MRF 2022.324
Planklagenævnets afgørelse af 21. december 2022 j.nr. 21/13863, 21/13859, 21/13857 og 21/13862
Kommuneplans retningslinje, der udlagde et areal til anlæg af en omfartsvej ca. 500 m fra Natura 2000-område, ophævet, da det forhold, at der alene var tale om en vejreservation og ikke en nærmere detailplanlægning, ikke fritog kommunen for at foretage en konkret overordnet væsentlighedsvurdering, der inddrog relevante arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, eller en konkret overordnet vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter registreret i området.
Faxe Kommune vedtog den 14. oktober 2021 endeligt kommuneplan 2021-2033 med tilhørende miljørapport. Kommuneplanen indeholdt bl.a. retningslinjer for vejreservationer, herunder en vejreservation til en ny østlig omfartsvej ved Haslev. Den endelige linjeføring for omfartsvejen ville blive fastlagt gennem lokalplanlægning, og der var ikke i kommuneplanen fastsat konkrete rammebestemmelser til brug for denne lokalplanlægning. Vejreservationen til omfartsvejen var beliggende i et område mellem Haslev og Bregnemade skov og lå i en afstand af ca. 500 meter til Natura 2000-område nr. N161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld, som omfattede et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde. På udpegningsgrundlaget for habitatområdet var naturtypen kransnålalge-sø, mens der på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet var arterne grågås, troldand og rørhøg. Det fremgik af miljørapporten, at kommuneplanen fortsat ville varetage beskyttelsen af Natura 2000-områder, og at kommuneplanen ikke ville medføre væsentlige negative påvirkninger af arter eller naturtyper, som Natura 2000-områderne var udpeget for, ligesom det fremgik, at kommuneplanen ikke ville medføre negativ påvirkning af bilag IV-arter. Planvedtagelsen blev påklaget af tre beboere og en erhvervsdrivende, der navnlig gjorde gældende, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig og konkret vurdering af påvirkning af Natura 2000-områet eller bilag IV-arter. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at hverken kommuneplanen eller miljørapporten indeholdt en konkret vurdering af, om udlæg af et areal til anlæg af en østlig omfartsvej kunne påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt. Kommunens vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning kunne udelukkes, var således ikke tilstrækkelig. Nævnet bemærkede i den sammenhæng, at Natura 2000-området lå i kort afstand fra det areal, som var omfattet af retningslinjen, og at Natura 2000-området omfattede både et habitat og et fuglebeskyttelsesområde. Nævnet bemærkede endvidere, at en væsentlighedsvurdering som følge af kommuneplanlægningens overordnede karakter nødvendigvis tilsvarende må være af en mere overordnet karakter, men at det fortsat må kræves, at der foretages en mere konkret overordnet væsentlighedsvurdering, som dels inddrager relevante arter og/eller naturtyper på udpegningsgrundlagene for det/de relevante Natura 2000-område(r), dels de potentielle typer af påvirkning, den pågældende planlægning kan medføre. Det forhold, at der for så vidt angik retningslinjen alene var tale om et arealudlæg til en vejreservation og ikke en nærmere detailplanlægning for en kommende vej, kunne derfor ikke føre til, at kommunen kunne undlade at foretage en konkret overordnet væsentlighedsvurdering. Nævnet fandt derfor, at kommuneplanen led af en væsentlig retlig mangel. For så vidt angik bilag IV-arter lagde nævnet til grund, at der var registreret forekomster af bilag IV-arter inden for det område, hvor kommuneplanen udlagde arealet til omfartsvej. Nævnet lagde ligeledes til grund, at miljørapporten ikke indeholdt en konkret vurdering af, om det nye arealudlæg kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Nævnet fandt herefter, at kommunen heller ikke i relation til bilag IV-arter havde foretaget en tilstrækkelig vurdering, og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at der ikke i miljørapporten var foretaget konkrete vurderinger af, hvilke bilag IV-arter der var registreret forekommende i området, ligesom det ikke var inddraget i vurderingen, hvilke mulige påvirkninger anlæg af en omfartsvej vil kunne medføre for disse arter. Det forhold, at der ikke som følge af kommuneplanen skete reduktion af eksisterende naturområders udbredelse eller tilstand, kunne ikke medføre, at der ikke skulle fortages en konkret overordnet vurdering, når der var tale om konkrete arealudlæg som den foretagne vejreservation. Kommuneplanen led derfor også på dette punkt af en væsentlig retlig mangel. Nævnet bemærkede, at manglerne ved kommuneplanen var så væsentlige, at det som udgangspunkt førte til hele planens ugyldig. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte kommuneplanen i sin helhed. Nævnet lagde herved særligt vægt på, at klagerne og den konstaterede mangel alene angik retningslinjen om det konkrete arealudlæg, og fandt i lyset heraf, at en ophævelse af kommuneplanen i sin helhed for hele kommunens geografiske område ville stå i et misforhold til den konstaterede mangel. En sådan ophævelse kunne få utilsigtede retlige konsekvenser, herunder i forhold til kommuneplanens funktion som administrationsgrundlag og i forhold til endelig vedtagelse af lokalplaner. Planklagenævnet ophævede på denne baggrund kommuneplanen for så vidt angik retningslinjen om udlæg af et areal til omfartsvej.
Kommentar: Planklagenævnets begrænsning af ugyldighedsvirkning af mangler i vurdering af EU-beskyttet natur og begrundelsen herfor forekommer overbevisende. Det modsatte vil således enten føre til, at fejl i miljøvurdering af kommuneplaners påvirkning af EU-beskyttet natur rammer hele kommuneplanen, eller at Planklagenævnet i en klagesag som den foreliggende af egen drift skulle foretage en nærmere undersøgelse af, om de øvrige dele af kommuneplanen kunne give anledning til tilsvarende mangler i miljøvurderingen af EU-beskyttet natur.