MRF 2021.169
Planklagenævnets afgørelse af 22. juni 2021 (j.nr. 21/01570)
Landzonetilladelse til etablering af vandværk stadfæstet, da hverken planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn talte imod tilladelsen, og klagende naboer ikke havde partsstatus.
Sønderborg Kommune gav i oktober 2020 landzonetilladelse til opførelse af et nyt vandværk på en ejendom ejet af kommunen. Vandværket ville bestå af en hovedbygning på 660 m2 og en bygning til skyllebasin. Ejendommen var beliggende i et område, der var udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, skovrejsningsområde, værdifuldt kulturmiljø og delvist inden for kulturhistorisk bevaringsværdi i kommuneplan 2019-2031 for Sønderborg Kommune. Tilladelsen blev påklaget af tre beboere i området, der bl.a. gjorde gældende, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, at de ikke var blevet partshørt, og at det var i modstrid med planlovens § 35 at meddele tilladelse. Planklagenævnet (formanden) afviste at de tre klager kunne anses for parter grundet afstand til vandværket. Nævnet fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at antage, at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt, og anførte endvidere, at kommunen inddrog en tilstrækkelig vurdering af nabohensyn, samt havde forholdt sig til indsigelserne for så vidt angår støj og forringelse af udsigt. Nævnet fandt endvidere ikke, at bygningen kunne medføre nabogener, der vil kunne føre til afslag. Planklagenævnet stadfæstede herefter kommunens tilladelse.
Kommentar: Det må give anledning til undren, at Planklagenævnet afviste, at de tre klagere var parter i sagen, men alligevel uden videre overvejelser admitterede klagen. Efter planlovens § 59, stk. 1, er enhver med retlig interesse i sagens udfald klageberettiget, hvilket som klar hovedregel må anses for afgrænset til personer med partsstatus i sagen. Det forhold, at klagerne var blevet naboorienteret i medfør af planlovens § 35, stk. 4, indebærer ikke i sig selv, at naboerne må anses for klageberettiget i forhold til landzonetilladelsen, jf. i denne retning Fenger (red.): Forvaltningsret, 2018, s. 1021. Det må dog noteres, at tilladelse til vandforsyningsboringer er omfattet af krav om VVM-screening efter miljøvurderingsloven (bilag 2, pkt.2(d)(iii), men det er efter afgørelsen uklart, om kommunen havde gennemført VVM-screening efter miljøvurderingslovens § 21.