MRF 2022.316
Planklagenævnets afgørelse af 17. november 2022, j.nr. 22/05142
Ophævet landzonetilladelse til etablering af en tankstation og en dobbelt vaskehal, da der var tale om et visuelt markant byggeri, som medførte en væsentlig ændring af anvendelsen af ejendommen og det bestående miljø og dermed udløste lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2. Dissens.
Guldborgsund Kommune meddelte den 9. marts 2022 landzonetilladelse til etablering af en tankstation og en dobbelt vaskehal på en ubebygget landbrugsejendom på ca. 4,5 ha beliggende i landzone. Ejendommen lå uden for kommuneplanens rammer, men grænsede op til et planlagt boligområde mod øst og op til et planlagt erhvervsområde mod nord adskilt af motortrafikvejen Sakskøbingvej. Afgørelsen blev påklaget af en nabo, der anførte, at kommunen burde have udarbejdet en lokalplan for området, inden der kunne tages stilling til anlægget, jf. planlovens § 35, stk. 2, og § 13, stk. 2. Planklagenævnets flertal (9 mod 2) fandt, at det ansøgte var lokalplanpligtigt, jf. planlovens § 13, stk. 2, da der var tale om et visuelt markant byggeri på en bygningsløs landbrugsejendom, som væsentligt ville ændre anvendelsen af ejendommen og dermed medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø. Flertallet lagde særligt vægt på den medfølgende trafik på ejendommen på ca. 250 biler om dagen, svarende til ca. 91.000 biler om året. Det forhold, at anlægget skulle placeres lige uden for et planlagt erhvervsområde, talte ifølge flertallet endvidere for, at etablering af det ansøgte ikke burde ske gennem enkeltstående tilladelser, men gennem planlægning med inddragelse af offentligheden, da det ansøgte landskabeligt og planlægningsmæssigt ville fremstå som en udvidelse af erhvervsområdet. Da det ansøgte således udløste lokalplanpligt, kunne der ikke meddeles landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 2, hvorfor Planklagenævnet ophævede afgørelsen.
Kommentar: Planklagenævnet understreger i afgørelsen, at det i klagenævnspraksis er antaget, at lokalplanpligten i landzone gælder ud over, hvad der umiddelbart fremgår af planlovens § 13, stk. 2, hvorfor der i nogle tilfælde gives afslag på landzonetilladelse med henvisning til, at udviklingen i området ikke bør ske ved enkeltsagsbehandling, men bør vurderes i en større planlægningsmæssig sammenhæng, hvor offentligheden i området sikres medindflydelse.