MRF 2022.187/2
Retten i Roskildes dom af 21. juni 2022, sag BS-18915/2021-ROS
TOR UDLEJNING ApS (adv. Susanne Graffmann) mod Planklagenævnet (adv. Kim Christian Højmark v/adv.fm. Mie Bloch Gundesen)
Etablering og drift af vognmandsvirksomhed på landejendom i landzone ikke omfattet af planlovens § 37 om erhverv i overflødiggjorte driftsbygninger.
Sagen angik en landejendom i landzone, hvorfra der blev drevet en vognmandsvirksomhed. Bebyggelsen på ejendommen var af ældre dato og opført fra 1866 til 1972. Den nuværende ejer erhvervede landejendommen i 2006, hvorefter der blev etableret vognmandsvirksomhed. Dette gav anledning til to lovliggørelsespåbud efter planlovens § 51 om virksomhedsophør. Påbuddene blev stadfæstet af det tidligere Naturklagenævn i henholdsvis 2009 og 2011. I nævnets afgørelse fra 2009 var dog anført, at den del af vognmandsvirksomheden, der kunne rummes inden for de eksisterende overflødiggjorte bygninger til lager- og kontorformål, var omfattet af planlovens § 37. Vognmandsvirksomheden blev i den efterfølgende periode indskrænket, men fortsatte med landejendommen som hjemsted. Ved tilsyn i 2017 konstaterede kommunen, at der på ejendommen fandtes containere og en trailer samt personbiler. Yderligere undersøgelser viste, at der fortsat blev drevet vognmandsvirksomhed fra landejendommen, og at der kørte lastbiler til og fra landejendommen. Virksomhedens advokat oplyste i forbindelse med varsling af nyt påbud, at vognmandsvirksomheden rådede over 17 lastbiler, hvoraf 11 stod parkeret om natten på landejendommen i lukkede haller. De øvrige 6 lastbiler natparkerede ikke på ejendommen, og de pågældende 6 lastbiler kørte sjældent til og fra landejendommen. Kommunen traf herefter afgørelse i sagen, hvor det blev afvist, at forholdet kunne anses for omfattet af planlovens § 37, hvorefter kommunen tog stilling til, om der skulle meddeles landzonetilladelse i medfør af planlovens § 35, hvilket blev afslået i september 2019. Kommunen meddelte herefter, at vognmandsvirksomheden skulle bringes til ophør. Virksomheden påklagede kommunens afgørelse til Planklagenævnet, der traf afgørelse i august 2020 (j.nr. 19/07657). Klagesagens hovedspørgsmål var, om undtagelsen for overflødiggjorte driftsbygninger i planlovens § 37 fandt anvendelse, hvilket blev afvist af Planklagenævnet, som tillige opretholdt afslaget på landzonetilladelse. Vognmandsvirksomheden indbragte Planklagenævnets afgørelse for byretten, der foretog besigtigelse, hvor landejendommen fremstod pæn uden skæmmende forhold for omgivelserne. Byretten lagde til grund, at forholdene på besigtigelsestidspunktet ikke kunne tillægges betydning, da det afgørende var forholdene på tidspunktet for Planklagenævnets afgørelse. Byretten gennemgik forarbejderne til planloven § 37 og bemærkede, at vognmandsvirksomhed ikke er nævnt i lovforarbejderne. På baggrund af virksomhedens egne oplysninger om vognmandsvirksomhedens størrelse udtalte byretten, at vognmandsvirksomheden på afgørelsestidspunktet ikke kunne anses for en lille vognmandsvirksomhed omfattet af undtagelsen i planlovens § 37, hvorefter lovliggørelse af vognmandsvirksomheden var betinget af en landzonetilladelse i medfør af planloven § 35. Byretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Planklagenævnets afgørelse om opretholdelse af afslaget, hvorefter Planklagenævnet blev frifundet.