Bør civile data anses for beskyttede ”objekter” under den humanitære folkeret?

Den humanitære folkeret opdeler verden i lovlige militære mål, som må udsættes for angreb under væbnede konflikter, og civile personer og objekter, som skal beskyttes fra angreb. Mens den humanitære folkeret udstikker klare retningslinjer for, hvordan man skelner den ene kategori fra den anden i den fysiske verden, kan det være sværere i cyberspace. Det skyldes, at det forholdsvis nye domæne ’cyberspace’ har en række karakteristika, som ikke var kendte, da den humanitære folkeret blev udviklet, og på nuværende tidspunkt er der derfor ikke konsensus om, hvorvidt og hvordan reglerne om militære mål og civile objekter fungerer i relation til digitale data. Denne rapport søger at afklare situationen og bistå med at løse dette problem.

Rapporten identificerer to hovedpositioner i den juridiske debat om datas status: den traditionalistiske skole, der vægter at et ‘objekt’ traditionelt er defineret som noget håndgribeligt og synligt, og som derfor udelukker data fra at være et objekt, da den humanitære folkerets beskyttelse ellers bliver bredere end tilsigtet; og den progressive skole, der vægter den humanitære folkerets formål om at beskytte civile mod effekterne af væbnet konflikt, og som derfor mener, at civile data må være objekter, da den humanitære folkerets beskyttelse ellers ville blive mere snæver end tilsigtet. Udfordringen er, at begge skoler leverer valide juridiske analyser, men kommer frem til diametralt modsatrettede konklusioner. Rapporten foreslår derfor en kontekstuel fortolkning som supplement til de to skoler: Eftersom reglerne og deres struktur har til hensigt at opdele verden i objekter, der enten er lovlige militære mål eller beskyttede civile objekter, kan det ikke have været hensigten, at noget, der både principielt og i praksis kan udsættes for angreb under en væbnet konflikt, skulle falde uden for de to kategorier. Med denne tilgang bør data opfattes som objekter, og civile data som beskyttede civile objekter.

Da der endnu ikke er klarhed over, hvilken fortolkning stater generelt tilslutter sig, gennemgår rapporten statsudtalelser og andre skriftlige tilkendegivelser fra stater, der har udtrykt en holdning til emnet, og sammenholder dem med danske udtalelser om spørgsmålet. Rapporten finder, at Danmark er én af kun tre stater, der fastholder en traditionalistisk fortolkning af spørgsmålet, mens væsentlig flere stater – herunder flere af Danmarks tætte allierede – støtter den progressive tilgang. Endnu større er dog gruppen af stater, som enten holder spørgsmålet åbent, eller som ikke har udtalt sig herom. På baggrund af rapportens analyse af den juridiske debat og statslige udtalelser konkluderes det, at Danmarks interesser er bedst tjent ved at indtage en åben position på området, så spørgsmålet kan genovervejes ved teknologiske fremskridt, ligesom Danmark med fordel kan bidrage til en afklaring af det juridiske begreb ‘militære operationer’, som kan belyse aspekter af civile datas beskyttelse under den humanitære folkeret uanset udfaldet af den aktuelle debat om data som objekt.

Rapportens analyser fører til nedenstående konkrete anbefalinger:

• Danmark bør følge den teknologiske udvikling og retlige debat tæt.
• Danmark bør søge at afklare reguleringen af ‘militære operationer’ i cyberspace.