Med sin dom i Case Concerning Application of the Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide (Bosnia-Herzegovina v. Yugoslavia) har Den Internationale Domstol i Haag1 ydet et vidtrækkende bidrag til teorien om folkedrab og fortolkningen af Folkedrabskonventionen. Efter Domstolens opfattelse pålægger art. I staterne en selvstændig pligt til at undlade at begå folkedrab. Selv om Srebrenica-massakren i juli 1995 faldt ind under definitionen af folkedrab i art. II, blev Serbien dog ikke dømt for kerneforbrydelserne i art. III, men udelukkende for overtrædelse af forpligtelsen til at forhindre og straffe folkedrab efter art. I og art VI. Domstolens udlægning af Folkedrabskonventionen og dens anvendelse i den konkrete sag er ikke ukontroversiel på alle punkter, og dommen er derfor blevet mødt med væsentlig kritik.