MRF 2022.54
Planklagenævnets afgørelse af 9. februar 2022, j.nr. 21/13193
Ikke medhold i klage over forbud efter planlovens § 14 mod udstykning, da det ikke er en gyldighedsbetingelse, at der er offentliggjort et lokalplanforslag forud for meddelelsen af forbuddet, og da lighedsgrundsætningen ikke er til hinder for forbud, idet sammenlignelige forhold er uden betydning, fordi § 14 giver mulighed for at modsætte sig etablering af ellers lovlige forhold.
E ansøgte i april 2021 om udmatrikulering, herunder udstykning, arealoverførelse, ejendomsberigtigelse samt optagelse af privat fællesvej, således at E’s to grunde blev til fire, hvoraf én grund ville blive 1.663 m2, og de tre øvrige grunde ville blive 1.200 m2. Halsnæs Kommune vedtog den 16. september 2021 forslag til lokalplan, som var i offentlig høring i perioden fra den 9. november 2021 til den 5. januar 2022. Det fremgik af lokalplansforslaget, at der i planområdet ikke måtte fortages udstykninger, matrikulering eller arealoverførsler, hvorved der ville fremkomme ejendomme med et mindre areal end 1.800 m2. Kommunen nedlagde den 28. september 2021 forbud efter planlovens § 14 mod udstykning af de to matrikler. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at kommunen ikke kunne nedlægge et § 14-forbud, da der ikke var offentliggjort et lokalplanforslag på tidspunktet for forbuddet, og at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet, idet kommunen havde truffet afgørelse om ikke at nedlægge § 14-forbud mod arealoverførsel og udstykning af to grunde beliggende tæt på E’s ejendomme. Planklagenævnet (formanden) fandt med henvisning til planlovens § 15, stk. 2, nr. 3, at kommunen havde hjemmel i planlovens § 14 til at nedlægge forbud mod udstykningen. Nævnet konstaterede, at kommunen havde fastsat en gyldighedsperiode på 1 år fra den 16. september 2021. Nævnet bemærkede endvidere, at det ikke er en gyldighedsbetingelse for meddelelse af et § 14-forbud, at der er offentliggjort et lokalplanforslag på tidspunktet for meddelelsen af forbuddet, og at retsvirkning af offentliggørelse af lokalplanforslag er reguleret i planlovens § 17. Efter § 14 er det afgørende, at planforslagets offentliggøres senest inden udløb af den frist, der er fastsat i § 14-forbuddet. Nævnet fandt, at lighedsgrundsætningen ikke er til hinder for, at en kommune kan nedlægge et § 14-forbud og inden for en nærmere angivet frist lokalplanlægge for området og herved afskære muligheden for f.eks. udstykning, idet planlovens § 14 netop giver kommunen mulighed for at modsætte sig etablering af forhold på en ejendom, som ellers ville være lovlige, f.eks. efter en gældende lokalplan, fordi kommunen ønsker at vedtage en (ny) lokalplan. I forhold til proportionalitetsprincippet bemærkede nævnet, at der ikke var redegjort nærmere for, på hvilken baggrund forbuddet var i strid med proportionalitetsprincippet. Nævnet bemærkede endvidere, at der i forbindelse med nedlæggelse af § 14-forbud og vedtagelse af planer tilkommer kommunerne et meget vidt skøn i forbindelse med afvejningen af modstridende hensyn, herunder hensynet til naboer henholdsvis en grundejers interesse i at udstykke sin grund. Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde overskredet de retlige rammer for dette skøn og kunne herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Det kan undre, at klageren i denne sag gjorde gældende, at kommunen skulle have vedtaget at sende forslag til lokalplan i høring, før forbud efter § 14 kunne nedlægges. Som Planklagenævnet understreger, er retsvirkningen af lokalplanforslagets offentliggørelse reguleret i planlovens § 17. Dertil kommer, at lokalplanforslaget i den konkrete sag rent faktisk blev vedtaget af kommunen, før § 14-forbuddet blev meddelt. Når de tidsmæssige indsigelser fra ejeren afvises i denne sag, er det helt i overensstemmelse med nyere klagenævnspraksis, da der kun gik ca. ½ år fra ansøgningen, til lokalplanforslag var vedtaget.