De to primære menneskeretlige retskilder i Danmark - Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - åbner begge muligheden for at suspendere individets grundlæggende rettigheder i nødsituationer. Forholdet og forskellene mellem de to fravigelsesadgange er ikke mere indgående behandlet i dansk retsteori. Denne artikel undersøger, hvordan og i hvilken udstrækning Den Europæiske Menneskerettighedskonventions undtagelsestilstandsklausul (artikel 15) kan bidrage til fortolkningen af den uskrevne danske konstitutionelle nødret. Artiklen behandler herigennem en forfatningsretlig kerneproblemstilling; om Grundlovens rettigheder skal eller kan fortolkes i lyset af konventionen eller ej, når der er tale om parallelle bestemmelser.