MRF 2021.224
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. august 2021, j.nr. 18/01905
Ophævet og hjemvist Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte som følge af overtrædelse krydsoverensstemmelseskrav 1.7 om indretning af stalde i KO-bekendtgørelsen fra 2017, da det ikke var godtgjort, at de omhandlede bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen udgør en del af den danske gennemførelse af nitratdirektivets art. 5, stk. 5, om nitrathandlingsplan.
Landbrugsstyrelsen traf i november 2017 efter kontrolbesøg afgørelse om at nedsætte E’s landbrugsstøtte for 2017 med 5 % som følge af overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.7 i krydsoverensstemmelsesbekendtgørelse 2017/964, der havde følgende ordlyd: ”Indretning af stalde og lignende. Bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 9, stk. 1 og 2, § 24, § 25, § 28, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand, § 72, stk. 1, og § 72, stk. 2, 1.-4. pkt.”. Det fremgik af afgørelsen, at overtrædelsen af krydsoverensstemmelseskrav 1.7, delkrav 2, var begrundet i, at styrelsen på kontrolbesøget fandt et mobilt staldanlæg til æglæggende høns på 20 m2, som ikke havde fast bund. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at E ikke burde sanktioneres for manglende gulv i sit hønsehus, da produktionsformen ikke forårsagede punktforurening, og der derfor ikke var tale om en overtrædelse af nitratdirektivet (91/676). På forespørgsel fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fremsendte Landbrugsstyrelsen i april 2021 en redegørelse fra Miljøministeriet og gjorde gældende, at § 9, stk. 2, i husgødningsbekendtgørelsen (2020/1176) om krav til indretning af husdyranlæg er en del af den danske gennemførelse af nitratdirektivets art. 5, stk. 5. I bekendtgørelsens § 4, nr. 26, er ’husdyranlæg’ defineret som ”stald eller lignende bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold”. Landbrugsstyrelsen mente derfor, at overtrædelsen af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, var KO-belagt som krydsoverensstemmelseskrav 1.7, med hjemmel i LMK 1 i bilag 2 til EU’s krydsoverensstemmelsesforordning 1306/2013, der omfatter overtrædelse af nitratdirektivets art. 4, og art. 5. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for, at de anførte bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen udgjorde en del af den danske gennemførelse af nitratdirektivets art. 5, stk. 5, hvilket var (og er) betingelsen for at pålægge KO-sanktioner i henhold til EU’s krydsoverensstemmelsesforordning. Nævnet fremhævede endvidere, at støttenedsættelse efter krydsoverensstemmelsesreglerne er en indgribende foranstaltning, som kræver eksplicit og utvetydig hjemmel. Da Landbrugsstyrelsen ikke havde kunne redegøre for en eksplicit og utvetydig hjemmel, led afgørelsen allerede af denne grund af en væsentlig retlig mangel, hvorfor den blev ophævet som ugyldig og sagen hjemvist. Nævnet bemærkede, at såfremt Landbrugsstyrelsen ved den fornyede behandling fandt hjemmel til at sanktionere, burde styrelsen angive en entydig og specifik hjemmel for hver af de krydsoverensstemmelseskrav og delkrav, som styrelsen fandt overtrådt, samt udspecificere, hvilken eller hvilke af de hjemmelshenvisninger under de enkelte krydsoverensstemmelseskrav i KO-bekendtgørelsens bilag, der fandtes overtrådt i sagen. Såfremt styrelsen fandt, at der ikke var hjemmel til en sådan sanktionering, burde styrelsen overveje, om dette gav anledning til en ændret sanktionsberegning i sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på denne baggrund Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsens indhold er væsentligt, men den er desværre udformet på en sådan måde, at den forudsætter, at læseren kender den nærmere ordlyd af den tidligere KO-bekendtgørelses krav 1.7 henholdsvis de anførte bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen og ordlyden af den relevante bestemmelse i EU’s krydsoverensstemmelsesforordning (KO-forordning). I resuméet ovenfor er der derfor af hensyn til læseren indføjet en kort omtale af disse bestemmelser, og hertil kan føjes, at nitratdirektivet regulerer opbevaring og anvendelse af bl.a. husdyrgødning, men ikke regulerer indretning af stalde eller forurening fra stalde. Dette kunne klagenævnet med fordel have beskrevet for at tydeliggøre emnet for nitratdirektivet. Afgørelsen indeholder i alle tilfælde den væsentlige understregning, at når landmænd pålægges krydsoverensstemmelsessanktioner, må Landbrugsstyrelsen forklare, hvorfor en overtrædelse af en dansk regel er en overtrædelse af EU’s KO-forordning, og nøjagtig hvilken EU-regel der herved er overtrådt. En tilsvarende problemstilling foreligger i relation til KO-sanktioner for overtrædelse af habitatdirektivet, som det uddybende er belyst i Pagh: TfM 2021, s. 181.