MRF 2023.145
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. april 2023, j.nr. 22/11782
Ophævet og hjemvist VVM-tilladelse til etablering af 140 ha solcelleanlæg ved Store Vildemose, da Planklagenævnet samme dag havde ophævet lokalplan samt kommuneplantillæg for projektet, og da kommunens screening for påvirkningerne af Natura 2000-område i anlægsfasen var mangelfuld.
Brønderslev Kommune meddelte den 19. oktober 2022 VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, stk. 1, til etablering af et solcelleanlæg nær Store Vildemose, idet kommunen den 12. oktober 2022 vedtog kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. Projektområdet omfattede 160 ha med et ca. 140 ha stort solcelleanlæg og et område på ca. 15 ha, som skulle overgå til permanent naturareal. Arealet var intensivt dyrket landbrugsjord med eksisterende læbælter i dele af området, der blev gennemskåret af den § 3-beskyttede øst-vestgående å Stavad Kanal, mens området mod syd og øst grænsede op til skovbevoksede naturarealer i Store Vildmose. Projektområdet lå inden for skovbyggelinjen og grænsede mod syd og vest op til Natura 2000-området Store Vildmose. 13 km syd for projektområdet lå et fuglebeskyttelsesområde. Forud for VVM-tilladelsen i oktober 2022 havde kommunen den 3. juni 2021 meddelt VVM-tilladelse til projektet, hvilken tilladelse efter klage fra Danmarks Naturfredningsforening blev tilbagekaldt af kommunen, hvorefter der blev gennemført en ny behandling af sagen. Kommunens VVM-tilladelse af 19. oktober 2022 samt plangrundlag blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der fastholdt klagen og bl.a. gjorde gældende, at miljøkonsekvensrapporten led af flere mangler, herunder utilstrækkelig dokumentation for påvirkning af udpegningsgrundlaget i det tilgrænsende Natura 2000-område. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at Planklagenævnet den 27. april 2023 (sag 22/11785) havde ophævet kommuneplantillægget og lokalplanen for projektet med tilhørende miljørapport grundet utilstrækkelig undersøgelse og vurdering af, om realisering af planerne kunne medføre en væsentlig påvirkning på odder, der indgik i udpegningsgrundlaget for det tilgrænsende Natura 2000-område. Efter miljøvurderingsbekendtgørelsen (2021/1376 – nu 2023/806) kan der ikke meddeles VVM-tilladelse, før der foreligger det nødvendige plangrundlag, og hvorfor VVM-tilladelsen allerede som følge af Planklagenævnets afgørelse var ugyldig. For så vidt angik påvirkningen af Natura 2000-området fandt nævnet, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og vurdering af, om projektet i anlægsfasen kunne medføre en væsentlig påvirkning. Nævnet vurderede, at karakteren og udstrækningen af anlægsarbejderne, herunder særligt den tidsmæssige udstrækning og geografiske placering i forhold til de vandløb i områder, som odderen benyttede, burde have været inddraget i væsentlighedsvurderingen, idet kommunen måtte have lagt til grund, at odderen benyttede grøfter inden for området. Nævnet fandt ikke, at vurderingen af påvirkningerne i driftsfasen var utilstrækkelig henset bl.a. til den foreliggende viden om støjforstyrrelser for oddere. Nævnet fandt endvidere, at kommunens vurdering af projektets påvirkning af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet var tilstrækkelig, da kommunen havde inddraget registreringer af arterne i området gennem DOF-databasen, og at der i forbindelse med væsentlighedsvurderingen ikke var krav om bestemte metoder til undersøgelsen. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at miljøkonsekvensvurderingen i øvrigt opfyldte miljøvurderingslovens krav, herunder om øvrige dyrearter, projektets landskabelige og visuelle påvirkning samt undersøgelse af rimelige alternativer. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste på den baggrund VVM-tilladelsen med bemærkning om, at Brønderslev Kommune skulle foretage en ny væsentlighedsvurdering. Nævnet bemærkede endvidere, at såfremt kommunen måtte fastsætte vilkår om en bestemt periode for anlægsarbejderne inden for en fastsat afstand fra vandløbene, skulle kommunen foretage en konsekvensvurdering, idet afhjælpende foranstaltninger ikke kan tages i betragtning i forbindelse med væsentlighedsvurderingen.
Kommentar: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er forholdsvis omfattende i begrundelsen for ophævelsen af VVM-tilladelsen set i lyset af, at Planklagenævnet i samme sag og samme dag ophævede plangrundlaget for projektet med en begrundelse, der i det væsentlige er sammenfaldende med Miljø- og Fødevareklagenævnets begrundelse. Da en VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 er ugyldig, hvis den er i modstrid med plangrundlaget efter planloven, vil det i disse sager være tilstrækkeligt for Miljø- og Fødevareklagenævnet at ophæve med henvisning hertil. Men da Miljø-og Fødevareklagenævnet ikke på forhånd kan vide, at Planklagenævnet samme dag ophæver plangrundlaget, er det ved forberedelse af afgørelsen i hvert af de to klagenævn nødvendigt at foretage de mere indgående juridiske vurderinger, hvilket naturligvis bidrager til at forlænge sagsbehandlingstiden. Dette kan ikke bebrejdes de to klagenævn, der nødvendigvis må følge den kompetencefordeling, som lovgiver har fastsat. Sagsbehandlingstiden hos nævnene er i flere omgange er kritiseret af Folketingets Ombudsmand, der nok over for lovgiver kunne påpege, at det ikke er nævnene, men lovgiver der med kompetencefordelingen mellem nævnene har ydet et betydeligt bidrag til den forlængede sagsbehandlingstid.