Ph.d.-emner

WELMA's forskningsområder indeholder gode muligheder for PhD-projekter. Nedenfor er nogle eksempler på aktuelle emner for PhD-projekter.

2019-2020

Undersøgelseskommissioner - en hybrid

Hvad har vi fået ud af rækken af undersøgelseskommissioner siden 1999 i forhold til retlige normer om embedsmænd og ministre? Er den nuværende undersøgelseskommissionslov en adækvat ramme? Hvad gør man i andre lande?

Kontaktpersoner: Michael Gøtze, WELMA, mig@jur.ku.dk (i samarbejde med Prof. Jens Elo Rytter, Jens.Elo.Rytter@jur.ku.dk).

Selvinkriminering - retten til tavshed

Hvor vigtigt er selvinkrimineringsprincippet og hvad betyder det i praksis?

Der ønskes en juridisk analyse på tværs af retsområder, f.eks. forvaltningsret, strafferet og menneskeret og andre relevante retsområder.

Også komparative undersøgelser kan indgå.

Kontaktpersoner: Michael Gøtze, WELMA, mig@jur.ku.dk og Trine Baumbach, CORA, trine.baumbach@jur.ku.dk

2016-2018

Betydningen af EU Charteret om grundlæggende rettigheder for direkte og indirekte beskatning

EU Charteret om grundlæggende rettigheder (herefter “Charteret”) er forholdsvis ny, idet Charteret trådte i kraft i forbindelse med ikrafttrædelsen af Lissabon-Traktaten den 1. december 2009. Med virkning fra denne dato blev Charteret juridisk bindende med samme juridiske værdi som selve Traktaterne ifølge art. 6, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Læs hele beskrivelsen på FIRE - Research Group for Fiscal Relations websted

Retssikkerhedsstandarder i digital forvaltning

Lovgivningen skal nu fra start af være digitaliseringsklar. Det har et enigt Folketing klart meldt ud. Formålet er at forenkle love og regler i den offentlige sektor. Det skal være nemmere at forstå for borgeren, lette at forvalte for myndigheder og give mindre bureaukrati. Arbejdet med at tænke brugen af digitale løsninger, herunder som led i offentlige myndigheders afgørelser, er således vigtigere og mere eksplicit end nogensinde før. Digital forvaltning rummer mange muligheder, men også mange udfordringer. Projektet kan gribe fat i såvel principielle som mere praktiske udfordringer, og forskningsprojektet kan have sit fokus i spørgsmålene om de forskellige aktørers digitale parathed f.eks. digitaliseringsklar lovgivning, digitaliseringsklare myndigheder og/eller digitaliseringsklage borgere. Også spørgsmålet om juristens nye rolle som udviklingsjurist snarere end som retlig efterkontrollør kan også indgå. Den juridiske kerne i projektet kan udspringe af forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige problemstillinger, hvortil kommer, at der er rig mulighed for at arbejde på tværs af gængse juridiske discipliner og på tværs af fagdiscipliner som f.eks. jura, samfundsfag og IT.

   

Kontaktperson: Professor Michael Gøtze

Anvendelse af IT i sundhedsvæsenet – samfundsøkonomi, folkesundhed og borgernes privatliv og selvbestemmelse

Informationsteknologien er i en årrække blevet mere og mere integreret i sundhedsvæsenet. IT ses som et middel til at sikre bedre kvalitet og sikkerhed i patientbehandling, og samtidig også som et redskab til øget effektivitet i sundhedsvæsenet. Rutinemæssig registrering af patientoplysninger på en lang række sundhedsplatforme giver gode muligheder for at bruge data til planlægning, kvalitetssikring og forskning. Sundhedsdata kan også være relevante og interessante i andre sammenhænge; fx i forhold til sociale ydelser, på arbejdsmarkedet, i forsikringsforhold m.v. Nye sundheds-apps, hvor den enkelte selv registrerer forskellige sundhedsmæssige data, kan også give private virksomheder en økonomisk profitabel indsigt i en række personlige data. Endelig er det håbet, at disse data – herunder genomiske data – kan anvendes til at give borgerne en ”personlig medicin”. Denne udvikling rejser spørgsmål om balancen mellem folkesundhedshensyn og andre samfundsmæssige interesser, private virksomhedsinteresser og den enkeltes borgers privatliv og selvbestemmelse. Passer den eksisterende juridiske (og etiske) infrastruktur til denne udvikling?

Kontaktperson: Professor Mette Hartlev