MRF 2022.78
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. januar 2022, j.nr. 21/12292
Fødevarestyrelsens afgørelse om tempobonus for aflivning af 245 mink stadfæstet, da et højere antal mink i besætningen end det, der var lagt til grund for bonussen, ikke kunne dokumenteres ved fremsendt pasningsaftale med en anden minkavler og dennes fremlagte foderregnskab.
Fødevarestyrelsen traf den 20. maj 2021 afgørelse om udbetaling af tempobonus på 7.350 kr. for aflivning af alle mink i minkavleren M’s besætning inden for perioden 1. oktober 2020 til 19. november 2020 efter bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021 om tempobonus ved aflivning af mink. Ved afgørelsen havde styrelsen bevilget tempobonus på 30 kr. pr. aflivet mink for de 245 mink, der fremgik af en af M underskreven optællingserklæring. M påklagede afgørelsen og anførte, at udbetalingen var fejlagtig, da der var tale om 330 mink, og henviste til en aftale indgået mellem M og en anden minkavler om pasning af 260 minktæver i M’s besætningen. Den anden minkavler oplyste, at alle minkene på M’s to farme og minkavlerens egne tre farme tilsammen havde fået 100.000 kilo foder i 2020, samt at hvalpene i gennemsnit havde spist 240 gram og avlsdyrene 90 gram, ligesom denne anden minkavler indsendte foderkvitteringerne herfor. Fødevarestyrelsen valgte på denne baggrund at genoptage behandlingen af sagen og traf i oktober 2021 fornyet afgørelse om udbetaling af tempobonus, som erstattede afgørelsen af 20. maj 2021. Styrelsen henviste i afgørelsen til antallet af mink i optællingserklæring og oplyste, at der herved sandsynligvis var sket en fejl, idet 70 levende hvalpe blev angivet som døde dyr i container. Styrelsen oplyste endvidere, at antallet at mink imidlertid ikke kunne opjusteres med 85 mink. Denne afgørelse blev ligeledes påklaget af M, der fastholdt, at der var 330 dyr eller flere i besætningen. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ligesom Fødevarestyrelsen, at M var berettiget til tempobonus for 245 aflivede mink og derfor havde fået udbetalt det korrekte beløb. Nævnet lagde herved vægt på, at det af optællingserklæringen fremgik, at der i besætningen var 175 levende avlsdyr og 70 døde dyr i container, og at M havde underskrevet erklæringen. Nævnet lagde endvidere vægt på Fødevarestyrelsens oplysning om, at de 70 døde dyr i container på optællingserklæringen retteligt skulle have været angivet som levende hvalpe. Nævnet fandt, at et større antal mink på besætningen end det, der fremgik af optællingserklæringen, ikke i tilstrækkelig grad var dokumenteret ved den indsendte aftale med den anden minkavler. Det forhold, at det fulgte af aftalen, at M kunne overlade 260 mink med opdræt til pasning hos anden minkavler, kunne ikke føre til et andet resultat, bl.a. fordi aftalens angivelse af dyreantallet ikke var udtryk for et eksakt antal på aflivningstidspunktet. Det fremsendte foderregnskab bestående af kvitteringer for køb af foder fandtes heller ikke at kunne dokumentere tilstedeværelsen af et højere antal mink i besætningen end det, der fremgik af optællingserklæringen, idet kvitteringer alene viste den mængde foder, som den anden minkavler havde indkøbt samlet for flere besætninger, ligesom der heraf ikke fremgik oplysninger om, hvor meget af det indkøbte foder, der var fordelt til M’s besætning. Nævnet konstaterede herefter, at aflivningen af de 245 mink var gennemført inden for perioden fra den 1. oktober 2020 til og med den 19. november 2020, hvorfor M i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, var berettiget til tempobonus på 30 kr. pr. aflivet mink. Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne derfor tiltræde det fastsatte beløb på 7.350 kr. i tempobonus og stadfæstede herefter afgørelsen.
Kommentar: Afgørelsen vedrører bevis for aflivede mink i perioden fra 1. oktober til 19. november 2020, hvor der hverken var materiel eller bevillingsmæssig hjemmel for udbetaling af tempobonus for aflivning af mink. Tilsagn om tempobonus i oktober til november 2020 var derfor i modstrid med grundlovens dobbelte hjemmelskrav, jf. ligeledes Minkkommissionens beretning, bind 1, s. 515 ff. og bind 2, s. 615. Dette var imidlertid ikke relevant i den foreliggende sag, hvor den materielle hjemmel for udbetaling af tempobonus blev etableret med lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og om ændring af lov om hold af husdyr, og hvor det udtrykkeligt fremgår af bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021, at der er etableret efterfølgende hjemmel til udbetaling af tempobonus. Den bevillingsmæssige hjemmel blev tilvejebragt med et aktstykke af 25. februar 2021.