MRF 2023.109
Planklagenævnets afgørelse af 17. maj 2023, j.nr. 23/01880
Ophævet Randers Kommunes afgørelse om, at etablering af et ca. 14,5 km langt 2 meter højt hegn omkransende 587 ha af Naturnationalpark Fussingø delvist beliggende i Natura 2000-område ikke krævede landzonetilladelse, fordi hegnets længde og omfang adskilte sig fra et sædvanligt hegn og derfor måtte anses for bebyggelse. Dissens.
Sagen vedrørte Naturstyrelsens ansøgning om etablering af hegn og færiste til brug for Naturnationalpark Fussingø på Naturstyrelsens ejendom, Kronjylland, omfattende 11 matrikler med et samlet areal på ca. 1.168 ha. Ejendommen er liggende i landzone i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab med ådal og økologiske forbindelser. Størstedelen af ejendommen er fredsskov, en del er beliggende i Natura 2000-område nr. 30, Lovns Bredning, og der findes bl.a. beskyttede vandløb og naturtyper i form af mose, sø, eng og overdrev på dele af ejendommen. På grundlag af naturbeskyttelseslovens § 61 a (tilføjet ved lov 2021/1177) ønskede Miljøstyrelsen med Naturnationalpark Fussingø at etablere et stort sammenhængende naturområde på ca. 833 ha, hvor udsætning af stude og kronvildt skulle bidrage til, at naturen blev vildere og udviklede sig dynamisk hen over årene. Naturstyrelsen havde ansøgt om at etablere et ydre hegn rundt om Naturnationalparken og et indre hegn omkring hovedbygninger, som skulle sikre et naturligt græsningstryk fra stude og kronvildt. Hegnet skulle opføres som et vildthegn med en højde på ca. 2 meter og skulle omkranse ca. 587 ha inkl. søbunden inden for de flydespærringer, som ville etableres i Fussing Sø. Hegnet ville få en samlet længde på ca. 14,5 km og opføres med træpæle og et trådnet af stål. Randers Kommune havde i juni 2021 på forespørgsel oplyst Naturstyrelsen om, at kommunen ikke mente, at hegnet krævede landzonetilladelse, og den 1. august 2022 meddelte Miljøstyrelsen tilladelse til at etablere Naturnationalpark Fussingø efter naturbeskyttelseslovens § 61 a. Efter henvendelse fra foreningen Fri Natur traf Randers Kommune den 17. januar 2023 afgørelse om, at etablering af hegn og færiste til brug for Naturnationalpark Fussingø ikke krævede landzonetilladelse, da der var tale om almindelig hegning til dyrehold. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af Fri Natur, der bl.a. gjorde gældende, at der var tale om et usædvanligt hegn i omfang og karakter, som krævede landzonetilladelse, og at hegnet var i modstrid med habitatdirektivets krav om beskyttelse af Natura 2000-områder. Samme forening havde tidligere klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Miljøstyrelsens tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 61 a og Miljøstyrelsens screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at etablering af Naturnationalparken ikke krævede VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Naturstyrelsen gjorde gældende, at klagefristen var overskredet, da foreningen allerede i november 2022 på baggrund af en anmodning om aktindsigt fik kendskab til kommunens afgørelse af 17. juni 2021. Planklagenævnet fandt indledningsvis, at klagefristen var overholdt, og at Fri Natur med mere end 1.000 medlemmer var klageberettiget efter planlovens § 59, stk. 2. Herefter fandt flertallet (9 mod 2), at det ansøgte hegn på baggrund af hegnets længde og omfang adskilte sig fra et sædvanligt hegn og derfor krævede landzonetilladelse. Flertallet lagde tillige vægt på, at det i forarbejderne til naturnationalparkloven er forudsat, at et hegn kan blive anset for bebyggelse pga. højden, materialerne, farverne og længden, og at det store eller lange hegn vil medføre en væsentlig visuel påvirkning af landskabet. Planklagenævnet fandt herefter ikke anledning til at behandle indsigelserne vedr. habitatdirektivet, men bemærkede, at kommunen ved fornyet behandling skulle forholde sig til hegnets påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter, mens screeningsafgørelsen efter miljøvurderingsloven til den samlede tilladelse blev behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Kommentar: Konklusionen i nævnets afgørelse forekommer rimelig oplagt, når man sammenholder med Planklagenævnets øvrige praksis om, hvilke indretninger der kræver landzonetilladelse, jf. ligeledes MRF 2022.246 Pkn, hvor Planklagenævnet ændrede Gribskov Kommunes afslag på landzonetilladelse til udsætningshegn. Som anført af nævnet er landzonetilladelse til dyrehegn forudsat i forarbejderne til § 61 a om naturnationalparker, hvilket samtidig understreger, at Miljøstyrelsens tilladelser til at udlægge naturnationalparker på statslige arealer ikke er tillagt bonusvirkning i forhold til planlovens § 35 om landzonetilladelse. Tilsvarende forekommer Planklagenævnets udlægning af klagefrist og klageret for den klagende forening overbevisende. Planklagenævnets afgørelse rejser imidlertid nogle nye spørgsmål, da Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. juni 2023 stadfæstede Miljøstyrelsens tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 61 a til Naturnationalparken (j.nr. 22/09869) og samtidig stadfæstede Miljøstyrelsens screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at tilladelsen til Naturnationalpark Fussingø ikke krævede miljøkonsekvensrapport eller konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2 (j.nr. 22/09880) – afgørelserne bringes på MRF på et senere tidspunkt. Såfremt Randers Kommune efterfølgende meddeler landzonetilladelse, vil en sådan landzonetilladelse skulle ledsages af en vurdering efter planhabitatbekendtgørelsen, og hvis landzonetilladelsen påklages, vil en sådan klage som udgangspunkt have opsættende virkning, jf. § 5, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017. Det kan således blive noget vanskeligt at udnytte Miljøstyrelsens tilladelse af 1. august 2022 til at etablere Naturnationalpark Fussingø, før landzonetilladelsen til hegnet er på plads.