelsen er overtrådt, uanset at klagefristen over SMV-screeningen for længst er udløbet. Dette kan forklares med, at uanset screeningen efter miljøvurderingslovens § 10, er lokalplanens vedtagelse omfattet af det almindelige officialprincip, hvorefter grundlaget for lokalplanen skal være oplyst tilstrækkelig, hvilket bl.a. bestemmes af kravene i planlovens § 13, stk. 1.
Link til lokalplan 13-026: https://dokument.plandata.dk/20_11175525_1671009491658.pdf.