Nyt baggrundspapir sætter fokus på de folkeretlige aspekter af elektronisk krigsførelse

Elektronisk krigsførelse (EW) er ikke noget nyt fænomen på kamppladsen, tværtimod har det været anvendt i mere end hundrede år, først som middel til at få indblik i modstanderens kommunikation og position, senere til andre mere offensive funktioner som eksempelvis jamming og spoofing af modstanderens elektriske kommunikations- og våbensystemer.

Den teknologiske udvikling har gjort, at stort set alle systemer på kamppladsen er elektroniske, hvilket både medfører en øget sårbarhed over for modstanderens elektroniske krigsførelse og øgede muligheder for egen anvendelse af elektronisk krigsførelse. Det har vi blandt andet set i krigen i Ukraine, hvor er EW blevet brugt til målrettet påvirkning af modstanderens soldater og til at gøre modstanderens præcisionsvåben mindre præcise.

Alligevel har emnet hidtil været stort set ubehandlet i den folkeretlige litteratur - både herhjemme og i udlandet. I dette baggrundspapir viser forfatterne, at der er tale et område, som kalder på større folkeretlig opmærksomhed.

Baggrundspapiret tilbyder en grundlæggende introduktion til de centrale former for elektronisk krigsførelse og peger på konkrete områder, hvor der er behov for yderligere folkeretlige vurderinger.  Det gælder både nye spørgsmål om, hvordan EW skal forstås i relation til gældende folkeretlige regler, herunder spørgsmålet om, hvornår EW udgør et angreb i folkeretlig forstand, og mere generelle, klassiske folkeretlige spørgsmål, som eksempelvis adgangen til at målrette ikke-voldelige militære operationer mod civilbefolkningen.  

Hvis man ønsker klare folkeretlige rammer for Danmarks og andre staters anvendelse af elektronisk krigsførelse, er det nødvendigt at undersøge disse spørgsmål nærmere.