CEPRI for studerende

CEPRI Studenter Laboratorium (CEPRI-Lab)

Publicerede specialer

Der skrives et større antal studenterspecialer inden for de fagområder, der er dækket af CEPRI. De bedste og mest interessante bliver offentliggjort her på hjemmesiden. Det er fælles for de offentliggjorte specialer, at de har haft et af centerets medlemmer som vejleder, at de har opnået karakteren 12, og at specialeskriveren har indvilliget i offentliggørelse på CEPRI's hjemmeside.

• Josephine Omann Jensen og Julie Kirstrup Stagaard
  

  Afhandlingen har undersøgt shipping industriens omfattelse af CO2-kvotehandelssystemet, European Unionen Emission Trading Scheme (EU ETS), per 1. Januar 2024, herunder hvilke udfordringer der er forbundet hermed. Fokus har navnlig været henlagt den inter partes allokering af omkostninger forbundet med skibsejerens pligt til at indkøbe CO2-kvoter, herunder hvorvidt der i BIMCOs standard certepartier BARECON 2017 og NYPE 2015 kan indfortolkes en kontraktuel ret for skibsejeren til at overvælte omkostningerne på befragteren. I den forlængelse er det også diskuteret, hvorvidt potentiel misligholdelse af forpligtelsen inter partes medfører en ret til at ophæve det indgåede certeparti. Slutteligt har afhandlingen behandlet EU ETS som en regulatorisk ændring samt diskuteret BIMCOs ETS klausul. Afhandlingen er udarbejdet i et komparativt perspektiv i forholdet mellem engelsk og nordisk ret.

  The extension of the EU ETS to the shipping industry: contractual allocation of costs under BARECON 2017 and NYPE 2015
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Hanna Asaad Al-Hamad og Enes Tugay Turan
  

  Afhandlingen undersøger, hvilken betydning lovændringen L 409 af 25. april 2023 har medført for ledelsesansvaret i finansielle virksomheder, og om ændringerne vil kunne påvirke ledelsesansvaret i andre sektorer.

  Ledelsesansvaret efter L 409 af 25. april 2023
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Anders Skjølstrup Lindquist og Casper Rasmussen
  

  Formålet med afhandlingen er at foretage en analyse af, hvorvidt fitness for purpose-klausulen i forskellige kontraktuelle kontekster påvirker ansvars- og risikofordelingen mellem bygherren og den projekterende entreprenør i et entrepriseforhold underlagt dansk ret.

  Internationale klausuler om ansvars- og risikoallokering i entreprise: Virkningen af en ’fitness for purpose’-klausul i et entrepriseforhold underlagt dansk ret
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Lukas Breindahl og Frederik Bay Larsen
  

  Formålet med denne afhandling er at undersøge, hvorvidt der er et behov for regulering af ekstern procesfinansiering i dansk civilproces, samt i givet fald at overveje, hvordan sådan regulering mest hensigtsmæssigt bør udformes. Ekstern procesfinansiering, som har stor udbredelse internationalt, er først nu rigtigt på vej ind på det danske marked. Specialet undersøger den nuværende retsstilling i Danmark, lovgivningen i England, USA og Australien, samt et aktuelt direktivudkast fra Europa-Parlamentet om regulering af ekstern procesfinansiering. Det konkluderes, at der bør indføres national lovgivning, som kan beskytte parternes rettigheder og sikre de positive effekter af ekstern procesfinansiering i dansk civilproces.

  Ekstern procesfinansiering i dansk ret
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Mads Kastrup-Larsen og Mads Welcher
  

  I dette speciale undersøges det, hvornår en entreprenør med udgangspunkt i AB 18 skal projektere, og hvornår han er ansvarlig herfor. Der fokuseres på, hvornår projektering er aftalt, herunder hvornår der er tale om udbud på funktionskrav, samt entreprenørens projekteringsansvar som følge af selvstændigt at have fremsat projektforslag, herunder projekteringsansvarets afgrænsning til entreprenørens ansvar i tilfælde af frit materialevalg. Endelig beskrives entreprenørens forpligtelse til at gøre indsigelse ved projektmangler.

  Entreprenørprojektering efter AB 18 § 17
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Jacob Schmidt Madsen
  

  Specialets formål er at undersøge, hvilke krav domstolen og Voldgiftnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed stiller ved tilkendelsen af et direkte mangelskrav mod rådgiver og entreprenør. Herunder belyser specialet, hvilke momenter, der tillægges vægt ved ansvarsvurderingen gennem udvalgte domme og voldgiftskendelser.

  Ydermere søger specialet at klarlægge rådgiver og entreprenørs mulighed for at styre risikoen for et direkte ansvar gennem ansvarsbegrænsninger og -fraskrivelser. I relation hertil er betydningen af vedtagelsen af AB18 § 8, stk. 4 og 5, samt vilkårenes anvendelsesområde, gjort til genstand for nærmere undersøgelse.

  Direkte Krav – Entreprenør og rådgivers direkte ansvar for entrepriseretlige mangelskrav
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Christian Otto Juel Hansen og Otto Balslev Strøyer
  

  Denne afhandling undersøger, hvornår ledelsesmedlemmer i pengeinstitutter kan ifalde ansvar, og om ansvaret er blevet skærpet siden den finansielle krise i 2008. 

  Undersøgelsen af, hvornår ledelsesmedlemmer i pengeinstitutter kan ifalde ansvar, sker igennem en analyse af en række temaer, der var genstand for behandling flere gange under retsopgøret efter krisen. Der ses bl.a. på, hvilken betydning reglen om det forretningsmæssige skøn har for ansvarsvurderingen, ligesom det også undersøges, hvilken betydning det har for ansvarsvurderingen, såfremt ledelsesmedlemmer har tilsidesat forskrifter hhv. interne regler.

   Besvarelsen af, hvorvidt ansvaret kan anses for at være blevet skærpet siden krisen, tager sit udgangspunkt i de lovændringer, der er gennemført siden krisen – herunder navnlig FIL §§ 64 samt 70 og 71.

  Ledelsesansvaret i pengeinstitutter
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Henrik Rebeiz Henriques og Morten Toyberg Nielsen
  This thesis will uncover and examine the uncertainties of applying the reasonable opportunity test to the inclusion of standard terms in contracts within the CISG. Consequently, it will be discussed throughout the thesis how these uncertainties can be removed to create a more predictable legal
  position. In doing so, different proposed options will be presented.
   
  The inclusion of standard terms within the CISG: The uncertainties of applying the reasonable opportunity test
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Mikkel Seligmann Dinesen
  Specialets formål er at undersøge, under hvilke omstændigheder den udførende entreprenør har et projekteringsansvar, uden entreprenøren efter aftalegrundlaget har påtaget sig en udførelsesforpligtelse. Specialet fokuserer både på entreprenørens ansvar ved involvering i projekteringen og entreprenørens ansvar ved sin manglende involvering. Mere specifikt fokuseres der på indsigelsespligt, entreprenørens projektforslag og udbudsfunktionskrav. Problemstillingen besvares gennem analyse af rets- og voldgiftspraksis med inddragelse af AB 92 og perspektiver til de nye regler i AB 18, som endnu ikke er fortolket af domstolene og voldgiftretten.
   
  Den udførende entreprenørs projekteringsansvar
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Sophie Heymann Lassen
  I specialet undersøges det, hvordan en knock-for-knock klausul kan forventes at blive fortolket under dansk ret, herunder i hvilket omfang klausulen vil blive opretholdt som gyldig. Knock-for-knock klausuler udgør et særligt ansvarsallokeringsregime, som ofte aftales inden for offshore-industrien, bl.a. i kontrakter relateret til udvindingen af energi offshore.
  
  Ved en knock-for-knock klausul aftaler kontraktparterne, at de hver især dækker egne tab, uanset hvem der har forårsaget tabet, dvs. uanset om tabet er forårsaget af modpartens uagtsomhed eller forsæt. En knock-for-knock klausul indebærer dermed en fravigelse af de almindelige erstatningsregler, der er baseret på skyldbetragtninger.
  
  Der findes på nuværende tidspunkt ingen relevant og offentliggjort dansk retspraksis om fortolkningen af knock-for-knock klausuler. Undersøgelsen foretages derfor gennem en analyse af dansk retspraksis om fortolkningen af ansvarsfraskrivelser, som er en komponent i en knock-for-knock klausul, og en analyse af engelsk og norsk retspraksis om fortolkningen af ansvarsfraskrivelser og knock-for-knock klausuler.
  
  Specialet afsluttes med en diskussion og vurdering af, om den forventede retstilstand i dansk ret er hensigtsmæssig i lyset af de bærende formueretlige hensyn og retsgrundsætninger på området. Endelig perspektiveres der i specialet bl.a. til amerikansk delstatslovgivning målrettet knock-for-knock klausuler.
   
  Fortolkningen og gyldigheden af knock-forknock klausuler under dansk ret
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Sophia Hong van Anh Cai og Malthe Hersom Kløft
  Specialets formål er at undersøge, hvordan IMO’s nye energieffektivitetskrav – Energy Efficiency Existing Ships Index (EEXI) og Carbon Intensity Indicator (CII) – vil kunne påvirke tidsbortfragters forpligtelser under et igangværende tidscerteparti med dansk og engelsk ret som baggrundsret. Specialet undersøger tre af tidsbortfragters forpligtelser, som er sædvanlig for tidscertepartier. Problemstillingen søges besvaret gennem en analyse af udvalgte standardtidscertepartier, retspraksis og litteratur vedrørende tidsbortfragters forpligtelser under et tidscerteparti. Herefter undersøges det, hvordan risikoen for regelændringen fordeles mellem parterne med særlig fokus på off hire-klausulerne i de undersøgte standardtidscertepartier. Slutteligt diskuteres det i specialet, hvorvidt der bør foretages en alternativ risikofordeling for så vidt angår regelændringer, der har til hensigt at reducere skibes CO2-emissioner. Dette sker med inddragelse af tillægsklausuler udarbejdet af BIMCO samt inddragelse af eget forslag til tillægsklausul.
   
  Grøn omstilling af shipping: Konsekvenser for igangværende tidscertepartier
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Ditte Dohm Andersen
  Specialet undersøger, hvad der lægges vægt på i retspraksis, når det vurderes, om der er indtrådt forældelse af et krav på erstatning for en patientskade i henhold til klage- og erstatningslovens § 59. Forældelsesfristen begynder at løbe, når den erstatningsberettigede har fået eller burde have kendskab til skaden, og afhænger derfor af sagens konkrete omstændigheder. Det er specialets formål at udlede, hvilke forhold der generelt set tillægges vægt i domstolenes vurdering af, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe. Bestemmelsens indhold er i høj grad fastsat af domstolene, og der er i år 2022 afsagt to højesteretsdomme på området. Efter en omfattende og detaljeret gennemgang af retspraksis og de forhold, der inddrages i domstolenes vurdering af forældelse efter bestemmelsen, konkluderer specialet, hvem der er den erstatningsberettigede, hvornår der er sket en skade efter bestemmelsen, og hvilke forhold der har betydning for kendskabskravet.
   
  Forældelse efter klage- og erstatningslovens § 59
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Emilie Kirstine Amund Tønnes
  Afhandlingen undersøger om - og i givet fald under hvilke omstændigheder - det udstedende selskab kan ifalde et informationsansvar overfor dets aktionærer i sekundærmarkedet, dvs. overfor de aktionærer, der har købt aktier på baggrund af (mangelfulde) oplysninger afgivet af selskabet efter markedsmisbrugsforordningens artikel 17. Da der hverken er lovgivning eller retspraksis, der direkte regulerer selskabets informationsansvar i det sekundære marked, søges problemstillingen besvaret gennem en analyse af retspraksis og litteratur vedrørende selskabets informationsansvar i det primære marked, dvs. i relation til de aktionærer, der har tegnet aktier i selskabet på baggrund af et (mangelfuldt) prospekt. Afhandlingen tager afsæt i dansk rets almindelige erstatningsregler, inddrager væsentlige retspolitiske hensyn på området og drager paralleller til håndteringen af den tilsvarende problemstilling i amerikansk ret.  
   
  Børsnoterede selskabers informationsansvar overfor aktionærer i sekundærmarkedet
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Maria Kinnberg
  Specialet undersøger Flygtningenævnets praksis vedrørende meddelelse af asyl til kvindelige asylansøgere efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, ved kønsrelateret forfølgelse som asylmotiv. Specialet fokuserer på, om Flygtningenævnet, i dets praksis vedrørende udvalgte kategorier af kønsrelateret forfølgelse, fortolker Flygtningekonventionens flygtningebegreb i overensstemmelse med kønsrelaterede retningslinjer fra UNHCR. Endvidere diskuteres det i specialet hvilke eventuelle konsekvenser afvigelse af UNHCR’s retningslinjer kan medføre på internationalt, nationalt og individ plan. 
   
  Flygtningenævnets praksis vedrørende statusvalg til kvindelige asylansøgere efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, ved kønsrelateret forfølgelse som asylmotiv
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Oscar Andreas Nordén
  Prompted by the ongoing struggle to address the industry through a regulatory prism, this thesis investigates how sustainable shipbreaking may be promoted through three alternative governance structures. Policy goals deduced from the underlying regulatory framework are used as parameters for the assessment of the individual structures.
  
  Drawing in part on recent developments in foreign direct liability-jurisprudence, the thesis explores the potential role courts. As a second governance structure, the EU Ship Recycling Licence is assessed, including its interface with the European List of authorized recycling facilities. Thirdly, ESG-inspired schemes are considered, with particular emphasis on select contracting and investment screening initiatives.
  
  The thesis concludes with a comparative assessment of the aforementioned structures and offers reflections on their interplay. 
   
  Piecing together a dismantling industry: A tentative assessment of alternative governance structures for sustainable shipbreaking
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Camilla Martinsen og Ditte Gantzel-Boysen Schmidt
  Specialets formål er at vurdere, om der gælder en særlig ansvarsstandard for ledelsesmedlemmer i kapitalselskaber under samfundskriser, og derved belyse hvilke momenter, der kan have betydning i domstolenes culpavurdering af ledelsen, når denne står overfor en udefrakommende krise, som coronakrisen. Specialet vil med udgangspunkt i udvalgt retspraksis analysere domstolenes anvendelse af ansvarsstandarden for ledelsesmedlemmer i forhold til følgende ansvarssituationer: 1) ledelsens indretning af en forsvarlig organisation, 2) ledelsens udøvelse af det forretningsmæssige skøn og 3) ledelsens ansvar for drift efter håbløshedstidspunktet. Specialet perspektiverer til coronakrisen med henblik på at diskutere og vurdere, om coronakrisens særegne kendetegn kan forventes at få indflydelse på domstolenes ansvarsvurdering af ledelsen i et kapitalselskab.  
   
  Coronakrisens retlige efterspil: Hvordan påvirker en samfundskrise ledelsesansvaret i dansk erstatningsret?
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Sofie Stemann Beck og Frederik William Brøndsted Henriksen
  The objective of this study is to examine the development within different iterations of joinder provisions across multiple institutional arbitration rules. In doing so, the different iterations of the joinder provisions will be examined according to a predetermined set of parameters; consent/arbitration agreement, circumstances to be taken into account, temporal restrictions, constitution of the arbitral tribunal, and the deciding body. Subsequently, it will be analysed whether there are certain prevailing tendencies among the newest iterations of joinder provisions. This will lay a path for a discussion regarding consent as a jurisdictional basis and how it may limit the development of joinder provisions.
   
  Joinder in International Commercial Arbitration
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Daniel Mathias Bager og Sebastian Weber Juul Nielsen
  Specialet har til formål at undersøge, hvordan ABT 18's standardvilkår skal tilpasses, hvis parterne ønsker at anvende ABT 18-systemet til opførsel af havvindmølleparker med dansk ret som baggrundsret. Specialet undersøger tre klausuler, der alle er karakteristiske for offshore-byggerier, nemlig adverse weather, knock for knock og fitness for purpose-klausulerne.  Herefter undersøges det, hvordan klausulerne bedst muligt indarbejdes i parternes aftale, og det diskuteres hvad konsekvenserne af indarbejdelsen vil indebære for parternes modificerede ABT 18-aftale. Slutteligt diskuterer specialet den forventede opretholdelse af parternes aftale ved brug af de foreslåede bestemmelser, herunder betydningen af af parternes valg af værneting. Specialet indeholder desuden en faktisk koncipering af de foreslåede bestemmelser.
   
  Wind of Change: ABT 18’s anvendelighed til opførsel af offshore-vindmølleentrepriser
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Adel Yildiz
  This thesis aims to determine the content and limitations of a fitness for purpose warranty of a contractor in construction projects. Even though this research mainly focuses on English law, an interpretation of a fitness for purpose warranty under Danish law is also performed. The thesis contains an analysis of the nature of this warranty and its application with respect to the contractor’s scope of works, including provided design, workmanship, supplied materials and the works as a whole. Issues relevant for the application of strict liability under a fitness for purpose warranty, it’s limitations and the relation of such contractor’s warranty to other obligations have been examined in light of recent case law.
   
  A fitness for purpose warranty in construction projects under English law and such concept’s interpretation under Danish law
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Cristian Rubanovici
  The thesis analyses issues related to international standard contracts that are used in offshore wind projects, and how should such standards be adapted for such projects. The thesis identifies what are the contractual clauses that parties should closely consider when amending an international standard contract. The thesis provides a basic introduction to interrelated industries: onshore wind and offshore oil and gas, as both had an impact on the contractual development of the offshore wind industry. The contractual strategy of offshore wind contracts is also explored as it allows to understand the contractual risk allocation between the parties.
  The main priority of this research is to bring light on what are the unwritten trends in offshore wind contracting, focusing on the standards of international construction contracts that are used for building such projects. The thesis provides an analysis of key contractual aspects, mainly the liability regime, indemnification, the vessels, and adverse weather conditions. These aspects are of particular relevance as they distinguish offshore wind contracts from classical onshore wind construction contracts. One of the contractual standards used in the industry and mainly analyzed under this thesis is the FIDIC Yellow Book. In addition, the thesis provides only introductory remarks to other standards such as BIMCO, LOGIC and NTK and does not deeply explore the applicability of such standard in the OW.
   
  Particularities of International Construction Contracts in the Offshore Wind Industry
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Andreas Nystrup Hoxer Gregersen og Kristian Krogholm Lærke
  Specialet undersøger, hvordan digitaliseringen af entrepriseretten, herunder anvendelsen af BIM, påvirker naturen og/eller indholdet af de ydelser, som entreprenøren henholdsvis bygherren normalvis i en traditionel udførelsesentreprise skal præstere, samt hvorvidt ansvarsfordelingen i forholdet mellem entreprenøren og bygherren på denne baggrund ændrer sig. Specialet fokuserer på, om digitaliseringen grundlæggende ændrer på parternes aftalemæssige ramme for entrepriseaftalen, herunder om anvendelsen af BIM og nye kontraktkoncepter ændrer på parternes retsstilling i relation til ydelser, pligter og ansvar.
   
  Digitalisering af byggeriet – Ydelser, pligter og ansvar
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Katrine Ramhøj
  Specialet undersøger erstatningsansvar for diagnostiske produkter med kunstig intelligens ud fra reglerne i klage- og erstatningsloven og produktansvarsloven. Ingen af regelsættene blev udarbejdet med tanke på produkter med kunstig intelligens, og specialet belyser de juridiske problemstillinger, der derfor opstår i anvendelsen af reglerne på sådanne produkter. Undersøgelsen af reglerne foretages med udgangspunkt i et produkt anvendt af Region Hovedstadens vagtcentral til diagnosticering af hjertestop under opkald til 1-1-2 og offentliggjorte forskningsresultater vedrørende dette produkt. Specialet undersøger endvidere samspillet mellem reglerne i klage- og erstatningsloven og produktansvarsloven.
   
  Erstatningsansvar for diagnostiske produkter med kunstig intelligens
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Nikoline Lykke Witthöft Schytt
  Afhandlingen har til formål at undersøge, hvorvidt udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, har mulighed for at få familiesammenføring i Danmark inden for de første 3 års lovligt ophold, samt om en sådan begrænsning er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Afhandlingen indeholder en analyse af gældende dansk ret som sammenholdes med en række domme fra EMD med det formål at belyse rækkevidden af EMRK art. 8 både ift. familiesammenføring med ægtefæller og børn. Afhandlingen vurderer endvidere, om den 3-årige venteperiode i dansk ret er et udtryk for indirekte forskelsbehandling af udlændinge med forskellig migrationsstatus.
   
  Retten til familiesammenføring inden for de første 3 års lovligt ophold i Danmark for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus, jf. UDL § 7, stk. 3
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Laura Bonde Albrechtsen
  Specialet undersøger familiesammenførte kvinders retsstilling ved samlivsophævelse pga. vold. Efter udlændingeloven skal der ved en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse tages særskilt hensyn til, om udlændingen eller udlændingens barn har være udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet.
  Specialet undersøger, hvorvidt dette giver materiel beskyttelse mod vold eller kun en formel beskyttelse, og om de voldsudsatte reelt får den opholdstilladelse, som de har ret til. Specialet belyser desuden hvilke særlige udfordringer, retlige såvel som praktiske, de voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinder har og endeligt indeholder specialet en vurdering af, hvilken betydning de betingelser, der stilles til de voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinder, har for kvindernes retssikkerhed - og om retssikkerheden i den forbindelse svækkes?
  Der er tale om et retssociologisk speciale, hvis analyse bl.a. tager udgangspunkt i interviews.
   
  Ægtefællesammenførte kvinders retsstilling ved samlivsophævelse pga. vold
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Ann Louise Rützou Michaelsen
  Specialet undersøger bestyrelsens erstatningsansvar i et kapitalselskab i økonomisk krise, herunder hvornår en bestyrelse kan ifalde et sådant ansvar. Gennem en analyse af retspraksis klarlægges de væsentligste faktorer og styrende principper i domstolenes vurdering af bestyrelsens erstatningsansvar, og det afklares, hvilken indvirkning bestyrelsens udøvelse af det forretningsmæssige skøn samt principperne om Corporate Governance og anden soft law har på ansvarsvurderingen.
   
  Bestyrelsens erstatningsansvar ved udøvelsen af det forretningsmæssige skøn
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK
  
  
• Frederik Hess Greve
  Specialet undersøger grænseområdet mellem national forfatningsret, EU-forfatningsret og den materielle ret om stats- og unionsborgerskab. Nærmere bestemt undersøger specialet kompetencefordelingen mellem Danmark og EU, som den følger af hhv. de nationale retskilder, EU-retskilderne og de forskellige fortolkningsprincipper for disse, som de er fastsat af Højesteret og EU-Domstolen. På den baggrund undersøger specialet om den seneste udvikling i EU-domstolens retspraksis om unionsborgerskab, som den følger af dommen C-221/17 Tjebbes, er forenelig med den kompetencedeling, som forudsættes i tiltrædelsesloven som denne må fortolkes i lyset af Højesterets afgørelse i AJOS-dommen.
   
  EU- og medlemsstaters kompetence: Stats- og unionsborgerskab
  
  Specialet er publiceret under CC BY-NC-ND 2.5 DK