MRF 2022.225
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. september 2022, j.nr. 20/05629 og 20/05631
Miljøgodkendelse til midlertidig opbevaring og omlastning af tang ophævet og hjemvist, da tangen måtte betragtes som affald i VVM-direktivets forstand, hvorfor projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 11.b, og skulle have været VVM-screenet forinden miljøgodkendelsens meddelelse.
Greve Kommune meddelte i april 2020 miljøgodkendelse til midlertidig opbevaring og omlastning af tang. Tangoplaget var omfattet af listen over godkendelsespligtig virksomhed efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, pkt. K 212. Tangoplaget var beliggende på et umatrikuleret område på stranden og var placeret ca. 8 meter henholdsvis 18 meter fra skel til to ejendomme. Det fremgik af miljøgodkendelsen, at stranden ville blive renset for tang (fedtemøg og ålegræs) to gange om ugen i badesæsonen (1. maj til ca. 1. oktober), hvorefter tangen ville blive transporteret til oplaget, hvor tangen ville lægges til afdrypning til næste dag, hvorefter tangen skulle anvendes af en landmand som gødning på landbrugsarealer. Tangoplaget ville bestå af 100 m2 udlagte køreplader, hvorpå tangen skulle placeres om eftermiddagen og afhentes dagen efter. Der ville som udgangspunkt blive strandrenset 40 gange i badesæsonen, og der ville opsamles mellem 20-100 tons tang pr. gang. Der måtte opbevares op til 100 tons ad gangen, og depotet måtte modtage op til 2.000 tons tang om året. Kommunen havde vurderet, at tang ikke kunne anses for at være farligt affald, men et organisk materiale af marin oprindelse, ligesom kommunen havde vurderet, at tangoplaget ikke var omfattet af miljøvurderingsloven. Afgørelsen blev påklaget en gruppe naboer, der anførte, der ikke var foretaget VVM-screening af projektet, at de omboende ikke var blevet partshørt, og at tangoplaget ville medføre støjgener. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvis, at miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 11.b, efter sin ordlyd omfatter ”Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1)”. Da kommunen havde vurderet, at det oprensede tang var affald, hvilket nævnet tiltrådte, fandt nævnet, at projektet for tangoplaget var omfattet af bilag 2, pkt. 11.b, i miljøvurderingsloven. Projektet var derfor omfattet af krav om VVM-screening efter miljøvurderingslovens § 21. Afgørelsen om, at projektet ikke var omfattet af miljøvurderingsloven, led derfor af en væsentlig retlig mangel. Da kommunen ikke havde foretaget den nødvendige screening inden meddelelse af miljøgodkendelsen, var miljøgodkendelsen ugyldig. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på denne baggrund afgørelsen om, at projektet ikke forudsatte forudgående miljøscreening, samt miljøgodkendelsen, og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet bemærkede, at i hvert fald ejerne af ejendommene beliggende ca. 8 meter og ca. 18 meter fra tangoplaget måtte have partsstatus, navnlig henset til afstanden, og da der var tale om en aktivitet, som kunne give anledning til væsentlig støjbelastning i omgivelserne. Ejerne skulle således have været partshørt, men da nævnet hjemviste sagen, fandt nævnet det ikke nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den manglende partshøring, idet nævnet dog bemærkede, at kommunen i forbindelse med sagens fornyede behandling skulle iagttage reglerne herom. Endelig havde nævnet foretaget en orienterende støjberegning og fandt på baggrund heraf ikke, at det var sandsynliggjort, at virksomheden kunne overholde de fastsatte støjgrænser i miljøgodkendelsen, idet beregningen viste en væsentlig overskridelse på ca. 24 dB(A) af støjgrænsen i dagperioden ved den nærmeste nabo. Ved den fornyede behandling af sagen skulle kommunen derfor sandsynliggøre, at de fastsatte støjgrænser kunne overholdes.