MRF 2022.97
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. april 2022, j.nr. 20/10422
Ophævet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 til etablering af et shelter inden for åbeskyttelseslinjen, da shelteret skulle placeres mindre end 10 meter fra åen og ville forringe værdien og indtrykket af åen som landskabselement, og da en dispensation kunne danne uønsket præcedens. Dissens.
Haderslev Kommune meddelte i august 2020 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, jf. § 65, stk. 1, dispensation til etablering af et shelter inden for åbeskyttelseslinjen på en 7.700 m2 stor ejendom. Hovedparten af ejendommen, som i sin helhed var ubebygget, var registreret som beskyttet fersk eng efter naturbeskyttelseslovens § 3 bortset fra et mindre areal i matriklens sydvestlige ende, hvor shelteret var ansøgt opført. Ejendommen var beliggende lige ned til Gelså, og shelteret ønskedes placeret ca. 6-9 meter fra åen. Ådalen fremstod åben og uberørt af bebyggelse og bestod på strækningen ved Bevtoft i stort omfang af registrerede ferske enge. Bevtoft by havde sin start lige syd for ejendommen og strakte sig videre mod syd og øst. Åbeskyttelseslinjen var berigtiget og fulgte dermed den bymæssige bebyggelse, der lå uden for beskyttelseslinjen. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, der bl.a. anførte, at der i afgørelsen ikke var tilknyttet vilkår om tilsyn og håndtering af affald, at afstanden mellem shelter og åen var for kort, og at afgørelsen ville danne uønsket præcedens. Miljø- og Fødevareklagenævnets flertal (4 mod 3) fandt, at der ikke forelå forhold, der kunne begrunde en dispensation til det ansøgte. Flertallet lagde herved vægt på, at shelteret med sin korte afstand til åen samt dets størrelse ville forringe værdien og indtrykket af åen som landskabselement i et område, der inden for den berigtigede åbeskyttelseslinje fremstod åbent og ubebygget, ligesom etableringen af shelteret forudsatte terrænændringer. Det var dertil indgået i flertallets vurdering, at shelteret ville blive placeret mindre end 10 meter fra åen og således nærmere end allerede eksisterende bebyggelse. Flertallet fandt endvidere, at formålet med shelteret ikke var tilstrækkeligt tungtvejende til at tilsidesætte hensynet bag åbeskyttelseslinjen. Endelig henviste flertallet til områdets udpegning i kommuneplanen som økologiske forbindelser, naturbeskyttelsesområder og lavbundsarealer, ligesom en dispensation kunne få betydning for fremtidige sager om opførelse af sheltere og andre mindre bygninger, såvel i det omhandlende område som andre lignende steder. Mindretallet fandt derimod, at der kunne meddeles dispensation, da det ansøgte tilgodeså rekreative værdier og friluftslivet, da der var tale om et lille shelter med bynær placering, og da det ansøgte kun ville kræve en begrænset terrænregulering. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede på denne baggrund afgørelsen til et afslag.