MRF 2022.143/2
Planklagenævnets afgørelse af 7. juni 2022, j.nr. 21/03537
Ophævet og hjemvist dispensation fra lokalplan og indirekte afgørelse om, at byggetilladelse til enfamiliehus i Rørvig i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplan, med bemærkning om, at dispensation til det tilladte byggeri ikke var i modstrid med lokalplanens principper, men krævede nabohøring efter planlovens § 20.
Odsherred Kommune meddelte i januar 2021 byggetilladelse efter planlovens § 16 til E’s opførelse af et nyt enfamiliehus med en indbygget garage på en ejendom i Rørvig og meddelte samtidig dispensation fra en lokalplans bestemmelser om bebyggelsesprocenter (§ A.6.1) og om byggebredde (§ A.6.2). Ifølge lokalplanens formålsbestemmelse skulle den bl.a. sikre, at renovering, fornyelse og udvikling udførtes med respekt for Rørvigs kulturmiljø. Af lokalplanens § A.6.1 fremgik, at bebyggelsesprocenten ikke måtte overstige 30, og af § A.6.2 fremgik, at nye bygninger skulle være én etage og tagetage (1½ etage) i udførelse som længehuse med størst bygningsbredde og højde på 7,5 m med facadehøjde (gavle undtaget) mellem 2 m og 3 m. Kommunen havde ikke forud for lokalplandispensation foretaget nabohøring efter planlovens § 20, da E havde oplyst, at han havde fået accept fra de omkringliggende naboer. Afgørelsen blev påklaget af en lokal grundejerforening, der bl.a. anførte, at afgørelsen var i strid med formålsbestemmelsen i lokalplanen, at bebyggelsesprocenten og bygningsbredden ikke var i overensstemmelse med det, der var dispenseret fra, og at kommunen havde tilsidesat pligten til nabohøring efter planlovens § 20, idet E’s oplysninger om naboernes accept var urigtige. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at kommunens afgørelse om byggetilladelse var en (indirekte) afgørelse efter planloven om, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanen, ud over de bestemmelser der var dispenseret fra. Nævnet lagde herefter til grund, at det tilladte byggeri ikke var i modstrid med lokalplanens formål, og at der derfor kunne dispenseres efter planlovens § 19. Vedrørende dispensationen fra lokalplanens § A.6.1 bemærkede nævnet, at kommunen skulle beregne bebyggelsesprocenten efter de regler, der var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af lokalplanen (BR10), og at det udgjorde en væsentlig retlig mangel, at kommunen havde beregnet bebyggelsesprocenten efter BR18, da beregning på det korrekte grundlag kunne føre til et andet resultat. For så vidt angik den indirekte afgørelse fandt nævnet, at der med en enkelt undtagelse ikke var overensstemmelse med lokalplanen, og at der derfor krævedes dispensation. Nævnet ophævede derfor dispensation og den indirekte afgørelse om byggetilladelsens overensstemmelse med lokalplan med bemærkning om, at ingen af de anførte forhold var i strid med lokalplanens principper, og at kommunen derfor havde mulighed for at dispensere fra lokalplanen. Afslutningsvist fandt nævnet, at grundlaget for kommunens vurdering af, hvorvidt kommunen var forpligtet til at foretage naboorientering efter planlovens § 20, var ”mangelfuldt eller forkert”, da dette var baseret på E’s oplysning om, at naboerne ingen indsigelser havde. Herefter ophævede Planklagenævnet kommunens dispensation fra lokalplan og den indirekte afgørelse om, at byggetilladelsen i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen, og hjemviste sagen.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, at når der i en sag både klages over lokalplandispensation og over, at det tilladte byggeri også på andre punkter er i modstrid med lokalplanen, behandler Planklagenævnet det sidste spørgsmål som en indirekte afgørelse efter planloven, hvor Planklagenævnet ofte samtidig tager stilling til, om en lovliggørelse kan ske ved dispensation fra lokalplanen efter planlovens § 19, eller om der kræves ny lokalplan, hvilket må anses for en vigtig oplysning for kommunens videre behandling af sagen. I forhold til den manglende nabohøring efter planlovens § 20 er Planklagenævnets formulering om ”mangelfuld eller forkert” mindre heldig. Der er således ikke i planlovens § 20 hjemmel til at undlade at høre naboer, fordi ansøger om byggetilladelse oplyser, at naboerne har accepteret dispensationen, så uanset om der foreligger en sådan oplysning fra bygherre, skal kommunen følge reglerne i § 20 om nabohøring, hvilket nævnet med fordel kunne have tydeliggjort.