MRF 2022.227
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. september 2022, j.nr. 19/00611
Ikke medhold i klage over screeningsafgørelse om ikke at miljøvurdere et projekt med etablering af anlæg for pyrolyse af granulat af bildæk med en årlig produktionskapacitet på 9.000 tons i eksisterende bygninger på affaldsbehandlingsanlæg placeret i nærhed af Stålvalseværket og i en afstand på 800 meter fra Natura 2000-område, da Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence er afgrænset til retlige spørgsmål, og emission fra røgafkast overholdt vejledende grænseværdier, da anden virksomhed med historisk emission af dioxin var ophørt.
Sagen omhandlede et projekt for etablering af pyrolyseanlæg med omdannelse af granulat af bildæk til olie, carbon black, metal og ukondenserbar gas. Anlægget ville blive etableret på affaldsbehandlingsanlæg i drift og i eksisterende bygninger med en lokalitet i nærhed af Stålvalseværket i Frederiksværk og i en afstand på 800 meter til Natura 2000-område nr. 134. Den forventede årlige produktionskapacitet var 9.000 tons. Halsnæs Kommune lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 11.b, om anlæg til bortskaffelse af affald. Ved siden af oplysninger i skema om kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6 var der for ansøgningen udarbejdet et notat om forventet emission af tungmetal, dioxiner, halogener mv. for røgafkastet samt gennemført beregning i spredningsmodellen ”OML” (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Halsnæs Kommune traf i december 2018 afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at projektet ikke krævede miljøkonsekvensrapport og tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Det fremgik af afgørelsen, at det kunne forventes, at det samlede projekt ville kunne realiseres med overholdelse af vejledende grænseværdier efter Miljøstyrelsens vejledning 2001/2 (Beregning af luftforurening fra virksomheder) og vejledning 2016/20 om B-værdier, og at projektet ikke var omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen). Endvidere fremgik det, at projektet ville blive etableret i et område med andre affaldsbehandlingsanlæg, men at det ansøgte blev vurderet ikke i sig selv eller kumulativt at kunne forventes at medføre væsentlig påvirkning af miljøet. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at der burde være inddraget vurdering af potentielt indhold af klor i bildæk, da der i så fald ville bestå en risiko for dannelse af dioxin omfattet af forordning om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer). Endvidere blev det gjort gældende, at der historisk havde været en påvirkning fra emission af POP-stoffer fra Stålvalseværket af samme område, hvilket skulle inddrages i kumulation med øvrige påvirkninger. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at nævnets prøvelse er begrænset til retlige spørgsmål, men ikke omfatter skønsmæssige spørgsmål vedrørende den konkrete vurdering og afvejning af hensyn ved behandling af en sag om miljøvurdering. Efter miljøvurderingslovens forarbejder skal screeningsafgørelse baseres på bygherrens oplysninger, allerede foreliggende viden samt almene erfaringer om det pågældende sagsområde, idet en screening er udtryk for en foreløbig vurdering af, om væsentlig indvirkning på miljøet kan forventes. Nævnet konstaterede, at der med afgørelsen var foretaget en vurdering af, at emission fra projektet kunne ske inden for rammerne af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, herunder for dioxin, at projektet ikke var omfattet af risikobekendtgørelsen, samt at aktiviteten fra Stålvalseværket, som tidligere havde udledt dioxin, ikke længere pågik, og aktiviteter for øvrige virksomheder i området ikke gav anledning til emission af dioxin. Miljø- og Fødevareklagenævnet gav på den baggrund ikke medhold i klagen.