Dette fokusområde drejer sig om de overordnede samfundsmæssige værdier, holdninger og fælles forestillinger, som til en hver tid former tænkningen omkring lov og ret, og som derigennem får indflydelse på lovgivningen og dens anvendelse. Det kan for eksempel dreje sig om, hvordan skillelinjen mellem offentligt og privat ændrer sig over tid, og hvordan selve begrebet ’det private’ opfattes på tværs af kulturelle skillelinjer, samt ikke mindst, hvordan dets indhold kan kontekstualiseres og rekontekstualiseres. Hvad skal der til, for at et sådant begreb får vægt i retlig argumentation, og hvordan kan vi forstå ændringer i holdningen til det private?

På dette område ligger fokus på en kritisk analyse af, hvordan lov skabes, anvendes og forandres i samspil – og undertiden modspil – mellem borgere og institutioner. Det er vores opfattelse, at en lov og udviklingen inden for et lovområde bedst kan forstås i sammenhæng med den kontekst, hvori den er opstået. Ligeledes er det væsentligt at have øje for, at fortolkning af lovgivningen skifter med konteksten. Netop spørgsmålet om fortolkning er væsentligt, fordi det drejer sig om dels, hvordan lovgivningen påvirker samfundet, dels hvordan forandrede eller konkurrerende fortolkninger kan påvirke selve lovgivningen.

Under dette fokusområde vil vi bl.a. beskæftige os med:

• Hvordan påvirker digitaliseringen den måde, hvorpå vi forstår lovgivningen, og hvordan påvirkes den juridiske uddannelse og profession, samt ikke mindst det sprog, gennem hvilket vi forstår lovgivningen?
• Hvilken rolle spiller ny teknologi for politiarbejde og forebyggelse af kriminalitet? Her kan man f.eks. tænke på samkøring af hidtil separate registre, automatiseret nummerpladegenkendelse (og eventuel fremtidig teknologi, som muliggør ansigts- og bevægemønstergenkendelse.
• Øget brug af overvågningsteknologi i andre sammenhænge, såsom videoovervågning og brug af droner.
• Digitalisering af kulturarv.

 Megen moderne teknologi indføres uden større overvejelser om, hvilken effekt – og herunder eventuelle negative sideeffekter – de nye metoder kan tænkes at have i de sammenhænge, de bringes til anvendelse i, ligesom lovgivning om deres brug ofte halter efter deres udvikling.

Det danske grundforskningscenter PRIVACY blev etableret I september 2017 med en bevilling på 50 millioner kr. fra Danmarks Grundforskningsfond (DNRF).

Centret er placeret ved Det Teologiske Fakultet, og Helle Vogt samt 3 ph.d.ere og postdocs er medlemmer af både PRIVACY og af CIS. PRIVACY gruppen undersøger, hvordan opfattelser af det private former relationerne mellem individer og samfundet gennem forskellige historiske kontekster. PRIVACY fokuserer på perioden 1500-1800, hvor der sker grundlæggende forandringer i individets relation til samfundet. Projektet inddrager fagområderne kirkehistorie, historisk arkitektur, retshistorie og idehistorie. Formålet er at systematisere historisk viden om de dynamikker, der former, skaber og hindrer privathed i samfundet, at skabe en interdisciplinær metode for at indfange sådanne dynamikker, og at skabe et stærkt internationalt forskningsmiljø der er engageret i historisk forskning på højeste niveau. Dette projekt adresserer CIS fokusområderne Kultur, Forestillinger og Værdier samt Mennesker og Institutioner.

Projektet er støttet af Offerfonden med 4,7 millioner kr. Lars Holmberg, Lin Adrian, Louise Victoria Johansen og Ida Helene Asmussen undersøger ofres oplevelse af retsprocessen, et perspektiv som kombineres med en analyse af, hvordan institutioner såsom politi og retten opfatter og kategoriserer ofrene. Metoden er kvalitativ og anvender bade interviews og deltagerobservation. Formålet er at bidrage til den internationale offerforskning gennem udvikling af nye analytiske tilgange, at øge vores viden om ofre i retssystemet, og at skabe et informeret grundlag for forbedringer for ofre ift. lovgivning og retsprocesser. Dette projekt adresserer primært centrets fokusområde Mennesker og Institutioner.

Helle Porsdams professorat i Ret og Humaniora er delvist finansieret af Augustinus Fonden. Idéen er at få udviklet perspektiver på, hvordan ret og humaniora overlapper hinanden. Der fokuseres på to emner: 1) kulturarv – de retligt-kulturelle forhold, som indgår i bevaring, vedligeholdelse, udstilling og digitalisering af kultur/naturarv; og 2) Kulturrettigheder – den del af menneskerettighederne, som omfatter kulturelle spørgsmål.

En ny forelæsningsrække af KU UNESCO fokuserer på emnerne videnskab, samfund og politik og er åben for offentligheden. De bliver afholdt som del af Potsdams UNESCO Chair.

Dette projekt adresserer centrets fokusområder Kultur, Forestillinger og Værdier samt Samfund og Teknologi.

Deltagerne i dette projekt består af Ingrid Lund-Andersen og familieretsprofessorer fra alle de nordiske lande. Omkring 1920 blev nye familieretslove introduceret i de nordiske lande, baseret på kvindens ligestilling med manden samt ægtefællernes selvstændighed. Disse regler var et resultat af et omfattende nordisk samarbejde. Nærværende projekts formål er at belyse den historiske udvikling af familieretten op til i dag og at sætte den i sammenhæng med den sociale, kulturelle og politiske udvikling. Hertil kommer overvejelser om fremtidens familieret. Dette projekt adresserer centrets fokusområder Kultur, Forestillinger og Værdier samt Mennesker og Institutioner.

Med støtte fra Augustinusfonden leder professor em. Ditlev Tamm et retshistorisk projekt, hvis formål er en ny-oversættelse, ny-kommentering og en revurdering af baggrunden for dansk lovgivning i middelalderen; først og fremmest de gamle danske landskabslove. Projektet gennemføres i samarbejde med Det danske sprog- og litteraturselskab. Til projektet er cand.mag. Stine Sif Mørkeberg knyttet som videnskabelig assistent. Projektet strækker sig over perioden 2019-2022.