MRF 2022.302
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. november 2022, j.nr. 20/14631
Ophævet og hjemvist Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til to kviste inden for strandbeskyttelseslinjen, idet Kystdirektoratet ikke havde taget stilling til den lempeligere dispensationsadgang i § 65 b, stk. 3, nr. 2.
E havde i 2011 overtaget en ejendom på 2,7 ha med et sommerhus i to etager beliggende inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Efter overtagelsen fik E gennemført en mere omfattende renovering, hvor huset blev genopført på den oprindelige sokkel, den eksisterende kvist blev udvidet, og der blev etableret en ekstra kvist i tagetagen. Efter Kystdirektoratet i juli 2018 modtog en anmeldelse om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 15, indledte Kystdirektoratet en lovliggørelsessag, hvorefter E indsendte ansøgning om lovliggørende tilladelse. Kystdirektoratet meddelte i april 2020 lovliggørende dispensation til flere indretninger på E’s ejendom, men meddelte afslag på lovliggørende dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 15, jf. § 65 b, stk. 1, til de to kviste. I forlængelse heraf meddelte Kystdirektoratet lovliggørelsespåbud om fjernelse af kvistene efter § 73, stk. 2 og 5. Afslaget på lovliggørende dispensation blev påklaget af E, der i hovedsagen gjorde gældende, (1) at der ikke var landskabelige, biologiske og rekreative værdier, der talte imod en dispensation til det ansøgte, (2) at kvistene ikke udgjorde en væsentlig ændring af bygningens ydre fremtræden, (3) at den ene af de ansøgte kviste var etableret som følge af, at en beboer i husstanden led af et væsentligt og varigt handicap, og (4) at Kystdirektoratet havde begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagens behandling. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om retlig lovliggørelse af ejendommens to kviste. Nævnet fandt ikke grundlag for, at der i forbindelse med Kystdirektoratets afgørelse var foretaget ulovlig delegation eller begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Nævnet tog herefter stilling til mulighederne for lovliggørende dispensation fra forbuddet i § 15 a, stk. 1. I denne forbindelse fandt nævnet, at der ikke var grundlag for lovliggørende dispensation efter § 15 a, stk. 2 (genopførelse af bolig) og § 65 b, stk. 3, nr. 10 (etablering af kviste). Nævnet fandt dog, at der kunne meddeles lovliggørende dispensation efter § 65 b, stk. 3, nr. 2, der giver adgang til dispensation i forbindelse med udvidelse af boliger som følge af, at en beboer af husstanden lider af et væsentligt og varigt handicap, hvilket var tilfældet for klager. Nævnet konstaterede, at Kystdirektoratet ikke havde inddraget klagers fremsendte lægeerklæringer og ophævede og hjemviste derfor afslaget til fornyet behandling.