Ekstraterritorial anvendelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i militæroperationer – seneste udviklinger

Dette baggrundspapir undersøger, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) finder anvendelse på militæroperationer i udlandet. Emnet har fået fornyet opmærksomhed på grund af kampene i Nagorno-Karabakh og Ruslands igangværende angrebskrig i Ukraine, som har ført til et rekordstort antal af klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg. Udfaldet i disse sager er ikke kun vigtigt for de involverede parter. Det kan også være af stor betydning for andre medlemsstater i Europarådet (CoE), herunder Danmark, med hensyn til deres fremtidige militæroperationer. Dette forklarer deres aktive deltagelse gennem tredjepartsinterventioner i sagen Ukraine og Holland mod Rusland.

Det mest centrale element i de verserende sager om Ukraine og Nagorno-Karabakh er spørgsmålet om ekstraterritorial jurisdiktion. Mens der i mange situationer er enighed om, hvornår EMRK finder anvendelse i udlandet, forbliver kampsituationer et omstridt emne. I sagen Georgien mod Rusland (II) fastslog Domstolen, at EMRK ikke gjaldt for drab under den aktive fase af kamphandlingerne. Det er endnu uvist, om dommerne vil afvige fra denne tilgang eller væsentligt begrænse dens rækkevidde i de kommende sager. EMD kunne også vælge at understrege den regionale karakter af de væbnede konflikter, hvor begge stridende parter er CoE-medlemslande.

Blandt staterne (herunder Danmark) er der bred enighed om, at EMD bør tage højde for den humanitære folkerets regulering, når den forholder sig til sådanne menneskeretlige spørgsmål. Det forhold illustrerer, at der ikke er behov for, at domstolen helt udelukker kamphandlinger fra EMRK’s beskyttelsesområde. Reglerne (f.eks. om distinktion, proportionalitet og forsigtighed), som findes i den humanitære folkeret, er således essentielle for at vurdere, om et drab på civile udgør en krænkelse af retten til liv (dvs. artikel 2 EMRK). Et andet spørgsmål er, om Domstolen vil inddrage den såkaldte jus ad bellum (dvs. magtanvendelsesforbud ifølge FN-pagten) i sin vurdering, især i forhold til Ruslands ulovlige angrebskrig. Om dette er en gangbar løsning for disse sager, og hvordan det kan påvirke fremtidige militæroperationer i udlandet (herunder Danmarks og dets allieredes), er endnu uvist.