MRF 2022.309
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. december 2022, j.nr. 22/06745
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse om, at ændring af vilkår om driftsstop for fem vindmøller ikke var VVM-pligtig, idet en screeningsafgørelse ikke kan indeholde vilkår om afværgeforanstaltninger, da der i så fald kræves en miljøvurdering.
Mariagerfjord Kommune meddelte i juni 2011 VVM-tilladelse til opstilling af fem vindmøller ved Døstrup. I tilladelsen var bl.a. fastsat vilkår om driftsstop af hensyn til flagermus, således at møllerne skulle standset ved vindhastigheder under 6 m/s fra en time før solnedgang til en time efter solopgang i perioden 1. april til 15. maj samt i perioden 15. juli til 15. september. Flere år senere ønskede driftsherren A at foretage en projektændring af den opførte vindmøllepark og fik i den forbindelse udarbejdet et notat om forekomsten af flagermus på baggrund af undersøgelser af området. I notatet blev konstateret et relativt lille antal flagermusregistreringer og slet ingen registreringer før solnedgang eller efter solopgang. A anmodede herefter kommunen om at ændre vilkåret om driftsstop i VVM-tilladelsen fra 2011, således at der ikke skulle ske driftsstop i perioden 15. juli til 15. september, mens driftsstoppet i perioden 1. april til 15. maj skulle være temperatur- og vindretningsbestemt. Den 6. april 2022 traf kommunen screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, jf. bilag 2, pkt. 13.a, om, at den ansøgte ændring af vilkåret om driftsstop ikke var VVM-pligtigt. Samme dag traf kommunen afgørelse om at ændre vilkåret i VVM-tilladelsen. Af screeningsafgørelsen fremgik bl.a., at kommunen på baggrund af det af A fremsendte notat vurderede, at vilkåret om driftsstop kunne ændres, idet ændringen ikke kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger og heller ikke ville påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller ødelægge bilag IV-arters yngle- og rasteområder. En nabo påklagede screeningsafgørelsen og gjorde bl.a. gældende, at afgørelsen ikke var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at kommunen havde erstattet et vilkår med en afværgeforanstaltning med et andet vilkår med en afværgeforanstaltning, og at kommunen dermed havde vurderet, at det fortsat var nødvendigt at have en afværgeforanstaltning i form af driftsstop for at afværge påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Da en screeningsafgørelse ikke er en tilladelse, kan den ikke indeholde vilkår for projektet, ligesom vilkår i en screeningsafgørelse forskyder grænsen for, hvornår det konkrete projekt kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Er der behov for at stille vilkår i screeningsafgørelsen med henblik på at holde projektet under grænsen for væsentlig indvirkning på miljøet, vil der i stedet skulle træffes afgørelse om miljøvurderingspligt, hvilket efter nævnets opfattelse også gjaldt i de tilfælde, hvor vilkår i tilladelser til et eksisterende projekt ændres. På den baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet screeningsafgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. I forbindelse med den fornyede behandling skulle kommunen bl.a. redegøre nærmere for vurderingen af, at afværgeforanstaltningen med den ansøgte ændring ville være effektiv, idet nævnet bemærkede, at det i forvaltningsplanen for flagermus fremgår, at den eneste sikre metode til at undgå drab af flagermus er at slukke for vindmøllerne ved vindmøllehastigheder under ca. 5-6 m/s i de perioder, hvor store insektansamlinger forekommer (dvs. fra solnedgang til solopgang ca. 15. juli til ca. 15. oktober). Endvidere burde kommunen redegøre nærmere for, hvordan kommunen ville sikre det ændrede vilkårs håndhævelse.
Kommentar: Det må tiltrædes, at der ikke i en screeningsafgørelse efter VVM-reglerne kan fastsættes vilkår om afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at undgå væsentlige miljøpåvirkninger, idet der i så fald må kræves en miljøvurdering, jf. bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. oktober 2020 (j.nr. 18/05162), MRF 2022.287 Mfk og Haugsted: ’Er projekttilpasninger og vilkårsændringer en mulighed under VVM-screeningen?’, TfM 2018, s. 3. I ovenstående sag var situationen derimod en anden, idet kommunen traf afgørelse om at ændre et eksisterende projekt, der var gennemført på grundlag af en miljøvurdering og VVM-tilladelse fra 2011. VVM-screeningen skal i et sådant tilfælde indeholde en vurdering af, om ændringen af projektet vil kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger, hvor kommunen bl.a. må tage stilling til, om oplysningerne i den oprindelige miljøkonsekvensrapport fortsat er retvisende. Det forhold, at ændringen vedrører en afværgeforanstaltning, kan derimod ikke i sig selv indebære, at ændringen er VVM-pligtig. Efter oplysningerne i klagenævnsafgørelsen traf kommunen i øvrigt samme dag som screeningsafgørelsen en yderligere afgørelse om selve ændringen af vilkåret. Det fremgår ikke klart af nævnets afgørelse, om det alene var screeningsafgørelsen, der blev påklaget til nævnet. Det fremgår heller ikke, hvilken hjemmel der dannede grundlag for kommunens anden afgørelse om selve vilkårsændringen.