MRF 2022.101
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. april 2022, j.nr. 20/12777
Stadfæstet afslag på ophævelse af fredskovspligten på et 0,3 ha areal, hvor der var opført en carport, da arealet var sammenhængende med et andet fredskovspligtigt areal og alene adskilt fra dette af en vej, hvorfor der ikke kunne ske ophævelse på baggrund af arealets størrelse. Afslag på lovliggørende dispensation til carporten og lovliggørelsespåbud ligeledes stadfæstet, da det var muligt at udvide parkeringsmuligheder uden for fredskov, og da ønsket om parkeringspladser ikke varetog et formål, der vejede tungere end hensynet til at bevare fredskov.
Miljøstyrelsen meddelte i oktober 2020 i medfør af skovlovens § 6, stk. 1, og § 11, stk. 1, jf. § 38 afslag på ophævelse af fredskovspligt samt afslag på lovliggørende dispensation til en opført carport inden for fredskoven på E’s ejendom. Ejendommen var mod nord afgrænset af en mindre vej, og mellem vejen og en nærliggende jernbane var der et ca. 15-20 meter bredt bælte af træer, som var noteret som fredskov. Den omhandlende matrikel var i sin helhed pålagt fredskovspligt og udgjorde ca. 2.952 m2. På nabomatriklen, der også var ejet af E, men som ikke var pålagt fredskovspligt, var der opført et beboelseshus og en carport. E havde udvidet carporten ind på det fredskovspligtige areal på den omhandlende matrikel med ca. 45 m2. Miljøstyrelsen havde i en særskilt afgørelse i medfør af skovlovens § 51 stk. 2, meddelt påbud til E om at fjerne carporten. Det fremgik af sagens oplysninger, at ejendommen blev noteret med fredskovspligt i forbindelse med den landsdækkende fredskovskonstatering i 1990’erne, idet ejendommen dengang var omfattet af skovlovens § 3 om offentligt ejet arealer. Ejendommen var på dette tidspunkt en del af en daværende matrikel, som udgjorde et større sammenhængende fredskovspligtigt areal. Der forelå ikke oplysninger om, hvornår den i sagen omhandlede matrikel var udstykket. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at den omstændighed, at arealet tidligere havde været sammenhængende med et større fredskovspligtigt areal, ikke kunne begrunde afslaget på ophævelse af fredskovspligten på et 0,3 ha areal, og at E på nabomatrikel drev to virksomheder med behov for parkeringsmuligheder, men at denne matrikel var fuldt udbygget. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt med henvisning til bemærkningerne til skovlovens § 12, at det fredskovspligtige areal var sammenhængende med det fredskovspligtige areal nord for matriklen mellem vejen og jernbanen, da arealerne kun var adskilt af en vej. Fredskovspligten kunne derfor ikke ophæves på baggrund af arealets størrelse, idet fredskoven i hvert fald var 5.709 m2. Nævnet fandt endvidere, at der ikke forelå sådanne særlige grunde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation eller ophævelse af fredskovspligten, og henviste til, at der allerede var etableret parkeringsmuligheder uden for fredskov, ligesom det var muligt at udvide parkeringsmulighederne uden for fredskov. Nævnet lagde desuden vægt på, at ønsket om yderligere parkeringspladser til brug for E’s virksomhed ikke varetog et sådant særligt formål, der vejede tungere end hensynet til at bevare det fredskovspligtige areal. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt på denne baggrund heller ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens påbud om at fjerne af carporten og stadfæstede herefter afgørelsen.