MRF 2022.46
Planklagenævnets afgørelse af 6. januar 2022, j.nr. 20/08652
Ophævet påbud om fysisk lovliggørelse af terrænregulering og beplantning i strid med lokalplan, bl.a. fordi det ikke fremgik af påbuddet, hvilke lokalplanbestemmelser forholdene var i strid med, hvorfor begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 ikke var opfyldt.
Odsherred Kommune meddelt i december 2019 påbud om fysisk lovliggørelse af terrænregulering og beplantning i form af træer og hække på E’s ejendom. Ejendommen var omfattet af en lokalplan, der i § 9.1 henholdsvis § 9.2 bestemte, at ubebyggede arealer ”skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende”, og at den omkringliggende bebyggelses udsigtsforhold skulle respekteres, hvilket gjaldt ved placering af træer, hegn og buske. Lokalplanen fastsatte endvidere i § 9.3, at hegn i naboskel og mod vejskel skulle etableres som levende, lysåbne hegn af egnstypiske, løvfældende buske, hækplanter og træer samt ved lave havemure, raftehegn eller flethegn med en maksimal højde på 1,5 meter. Det var desuden i lokalplanens § 10 bestemt, at der måtte foretages terrænregulering på op til +/- 0,5 meter uden særskilt tilladelse. Kommunen havde i lovliggørelsespåbuddet henvist til disse lokalplanbestemmelser. Derudover fremgik det, at både hækken i naboskel og vejskel var højere end 1,5 meter, ligesom træerne i den nordlige og sydlige del af haven var højere end 1,5 meter, hvilket for så vidt angik træerne i den sydlige del skyldtes, at der var terrænreguleret højere end 0,5 meter. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at der ikke var terrænreguleret mere end 0,5 meter, og at træerne ikke stod i skel og derfor alene skulle overholde lokalplanens § 9.2. Planklagenævnet (formanden) fandt ikke, at formuleringerne i lokalplanens §§ 9.1 og 9.2 havde den fornødne klarhed og præcision til, at de kunne håndhæves af kommunen, da det var uklart, hvad der lå i kravene om, at beplantningen skulle gives et ordentligt udseende, og at den omkringliggende bebyggelses udsigtsforhold skulle respekteres. Derimod fandt nævnet, at kommunen havde haft hjemmel i lokalplanens § 9.3 til at give påbud om fysisk lovliggørelse af hækkene, da disse var højere end 1,5 meter og således ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet bemærkede imidlertid, at det ikke fremgik af påbuddet, hvilken eller hvilke lokalplanbestemmelser kommunen havde vurderet, at træerne eller terrænreguleringen var i strid med. Det fremgik således ikke tydeligt af påbuddet, om træerne var placeret i skel og dermed indgik i det levende hegn, eller om der var tale om træer, som var plantet bagved og adskilt fra det levende hegn. Såfremt sidstnævnte var tilfældet, bemærkede nævnet, at træerne ikke ville være omfattet af lokalplanens § 9.3. Det fremgik heller ikke klart, om kommunen havde truffet afgørelse om, at der var terrænreguleret i strid med lokalplanens § 10, idet terrænregulering alene var nævnt i relation til træernes højde. Det var således uklart, om der skulle terrænreguleres, såfremt træernes højde ville reduceres til 1,5 meter ved beskæring. Endvidere fremgik det ikke, hvilken kote, der var terrænreguleret fra og til, eller hvilket eller hvor stort et areal, der var terrænreguleret i strid med lokalplanen. Påbuddet henviste desuden ikke til, at det var truffet med hjemmel i planlovens §§ 18 og 51. Begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 var således ikke opfyldt, hvilket udgjorde en væsentlig retlig mangel, hvorfor Planklagenævnet ophævede afgørelsen som ugyldig.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at der med hensyn til lokalplanens ordlyd gælder et klarhedskrav, der ikke kan opfyldes med bredere formuleringer som ”ordentligt udseende”, hvilket er velbegrundet, da der kan være meget forskellige opfattelser af, hvad dette indebærer. Afgørelsen understreger samtidig, at begrundelseskravene i forvaltningslovens § 24 skal opfyldes ved lovliggørelsespåbud, hvilket både omfatter faktum, retsfølge og hjemmelsgrundlag.