16. april 2018

Menneskerettigheder: Det danske opgør blev til gode reformer

Kronik af Mikael Rask Madsen og Jonas Christoffersen: Enighed i Europarådet om den såkaldte København-erklæring.

Den daværende Venstre-regering lagde i august 2016 op til, at menneskerettighederne føres tilbage til den oprindelige kerne fra slutningen af 1940. Første udkast indeholdt desuden formuleringer om, at Menneskerettighedsdomstolen skulle være tilbageholdende i forbindelse med at blande sig i udvisninger af udlændinge. Dette bundede i en indenrigspolitisk agenda, der ikke overlevede forhandlingerne.

Målene var at effektivisere domstolen, at give nationale institutioner større spillerum ud fra subsidiaritetsprincippet, samt at skabe bredere dialog blandt medlemsstaterne og civilsamfundene med henblik på udvikling af menneskerettighederne. Sidstnævnte er, trods kritik, forhandlet hjem, og er et udtryk for bred europæisk støtte til udvikling og styrkelse af menneskeretssystemet.

Domstolens uafhængighed og autoritet er understreget, trods vidtgående formuleringer om en begrænsning af Domstolen til fordel for medlemslandendes forfatningsmæssige traditioner i erklæringens første udkast.

Læs hele kronikken her

Mikael Rask Madsen er Centerleder og Professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Centre of Excellence for International Courts (iCourts). Han arbejder i sin forskning med retssociologiske problemstillinger relateret til globalisering og europæisering, herunder særligt internationale domstoles udvikling og udfordringer, ret og europæisk integration, juridiske eliters rolle i globalisering, den juridiske professions udvikling og retlig viden og magt.

Jonas Christoffersen er Direktør for Institut for Menneskerettigheder og dr.jur. fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.  Han er ekspert i dansk og international menneskeret og har for nyligt arbejdet med menneskerettens demokratiske udfordring, EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.