MRF 2023.159
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. maj 2023, j.nr. 21/05662
Ikke medhold i klage over VVM-screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, om at etablering af 6,3 ha løvskov ikke krævede miljøvurdering, da kommunen havde foretaget en konkret vurdering af det ansøgte projekts indvirkning på miljøet.
Holbæk Kommune traf den 9. april 2021 screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, om at etablering af løvskov med skovbryn på 6,3 ha på landbrugsjord ved Svinninge ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet var beliggende 7,5 km fra et Natura 2000-område. Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af bilag 2 i miljøvurderingsloven, da der var tale om skovrejsning, men vurderede på baggrund af screeningen, at projektet ikke ville få væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke var omfattet af krav om miljøvurdering, hvor det bl.a. blev lagt til grund, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Afgørelsen blev påklaget af to lokalforeninger ved en samlet klage. Klagerne gjorde bl.a. gældende, at projektets placering ville forringe skovens rekreative værdier og begrænse faunaens og floraens mulighed for at sprede sig fra skoven. Herudover anførte klager, at projektet ville medføre påkørsler af vilde dyr, og at Holbæk Kommune måtte holdes erstatningsansvarlig, såfremt klagen ikke fik opsættende virkning. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at hensigtsmæssighed ift. projektets placering ikke udgjorde et retligt spørgsmål efter miljøvurderingsloven, og at nævnet i øvrigt ikke havde kompetence til at tage stilling til evt. erstatningsansvar hos kommunen. Hvad angik spørgsmålet om VVM-pligt fandt nævnet efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tillladelse. Nævnet bemærkede at en screening udgør en foreløbig vurdering, der skal træffes ret hurtigt og ikke har karakter af en tilladelse, hvorfor der er et vist spillerum for vurderingen, men hvis der er behov for indgående undersøgelser, taler dette for miljøvurderingspligt. Nævnet fandt herefter, at kommunen havde foretaget en screening af projektet efter lovens regler, og at det af screeningafgørelsen fremgik, at projektet ikke forventedes at påvirke beskyttede naturtyper og Natura 2000-områder væsentligt. Nævnet fandt ikke, at kommunen havde været pligtig til at inddrage påkørsel af vilde dyr. På den baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, at projekter, som ikke i øvrigt kræver forudgående tilladelse eller anmeldelse efter dansk lovgivning som f.eks. skovrejsning, kan være anmeldelsespligtige efter miljøvurderingslovens § 19, så kommunen herefter skal træffe en screeningsafgørelse efter § 21. Screeningsafgørelsen kan ikke indeholde vilkår og har normalt karakter af en foreløbig afgørelse. Hvor projektet ikke i øvrigt kræver tilladelse, der giver mulighed for at fastsætte vilkår, er afgørelsen dog ikke foreløbig, men endelig i den forstand, at projektet – i dette tilfælde skovrejsningen - herefter kan iværksættes. Som klagenævnet anfører, vil det forhold, at der er behov for nærmere undersøgelser, kunne begrunde, at projektet kræver miljøkonsekvensrapport og tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Dette må tiltrædes, men understreger på sin egen måde, at Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af screeningsafgørelser om Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov i MRF 2023.169 Mfk og MRF 2023.173 Mfk næppe er korrekte. Se også Pagh: TfM 2023, s. 357 med gennemgang af klagenævnenes hidtidige afgørelser om naturnationalparker.