Annemette Fallentin Nyborg

• Præsentation
• CV
• Publikationer
• Presse

Ph.D. Project: Grundrettighedernes jordopgang?

Retlige studier i forholdet mellem klimaforandringer, biodiversitetstab og dansk-europæiske grundrettigheder.

Afhandlingen fokuserer på det komplekse forhold mellem nationale, europæiske og EU grundrettigheder på den ene side, samt de materielle og regulatoriske konsekvenser af klimaforandringer og biodiversitetstab på den anden. Grundrettighedssystemets unikke retlige arkitektur, politiseringen af klima- og biodiversitetsregulering samt den abstrakte og omsiggribende natur af klimaforandringer og biodiversitetstab, vanskeliggør en kohærent grundrettighedsfortolkning af klima- og biodiversitetsspørgsmål.

Med forskellige indgangsvinkler og varierende gennemslag har både individer og stater gjort klimahensyn og biodiversitetshensyn ('planetariske hensyn') gældende i grundrettighedssager de seneste år. Denne afhandling kontekstualiserer og kondenserer denne stime af retspraksis og optegner de tværgående principper for 'planetarisk' grundrettighedsfortolkning i en dansk-europæisk sammenhæng.

Principperne udledes på baggrund af en retshistorisk, en retsteoretisk og en retsdogmatisk analyse. Den retshistoriske analyse behandler, hvordan den grundretlige forståelse og problemidentifikation i relation til miljøet har ændret sig over tid, og hvilke retshistoriske begivenheder og strømninger, der har formet den retlige forståelse af relationen mellem miljøproblematikker og grundrettigheder i dag. Den retsteoretiske analyse behandler to normative begrebsteoretiske bud på hvordan klima- og biodiversitetshensyn kan indlejres i grundrettighedsfortolkning. De to bud evalueres i forhold til grundrettighedssystemets grundlæggende begreber og grundsætninger. Den retsdogmatiske analyse er delt i to indgangsvinkler. Den ene undersøger påberåbelse af planetariske hensyn fra et individperspektiv; den anden fra et samfundsperspektiv. De to perspektiver undersøger, hvordan og med hvilken styrke individer og staten kan få domstolene til at anerkende planetariske hensyn som grundrettighedsrelevante. Fra et individperspektiv er mulighederne begrænset i lyset af de individualiserede søgsmålskompetencebetingelser og det magtfordelingsbegrænsede mulighedsrum for at udvide de eksisterende grundrettigheder gennem fortolkning. Staten har derimod udstrakte muligheder for at gøre klima- og biodiversitetshensyn gældende ved at indordne disse hensyn under det generelle og mægtige 'mantra' om miljøhensyns generelle samfundsinteresse.

Afhandlingens væsentligste bidrag består i dets helikopterbelysning af grundrettighedsproblemstillingerne i relation til den grønne transition, som i sagens natur er samfundsomspændende. Denne belysning gør det muligt at optegne nogle principper, der kan danne grundlag for at forstå de meget forskelligartede 'grønne' grundrettighedsproblemstillinger som én fælles strømning. Derudover indeholder afhandlingen flere konkrete fund. For det første viser afhandlingen, at klima- og biodiversitetskrisen aktuelt forstås som endnu en 'miljøkrise', mens nogle af de materielle konsekvenser af klimaforandring og biodiversitetstab kalder på en særegen forståelsesramme. Derudover påviser afhandlingen meget konkret det teoretiske mulighedsrum for at fortolke grundrettighederne i en mere bæredygtig retning. Endelig viser afhandlingen, at den dominerende anerkendelse af klima- og biodiversitetshensyn i en grundrettighedssammenhæng aktuelt sker gennem statens påberåbelse. Hermed risikeres en (for) asymmetrisk retsudvikling i forholdet mellem grundrettighederne og de planetariske hensyn. 

Undervisnings- og vejledningsområder

Underviser og vejleder i Individets Grundlæggende Rettigheder.