MRF 2022.73
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. marts 2022, j.nr. 20/00018
Ophævet påbud efter jordforureningslovens § 40 til tidligere driftsherre om undersøgelse af forurening fra virksomhed ophørt i 2009, da ejendommen blev overdraget i 2017, og der ikke var meddelt tålepåbud efter § 44 til nuværende ejer af ejendommen.
På en ejendom i Rødovre blev der fra 1960 til 2009 drevet virksomhed med produktion af laboratorieudstyr i form temperaturfølere og temperaturmålere. I produktionen havde der bl.a. været anvendt tokomponent støbemasse samt opløsningsmidler som cellulosefortynder og trichlorethylen (TCE). Otte år efter driftsophør overdrog tidligere driftsherre, D ejendommen til ny ejer med overtagelse den 1. januar 2017. Region Hovedstaden gennemførte en indledende forureningsundersøgelse, hvor prøver af grundvand påviste kulbrinter, chlorerede opløsningsmidler i form af TCE og nikkel med koncentrationer, der overskred Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium. Det var Region Hovedstadens vurdering, at den påviste forurening kunne henføres til den tidligere virksomhed med produktion af laboratorieudstyr. Efter forudgående varsel meddelte Rødovre Kommune i december 2018 påbud efter jordforureningslovens § 40 til D om at gennemføre en forureningsundersøgelse for at afgrænse forureningens udbredelse i jord og terrænnært grundvand samt undersøge, om der var sket spredning til primært grundvandsmagasin. Afgørelsen var bl.a. begrundet med høje koncentrationer af TCE var påvist i poreluftprøver i nærhed af potentielle forureningskilder for TCE. Afgørelsen blev påklaget af D, der bl.a. gjorde gældende, at forureningen stammede fra andre virksomheder, at kommunen ikke havde godtgjort, at forureningen var fortsat efter 1992, og at der ikke vil kunne meddeles påbud om oprydning efter jordforureningslovens § 41 eller miljøbeskyttelseslovens § 69. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger er det en forudsætning, at adressaten har retlig rådeevne over indholdet af en påbudt forpligtelse, således at adressaten har mulighed for at gennemføre forpligtelsen. Vedrørende jordforurening kan miljømyndigheden efter jordforureningslovens § 44, stk. 2, meddele grundejer og bruger af ejendommen påbud om at tåle, at der af forureneren gennemføres bl.a. undersøgelser af forurening på ejendommen, idet nævnet bemærkede, at det følger ”af forarbejderne til § 44, at tålepåbud kan undlades, såfremt den, der er ejer eller har anden råderet over den forurenede ejendom, giver samtykke til forurenerens afgang til ejendommen”. Det blev under klagesagsbehandlingen oplyst, at der ikke var meddelt accept fra grundejerens side. Da der var meddelt grundejeren påbud i henhold til § 44, stk. 2, ophævede nævnet Rødovre Kommunes afgørelse, da adressaten for afgørelsen således ikke havde rådighed over at kunne efterkomme den påbudte forpligtelse.
Kommentar: Mens der ikke kan indvendes noget mod ophævelsen af påbuddet, er begrundelsen baseret på en fejllæsning af forarbejderne til jordforureningslovens § 44 (lovforslag nr. L 183 af 10. februar 1999), hvor det i bemærkningerne til § 44 bl.a. er anført, at bestemmelsen fraviger ”den forvaltningsretlige grundsætning om, at påbud vedrørende gennemførelse af foranstaltninger på en fast ejendom kun kan udstedes til ejeren eller brugeren af ejendommen, idet det skal være muligt for påbudsadressaten at efterkomme påbudet. De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at miljømyndighederne har måttet opgive at forfølge flere jordforureningssager, allerede fordi forureneren ikke havde rådigheden over ejendommen. For eksempel afsagde Østre Landsret den 29. oktober 1996 en dom om ophævelse af et meddelt oprydningspåbud, allerede fordi påbudsadressaten ikke var ejer af den forurenede ejendom. At den nuværende ejer havde meddelt samtykke til gennemførelsen af de påbudte foranstaltninger fandtes uden betydning. Lovforslagets § 44 skal derfor sammen med lovforslagets § 45 forhindre, at forurenere ved at opgive rådigheden over ejendommen slipper for at få pålagt handlepligter vedrørende forureningsforholdene på ejendommen” (understreget her). Det er således direkte forkert, når nævnet anfører, at påbud efter § 44 kan undlades, hvis grundejeren giver samtykke. Derimod er grundejerens samtykke en betingelse for, at påbud om oprydning på fremmed grund kan håndhæves over for forureneren, jf. U 2013.2454 V – og hertil uddybende Pagh: TfM 2013.153.