MRF 2023.188
Planklagenævnets afgørelse af 8. september 2023, j.nr. 23/08136
Ophævet forbud efter planlovens § 14 mod etablering af 10 parkeringspladser, da kommunens sagsbehandlingstid overskred en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid, hvormed kommunens ret til at nedlægge forbud var bortfaldet ved retsfortabende passivitet.
Københavns Kommune meddelte den 9. juni 2023 forbud efter planlovens § 14 til B som bruger af en ejendom mod etablering af 10 parkeringspladser på en ejendom omfattet af lokalplan nr. 24 med tillæg 1, ”Fix karreen”, på Jagtvej i København. Af den gældende lokalplan fremgik om ubebyggede arealer, at parkeringsdækningen skulle være 1 vognplads pr. 100 m2 etageareal, hvoraf halvdelen kunne indrettes på terræn inden for ejendommen. B havde i 2015 søgt om at etablere 23 pladser, hvilket kommunen afslog. B ansøgte herefter i 2017 om tilladelse til 12 pladser, hvilket kommunen afslog. B klagede over afslaget til Planklagenævnet, der i oktober 2018 ophævede og hjemviste afgørelsen, da det efter lokalplanen var tilladt at indrette 10 pladser (inden for karreen). Herefter meddelte kommunen i december 2018 byggetilladelse til 10 pladser, hvilket naboer påklagede til Byggeklageenheden, som i marts 2021 afviste klagen. I maj 2022 modtog kommunen en henvendelse fra naboerne om, at byggetilladelsen ikke var udnyttet, hvorefter kommunen i juli 2022 traf afgørelse om, at byggetilladelsen måtte anses for bortfaldet. Efter varsel meddelte kommunen den 4. november 2022 forbud efter planlovens § 14 mod at etablere parkeringspladserne. Forbuddet blev af B indbragt for byretten, der i dom af 26. april 2023 gav B medhold i, at forbuddet var ugyldigt. Efter nyt varsel om forbud den 12. maj 2023 meddelte kommunen den 9. juni 2023 forbud efter § 14 mod etablering af parkeringspladsen med henvisning til, at gårdrummet ønskedes sikret som grønt fællesareal, og hvoraf fremgik, at forbuddet udløb den 4. august 2023. B påklagede forbuddet og gjorde bl.a. gældende, at kommunen grundet sagsforløbet ikke længere havde mulighed for at meddele forbud efter § 14 mod parkeringspladser, der er i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at der var en planlægningsmæssig begrundelse for forbuddet, men at planlovens § 14 forudsætter, at bygherre inden for rimelig tid har krav på at få afklaret, om projektet kan gennemføres, og at forbuddets gyldighedsperiode derfor må fastsættes under hensyn til den tid, der allerede er gået med sagens behandling. I den foreliggende sag lagde nævnet til grund, at kommunen siden 2015 havde været bekendt med projektet, og at kommunen efter Planklagenævnets afgørelse i oktober 2018 havde meddelt byggetilladelse til parkeringspladserne. Den omstændighed, at byggetilladelsen ikke var udnyttet inden for udnyttelsesfristen i byggeloven, kunne ikke føre til, at kommunen nu kunne nedlægge forbud. Med henvisning hertil blev forbuddet ophævet.
Kommentar: Planklagenævnets afgørelse er i overensstemmelse med fast praksis, jf. f.eks. MRF 2023.52 Pkn. Det må i den foreliggende sag i øvrigt undre, at Københavns Kommune meddelte forbud efter planlovens § 14 efter, at Københavns Byret den 26. april 2023 havde giver brugeren B medhold i, at det seneste forbud fra november 2022 var ugyldigt.