MRF 2022.311
Planklagenævnets afgørelse af 11. november 2022, j.nr. 22/07611
Ophævet og hjemvist kommunes afslag på godkendelse af en grundejerforenings vedtægter efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 17, da kommunens indsigelse ikke var begrundet med de opgaver, som foreningen var pålagt i henhold til lokalplanen, hvorfor kommunen ikke havde en planlægningsmæssig interesse i at afslå godkendelse.
Sagen vedrørte godkendelse af vedtægter for en grundejerforening, som var blevet godkendt på den stiftende generalforsamling den 27. april 2021 med ændringer vedtaget på ekstraordinærgeneralforsamling den 26. august 2021. Grundejerforeningen var beliggende i et område omfattet af Stevns Kommunes lokalplan nr. 184, der bestemte, at grundejerforeningen var ansvarlig for/skulle forestå drift og vedligeholdelse af de private fælles veje, stier, grønne områder samt regnvandssystemet og andre fællesanlæg inden for lokalplanområdet. Det var endvidere bestemt, at grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skulle godkendes af kommunen. E, der var ejer af matr.nr. 1 og havde udstykket parcellerne i lokalplanområdet, ejede de fælles naturarealer, veje og tekniske anlæg mv., der blev etableret i forbindelse med byggemodningen og overdraget til grundejerforeningens videre drift og pleje, når byggemodningen var gennemført i overensstemmelse medkøbsaftalerne. Grundejerforeningens vedtægter gav bl.a. – i en tidsbegrænset periode – en række beføjelser, herunder vetoret, til denne enhver tid værende ejer af matr.nr. 1. Beføjelserne indebar f.eks., at E skulle godkende ændringer af fælles naturarealer og ændringer af grundejerforeningens vedtægter mv. Derudover fik E også ret – men ikke pligt – til at være medlem af grundejerforeningen, ligesom vedkommende kunne udpege et bestyrelsesmedlem. Stevns Kommune meddelte den 25. maj 2022 med henvisning til planlovens § 15, stk. 2, nr. 17, og lokalplanen afslag på godkendelse af grundejerforeningens vedtægter. Kommunen begrundende afslaget med, at flere af bestemmelserne gav den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 1 ret til at være medlem af grundejerforeningen, herunder foreningens bestyrelse, samt påtaleret i forhold til ændring af vedtægterne. Afgørelsen blev påklaget af grundejerforeningen og udstykkeren, der bl.a. anførte, at kommunen ikke havde en planlægningsmæssig interesse i at give afslag på godkendelse af vedtægterne. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at der i en lokalplan kan fastsættes bestemmelser om kommunens godkendelse af en grundejerforenings vedtægter og ændringer heri. Nævnet fandt, at anvendelsesområdet for kommunens godkendelse og vetoret må anses for snæver og begrænset til de situationer, hvor vedtægten er i strid med lokalplanen, eller hvor forhold, der reguleres i vedtægten, i øvrigt har en planlægningsmæssig relevans, f.eks. fordi vedtægtsbestemmelsen har betydning for, at grundejerforeningen kan fungere på en hensigtsmæssig måde til opfyldelse af de formål, der er beskrevet i lokalplanen. Nævnet fandt ikke, at kommunen med den angivne begrundelse havde haft hjemmel til at afslå godkendelse af vedtægterne. Nævnet lagde herved vægt på, at de angivne vedtægtsbestemmelser ikke havde betydning for foreningens muligheder for at løse de drifts- og vedligeholdelsesopgaver, som foreningen var pålagt i henhold til lokalplanen. Kommunen havde derfor ikke en planlægningsmæssig interesse i at kræve, at vedtægterne skulle indeholde bestemmelser, der sikrede, at ejendommene i den midlertidige anlægsfase fik en forholdsmæssig andel i rettigheder og pligter. Planklagenævnet ophævede herefter afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen er udtryk for, at kommunens afgørelse af Planklagenævnet er anset for udtryk for magtfordrejning, idet godkendelsesbeføjelsen af grundejerforeningens vedtægter ikke kan bruges til at gøre indsigelser mod forhold, der ikke kan reguleres ved lokalplan.