MRF 2020.8
EU-Domstolens dom af 11. juni 2020, 2. afd., sag C-88/19, Alianța pentru combaterea abuzurilor
Habitatdirektivets beskyttelse af bilag IV-arter finder også anvendelse på enheder, der forlader deres naturlige levested og befinder sig i tæt befolkede områder, hvorfor forsætlig indfangning og transport af ulve i befolkede områder er i strid med direktivet.
Hovedsagen i denne sag angik en ulv, der i flere dage havde opholdt sig i et tæt befolket område i Rumænien. En lokal dyrevelfærdsorganisation og en dyrlæge bedøvede ulven og forsøge at transportere den til et bjørnereservat, men ulven undslap under transporten. En anden dyrevelfærdsorganisation indgav efterfølgende politianmeldelse mod de involverede personer for bl.a. ikke at have indhentet tilladelse til indfangningen eller transporten af ulven. Dette førte til en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, hvor den rumænske domstol spurgte, om beskyttelsen af bilag IV-arter i habitatdirektivets art. 12 også omfatter dyr, der har forladt deres naturlige levested og befinder sig i et befolket område. EU-Domstolen fandt, at bilag IV-arternes ”naturlige udbredelsesområde” ikke er afgrænset til det geografiske område, som har de fysiske eller biologiske elementer, der er væsentlige for, at den enkelte art kan leve heri. Det naturlige udbredelsesområde kan derfor også omfatte menneskeskabte bebyggelser eller infrastrukturer. Denne fortolkning blev bl.a. understøttet af formålet med habitatdirektivets artsbeskyttelse, hvorefter arterne ikke kun skal beskyttes på snævert definerede steder, ligesom undtagelserne i habitatdirektivets art. 16 udtrykkeligt henviser til konflikter, som vil kunne opstå, hvis en enhed af en beskyttet art kommer i kontakt med mennesker eller deres ejendom.