MRF 2023.156
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. maj 2023, j.nr. 19/04732
Afvist klage over miljørapporten for regeringens Udspil om Hovedstaden 2030, da det havde karakter af en hensigtserklæring. Ikke medhold i klage over miljøvurdering af Fingerplan 2019, det var en overordnet plan, som skulle udmøntes i konkrete planer, hvor der ville blive foretaget yderligere miljøvurderinger. Manglende oplysning om klageadgang ikke fundet konkret væsentlig.
Efter en samlet miljøvurdering af ’Udspil om Hovedstaden 2030, herunder Fingerplan 2019’ og offentlig høring i perioden 24. januar til 21. marts 2019 vedtog Erhvervsstyrelsen som landsplandirektiv Fingerplan 2019. Vedtagelsen blev offentliggjort på Høringsportalen den 29. marts 2019 med henvisning til bl.a. bekendtgørelse 2019/312, der var offentliggjort på Retsinformation. På baggrund af høringssvar udarbejdede Erhvervsstyrelsen et høringsnotat, der indeholdt kommentarer til høringssvarene. Regeringens ’Udspil om Hovedstaden 2030’ omfattede en række initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Miljøvurderingen af Udspil om Hovedstaden 2030 og Fingerplan 2019 blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der bl.a. anførte, at der ikke var vejledt om klageadgang og klagefrist, at miljøvurderingen af landsplandirektivet ikke opfyldte kravene i miljøvurderingslovens § 12, bl.a. fordi det ikke var tilstrækkeligt, at miljørapporten alene angav en retning af miljøpåvirkningerne og beskrev, at de negative miljøkonsekvenser opvejede de positive, uden at angive størrelsesforholdene, og at der manglede miljøvurdering af den planlagte transportkorridor Ring 5 fra Helsingør til Køge. DN anførte også, at det ikke var i overensstemmelse med miljøvurderingsloven at udarbejde en samlet miljøvurdering over Fingerplanen og regeringens udspil, da der var tale om forskellige planniveauer. Erhvervsstyrelsen afviste indsigelserne, men erkendte, at der ved en fejl ikke var oplyst om klageadgang og klagefrist vedr. miljøvurderingen. I forhold til miljøvurderingen af Udspil om Hovedstaden 2030 anførte Erhvervsstyrelsen, at udspillet var vurderet sammen med forslaget til Fingerplan 2019, da der er tale om et samlet udspil, at udspillet var offentliggjort uden en videre vedtagelsesproces, at der ikke var udarbejdet en sammenfattende redegørelse for udspillet, og at udspillet havde karakter af en hensigtserklæring og indeholdt både overordnede og konkrete initiativer. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) afviste klagen over miljøvurderingen af regeringens Udspil om Hovedstaden 2030 med den begrundelse, ”at udspillet er offentliggjort uden en videre vedtagelsesproces, og der er ikke udarbejdet en sammenfattende redegørelse for udspillet, som har karakter af en hensigtserklæring”, og med bemærkning om, at nævnet ikke hermed tog stilling til, om udspillet var en plan i miljøvurderingslovens forstand. Med hensyn til Fingerplan 2019 fandt nævnet, at den manglende klagevejledning var en mangel, men fandt ikke, at manglen var væsentlig, da klager trods manglende klagevejledning havde indgivet klagen rettidigt. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte miljøvurderingen af Fingerplan 2019 for så vidt angik metode, datagrundlag, kvalitet, detaljeringsgrundlag og beskrivelse af alternativer. Nævnet lagde vægt på, at der ved overordnet planlægning må indrømmes den ansvarlige myndighed et vist råderum mht. vurderingen af, hvilke oplysninger der vil være nødvendige at indhente til brug for en miljørapport. Der var tale om en overordnet plan med rammer for kommunernes planlægning, hvilket skulle konkretiseres i kommune- og lokalplaner, hvor der skulle foretages yderligere miljøvurderinger. I forhold til klagepunktet om, at miljørapporten omfattede to planer, lagde nævnet vægt på, at miljøvurderingen gjorde det muligt at vurdere Fingerplanen, at der ikke i miljøvurderingsloven er procedureregler, som hindrer en samlet vurdering, og at det af miljørapporten fremgik, hvilken af de to planer miljøvurderingen vedrørte. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste derfor klagen.
Kommentar: Afgørelsen giver anledning til principielle overvejelser i relation til den del af miljøvurderingen, der vedrører regeringens Udspil om Hovedstaden 2030, som bl.a. omhandler etablering af Lynetteholm. Problemet er, at regeringsudspillet ikke har karakter af en retsakt og derfor ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, hvilket klagenævnet burde have tydeliggjort frem for blot at konstatere, at regeringsudspillet havde karakter af en hensigtserklæring uden videre vedtagelsesprocedurer. Det må derimod tiltrædes, at miljøvurderingsloven ikke udelukker, at der gennemføres en samlet miljøvurdering af planer på flere niveauer som f.eks. kommuneplantillæg og lokalplaner, men det må anses for misvisende, at miljøvurderingen med sin overskrift giver indtryk af, at miljøvurderingen primært angår regeringens udspil (se link nedenfor til miljøvurderingen). Ser man på den del af miljøvurderingen, som vedrørte Fingerplan 2019, vil Fingerplanens udlæg af støjzoner ved bl.a. Thune Lufthavn og transportkorridorer som bl.a. Ring 5 fra Helsingør til Køge have karakter af arealdispositioner, der kunne begrunde en nærmere miljøvurdering, og kan i øvrigt også rejse spørgsmål om konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnets begrundelse for at acceptere, at dette ikke var indeholdt i vurderingen, var, at Fingerplanen har karakter af en overordnet plan.
Miljøvurderingen af ’Udspil om Hovedstaden 2030, herunder Fingerplan 2019’ kan tilgås på Høringsportalen via dette link: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/0a04f2cb-4d3d-40bb-89f1-7ce8a0d2c8e0/Bilag%205_Milj%C3%B8vurdering%20af%20hovedstadsudspil%20og%20forslag%20til%20Fingerplan%202019.pdf.