MRF 2022.148
Planklagenævnets afgørelse af 28. juni 2022, j.nr. 21/04255 og 21/04242
Ikke medhold i klage over screeningafgørelse efter miljøvurderingsloven om, at lokalplan og kommuneplantillæg for udbygning af bydel i Lejre Kommune ikke var miljøvurderingspligtig, da der var tale om en mindre ændring af et plangrundlag fra 2001, og da lokalplanens oplysning om, at rammeområdet lå uden for yngle- og rasteområder med henvisning til data på miljøportalen.dk, fandtes at udgøre en tilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter.
Lejre Kommune traf den 27. oktober 2020 screeningafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 79B, Søtorvet, og forslag til kommuneplantillæg nr. 18b. Afgørelsen blev offentliggjort den 11. februar 2021, og kommunen vedtog den 16. februar 2021 planerne endeligt. Planerne muliggjorde en udbygning af Søtorvet med to bygninger, én bygning med dagligvarebutik og et par mindre udvalgsvarebutikker i stueplan samt lejligheder på 1. sal og én bygning i to etager med boliger. Endvidere muliggjorde planerne en udvidelse af kommuneplanrammen, således at der kunne ske omlægning af en vej. Planområdet omfattede et areal på ca. 30 ha beliggende i Hvalsø og udgjorde en del af bymidten med butikker, serviceerhverv, boliger og parkeringspladser. Planområdet var delvist bebygget og var, bortset fra en del af et rekreativt område på ca. 670 m2, omfattet af den hidtidige lokalplanlægning for Søtorvet. Screeningafgørelsen og planvedtagelsen blev påklaget af en nabo og et menighedsråd, der anførte, at planerne burde have været miljøvurderet, idet de både i indhold og afgrænsning afveg væsentligt fra den eksisterende planlægning, at det var sandsynligt, at stor vandsalamander havde habitat i søområdet nær det område, som blev inddraget i planområdet, og at offentliggørelse af screeningsafgørelsen fem dage før planernes vedtagelse ikke havde givet borgerne mulighed for indflydelse. Det anførtes endvidere, at der ikke var foretaget en ny vurdering af de trafikale konsekvenser af planerne, der var øget i takt med befolkningstallet gennem i de seneste 7 år, og at kirkebyggelinjen hverken var omtalt i den administrative eller politiske behandling af lokalplanvedtagelsen. Planklagenævnet (formanden) fandt, at planerne var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, men udgjorde en mindre ændring af det eksisterende plangrundlag, jf. § 8, stk. 2, nr. 1. Nævnet henviste bl.a. til, at det område, som med planerne blev inddraget i planområdet, var et område af begrænset størrelse på 670 m2, og at planområdet også inden vedtagelsen af planerne og siden vedtagelsen af lokalplan nr. 76 i maj 2001 havde været udlagt til centerområde med mulighed for opførelse af bebyggelse til beboelse, butikker, kontorer, mv. Det bemærkedes dog, at bestemmelserne om miljøvurdering ikke var trådt i kraft i maj 2001. For så vidt angik offentliggørelsen af screeningsafgørelsen kunne nævnet konstatere, at kommunen ikke snarest muligt efter, at afgørelsen var truffet, havde offentliggjort denne med klagevejledning som foreskrevet i miljøvurderingsloven. Fejlen kunne dog ikke føre til ophævelse af screeningsafgørelsen eller planerne, da kommunen havde offentliggjort afgørelsen sammen med planforslagene og offentliggjorde den på ny med klagevejledning og angivelse af klagefrist inden planernes endelige vedtagelse, hvorfor den mangelfulde offentliggørelse ikke havde afskåret klagerne fra at klage eller at få efterprøvet afgørelsen. For så vidt angik påvirkningen af bilag IV-arter konstaterede nævnet, at det fremgik af lokalplanen, at rammeområdet lå uden for yngle- og rasteområder, hvorfor lokalplanen ikke ville beskadige disse, og at kommunen havde oplyst, at der ikke i henhold til data på miljøportalen.dk var registreret naturdata og artsfund af bilag IV-arter i området. Nævnet fandt på denne baggrund, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering i forhold til bilag IV-arter i forbindelse med miljøscreeningen, og fandt i øvrigt ikke, at klagen eller sagens oplysninger gav grundlag for at tilsidesætte vurderinger af, at forholdet ikke udløste miljøvurderingspligt. For så vidt angik de trafikale konsekvenser fandt nævnet, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger, da trafik og støj var beskrevet i screeningsskemaet, og da kommunen på baggrund heraf havde vurderet, at planerne ikke ville påvirke trafik og støj væsentligt. Nævnet fandt ikke, at der var grundlag for at fastslå, at miljøscreeningen ikke var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven, eller for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering, og henviste igen til, at der var tale om mindre ændringer af en eksisterende plan for området, at der ikke var ændret på anvendelsesmulighederne, og at den planlagte udvidelse af området ikke vurderedes at ville ændre områdets karakter væsentligt. For så vidt angik beslutningsgrundlaget for planerne kunne nævnet konstatere, at kommunen havde oplyst, at det både i miljøscreeningen af lokalplan nr. LK 30 fra 2014 og lokalplan nr. LK 79B under pkt. 21 benævnt ”Fredning og beskyttelse” var anført, at der ingen ændringer var i forhold til eksisterende planlægning. Nævnet fandt derfor, at der ikke var grundlag for at antage, at kommunalbestyrelsen var blevet forholdt væsentlige oplysninger, der kunne have påvirket afgørelsen, og at afgørelsen ikke led af en væsentlig retlig mangel som følge af, at kommunen ikke havde anvendt begrebet ’kirkebyggelinje’ i den administrative eller politiske behandling af lokalplanvedtagelsen. Det bemærkedes i den forbindelse, at der ikke må opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, jf. naturbeskyttelseslovens § 19. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Planklagenævnet har i afgørelsen lagt til grund, at lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, da planforslaget vedrører rammer for projekter anført i miljøvurderingslovens bilag 2, hvilket må tiltrædes. Nævnet har videre lagt til grund, at planforslaget er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, da det alene omhandler et mindre geografisk område af kommunen – se herom PKNO nr. 26, hvor er omtalt nyere praksis med udgangspunkt i EU-Domstolens dom i sag C-444/15 om fortolkning af begrebet ”mindre områder på lokalt plan”. Der er imidlertid et mere principielt problem ved afgørelsen, som vedrører ændring af en gældende lokalplan, som ikke har været miljøvurderet. Dette tog EU-Domstolen således stilling til i sag C-473/14, der vedrørte beskedne ændringer af en fredningsplan, hvor EU-Domstolen fastslog, at når den oprindelige plan ikke var miljøvurderet, er der krav om miljøvurdering af ændring af planen, hvilket i hvert fald synes at gælde, når der er tale om en plan omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 som i denne sag. Se herom uddybende Pagh og Haugsted: Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 446 ff.