Sikkerhedsinternering i militære operationer

I rapporten ’Security Detention in Military Operations’ kortlægger og analyserer adjunkt Cornelius Wiesener (Det Juridiske Fakultet, KU) den omfattende internationale regulering i forbindelse med sikkerhedsinternering, dvs. præventiv frihedsberøvelse uden strafferetlig retsforfølgelse for øje. Rapporten er udgivet af DJØF Forlag i samarbejde med Center for Militære Studier, KU, som et led i projektet InterMil, der gennemfører praksisnær juridisk forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for militære studier. Formålet med rapporten er at give et samlet overblik over, hvilke folkeretlige krav stater som Danmark skal efterleve. Rapporten tager afsæt i Københavnerprocessen (2007-2012), der mundede ud i en række principper for håndtering af tilbageholdte personer under internationale militære operationer. I lyset af det voksende samspil mellem den humanitære folkeret og menneskerettighederne (især Den Europæiske Menneskeretskonvention) er der risiko for manglende hjemmel og andre juridiske udfordringer ved visse sikkerhedsinterneringer. Rapporten indeholder derfor en række anbefalinger: 

  1. Danmark bør bygge på sine gode erfaringer med Københavnerprocessen og søge at alliere sig med ligesindede stater og andre potentielle partnere for at udvikle fælles retningslinjer og procedurer for sikkerhedsinternering. Med en mindre gruppe af stater vil det være betydeligt lettere at finde fælles fodslag og blive enige om de specifikke emner, der blev udeladt i Københavnerprocessen. Desuden vil en sådan fælles og proaktiv indsats have betydeligt større vægt i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og FN’s Menneskerettighedskomité end enkeltvise reaktioner på individuelle klager om brud på menneskerettighederne. 
  1. Danmark bør sikre, at sådanne fælles retningslinjer for sikkerhedsinternering udmøntes i national lovgivning, samt at de beskriver de forskellige kategorier for sikkerhedsinternering på en tilstrækkeligt detaljeret måde. Retningslinjerne bør omfatte såvel væbnede konflikter som fredstid, og bør i videst muligt omfang offentliggøres, idet de derved vil opfylde krav om forudsigelighed samt gøre det mere sandsynligt, at de vil blive anerkendt i internationale mandater og/eller af EMD og FN’s Menneskerettighedskomité. 
  1. Danmark bør ligeledes sikre, at sådanne fælles retningslinjer for sikkerhedsinternering giver mulighed for oprettelse af prøvelsesmekanismer gennem et uafhængigt og upartisk administrativt nævn, der sikrer en retfærdig procedure og håndhævelse af processuelle rettigheder. For at mindske ressourceforbruget samt tilgodese hensynet til interoperabilitet bør sådanne mekanismer ideelt set drives i fællesskab med andre stater og kunne håndtere alle kategorier af tilbageholdte.