MRF 2023.208
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juli 2023, j.nr. 23/06573
Ophævet fredningsnævnets afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 37 a, stk. 3, om forlængelse af 2-årsfristen for behandling af forslag til fredning af Arrenæs, da covid-19, sagsbelastning og langtidssygemelding af formand ikke var et særligt tilfælde.
Sagen drejede sig om forlængelse af den lovfastsatte sagsbehandlingstid på to år af et fredningsforslag, jf. naturbeskyttelseslovens § 37 a, stk. 1. Den 12. maj 2021 rejste DN og Halsnæs Kommune forslag til fredning af Arrenæs i Halsnæs Kommune til behandling i Fredningsnævnet for Nordsjælland. Den 23. februar 2022 sendte fredningsnævnet forslaget videre til de berørte lodsejere og gjorde samtidig forslaget tilgængeligt på bl.a. fredningsnævnets hjemmeside. Den 3. marts 2022 blev fredningsforslaget offentligt annonceret. DN anmodede den 6. marts 2023 fredningsnævnet om at træffe afgørelse om at forlænge fristen for afslutning med to år. Den 8. marts 2023 forsøgte fredningsnævnet forgæves at planlægge offentligt møde i sagen den 22. april 2023, men DN kunne ikke deltage den pågældende dato. Efter høring af berørte lodsejere traf fredningsnævnet den 3. maj 2023 afgørelse om at forlænge fristen for behandling af fredningsforslaget med to år (fra den 12. maj 2023 til den 12. maj 2025) med henvisning naturbeskyttelseslovens § 37 a, stk. 3. Som begrundelse for forlængelse af fristen anførte fredningsnævnet, at fredningsforlaget havde været sat i bero grundet covid-19-restriktioner, sagsbelastning og langtidssygemelding af formanden, hvilket var årsager, som fredningsnævnet i alt overvejende grad ikke havde haft indflydelse på. Afgørelsen blev påklaget af en lodsejer inden for den foreslåede fredning, der navnlig anførte, at fredningsnævnet havde haft rimelig tid til at behandle sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at efter § 37 a, stk. 1, bortfalder et fredningsforslag to år efter sagens rejsning, hvis det ikke er vedtaget inden 2-årsfristen. Fredningsnævnet har dog efter § 37 a, stk. 3, mulighed for at forlænge fristen, hvilket efter forarbejderne kan ske, hvis nævnet finder det nødvendigt for at kunne behandle alle vigtige aspekter i sagen og for at undgå, at nævnet vil være nødsaget til at afskære en af alle parter ønsket dialog. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt derfor, at en eventuel fristforlængelse afhang af en helhedsvurdering af sagens omstændigheder, hvor også fredningsnævnets realistiske muligheder for at fremme sagen til afgørelse inden for to år kunne indgå. Selv om nævnet anderkendte, at covid-19-situationen, personalesituationen og mængden af sager efter omstændighederne kan indgå i vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde, fandt nævnet, at betingelserne for anvendelsen af § 37 a, stk. 3, ikke var opfyldt i den konkrete sag. Nævnet lagde til grund, at det forsamlingsforbud, der fulgte af covid-19, ophørte den 1. september 2021, og at alle restriktioner ophørte den 31. januar 2022, hvormed restriktionerne som følge af covid-19 alene kunne have vanskeliggjort behandlingen den første del af den 2-årsperiode, som fredningsnævnet havde til at behandle fredningsforslaget. Det var nævnets opfattelse, at fredningsnævnets havde haft mulighed for at forholde sig til det interne forfald ved at bede Miljøstyrelsen om at overlade beføjelserne som formand eller formandssuppleant til formanden i et andet nævn i samme region, jf. naturbeskyttelseslovens § 35, stk. 9, hvilket kunne have sikret fremdrift i sagen. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at forlænge fristen for afslutning af sagen om fredning af Arrenæs, hvorfor fristen for afslutning af fredningsforslaget blev ændret til den 12. maj 2023, så fristen ikke blev forlænget.
Kommentar: Almindeligvis er sagsbehandlingstid af forslag ikke reguleret, men da fremsættelse til fredningsforslag har retsvirkning for berørte lodsejere, der ikke må foretage dispositioner i modstrid med forslaget, jf. naturbeskyttelseslovens § 37, stk. 2, er der i lovens § 37 a, stk. 1, fastsat en særlig 2-årsfrist for behandling af disse forslag, men med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde efter § 37 a, stk. 3. Det forekommer på denne baggrund velbegrundet, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i denne sag underkendte fredningsnævnets afgørelse om fristforlængelse. Klagenævnets afgørelse er formuleret som en ”ændring” af fredningsnævnets afgørelse, hvilket rent sprogligt ikke er korrekt, da klagenævnet ophæver fredningsnævnets afgørelse om fristforlængelse. Det følger af naturbeskyttelseslovens § 37 a, stk. 2, at hvis fredningsforslag er bortfaldet som følge af overskridelse af fristen, kan det samme fredningsforslag genfremsættes inden to måneder efter bortfald på uændret grundlag. Da klagenævnets afgørelse betød, at fredningsforslaget bortfaldt den 12. maj 2023, var der således efter klagenævnets afgørelse den 7. juli 2023 mulighed for at genfremsætte forslaget frem til den 12. juli 2023. Om dette er sket vides ikke. Der er enkelte tidligere eksempler i klagenævnspraksis på afgørelser om fristforlængelse efter naturbeskyttelseslovens § 37 a, stk. 3. Afgørelserne viser, at klagenævnet normalt vil acceptere en fristforlængelse på 2 år, hvis dette er tilstrækkeligt begrundet i sagens omfang og kompleksitet, herunder navnlig mht. fastsættelse af erstatninger og gennemførelse af lovfastsatte sagsbehandlingsskridt såsom parts- og myndighedshøringer, besvarelse af aktindsigtsanmodninger fra lodsejerne mv., jf. afgørelserne i NMK-522-00335, 19/01738 og 20/04913. I afgørelse af 6. marts 2022, j.nr. 22/00417 og 22/00590, stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet Fredningsnævnet for Nordsjællands forlængelse af fristen for behandling af et forslag om fredning af Bastrup Nord fra december 2021 til december 2023, især under hensyn til at covid-19-restriktioner ad flere omgange havde hindret sagens fremme med inddragelsen af lodsejere og andre interessenter. Denne afgørelse blev indbragt for domstolene af en lodsejer, hvor Retten i Hillerød ved dom af 4. januar 2024 (sag BS-36650/2022-HIL – bringes på et senere tidspunkt på MRF) opretholdt klagenævnets afgørelse. Til forskel fra sagen om fredning af Arrenæs havde covid-19-restriktionerne i sagen om Bastrup Nord begrænset mulighederne for mødeaktiviteter i væsentlige dele af den oprindelige 2-årsperiode.