MRF 2023.140/2
Retten i Svendborgs dom af 23. maj 2023, sag BS-12804/2022-SVE
A (adv. Sebastian Ekholm Scheffmann) mod Planklagenævnet (adv. Eva Daniella Gabris)
Ikke grundlag for at underkendes Planklagenævnets afvisning af ophævelse af kommunes afslag på lovliggørende lokalplandispensation fra byggelinjer til carport, hvor arbejdet var igangsat af lejer i ond tro, før kommunen havde behandlet ansøgningen.
Den 26. maj 2020 indsendte lejeren A en ansøgning til Faaborg-Midtfyn Kommune om opførelse af carport og skur på en ejendom, der var omfattet af en lokalplan, hvori der var fastlagt en byggelinje på 5 meter fra vejskel. Da carporten lå inden for byggelinjen, meddelte kommunen den 7. september 2020 afslag på byggetilladelse. Samtidig orienterede kommunen om, at det var muligt at søge om dispensation fra lokalplanen, såfremt begrundet ansøgning blev fremsendt med argumenter for, hvorfor carporten skulle placeres præcis dér, men at der ikke umiddelbart kunne forventes tilladelse. A iværksatte arbejdet den 14. september og søgte den 17. september 2020 om dispensation fra lokalplanen. Den 26. september var arbejdet afsluttet, men den 28. september 2020 meddelte kommunen afslag på dispensation fra lokalplanen, idet kommunen henviste til, at formålet med lokalplanen bl.a. var, at færdig bebyggelse skulle fremtræde roligt og harmonisk i området, hvilket forsøgtes opnået ved at trække bebyggelser tilbage fra vejskellet. Den 29. september 2020 henstillede kommunen til A at standse byggeriet af carporten. A påklagede kommunens afslag til Planklagenævnet, hvor A bl.a. anførte, at der ikke var en entydig definition af begrebet byggelinje, men at formålet måtte være at sikre mulighed for udvidelse af vejen, og at det vil kræve en betydelig udgift at få carporten fjernet. Ved afgørelse af 1. oktober 2021 (j.nr. 20/14109) gav Planklagenævnet ikke A medhold i klagen, idet nævnet i forhold til værdispild og proportionalitet bemærkede, at der ikke forelå nærmere oplysninger om omfanget af værdispild, men at i den foreliggende situation, ”hvor den nuværende eller tidligere ejer eller bruger konkret vidste eller må antages at have vidst, at forholdet var ulovligt, vejer hensynet til retshåndhævelsen særlig tungt”. A indbragte Planklagenævnets afgørelse for byretten, hvor A bl.a. gjorde gældende, carporten ikke medfører nævneværdige ændringer for områdets udtryk, at afslaget var uproportionalt, at lokalplanen var utidssvarende, samt at A havde en berettiget forventning om at kunne opføre carporten. Planklagenævnet påstod frifindelse. Under sagen blev det oplyst, at opførelsen af carporten kostede 47.000 kr. Byretten lagde til grund, at A var bekendt med lokalplanens byggelinjer og kommunens opfattelse, inden hun igangsatte arbejdet, og at ansøgning om dispensation blev indsendt efter, at arbejdet var igangsat, hvorfor A var i ond tro om lovligheden af arbejdet. Under disse omstændigheder kunne det ikke anses for værdispild at opretholde afslaget på dispensation, og det ændrede ikke herved, at A anså lokalplanen for utidssvarende, eller at carporten ikke medførte ændringer i trafiksikkerheden. Planklagenævnet blev derfor frifundet.
Kommentar: Dommens udfald kan næppe anses for overraskende, da den følger sædvanlig praksis, når det må lægges til grund, at overtrædelsen af lokalplan uden dispensation er iværksat i ond tro, hvor værdispildshensynet vejer mindre tungt, som det udtrykkeligt anføres i præmisserne. Den omstændighed, at lokalplanen måtte anses for utidssvarende, fratager ikke lokalplanen gyldighed. I forlængelse heraf indeholder sagen den specialitet, at afslaget på dispensation var meddelt, da byggeriet var i gang, og at kommunen i den anledning henstillede til standsning, hvormed kommunen fravalgte et standsningspåbud efter byggeloven, hvilket dog må ses i lyset af, at arbejdet efter det oplyste var afsluttet få dage før afslaget. Hertil kommer, at det i sagen ikke var ejeren, men en lejer, der havde iværksat byggeriet uden dispensation, hvilket har betydning ved den efterfølgende fysiske lovliggørelse, hvor påbud om fysisk lovliggørelse efter planlovens § 51 tillige bør meddeles ejeren.