Forskning
Vores studier af lov og ret tager udgangspunkt i tre fokusområder, som hver især tilbyder forskellige analytiske perspektiver, og som fungerer som ramme om de forskellige forskningsprojekter, som gennemføres i centrets regi.
Dette fokusområde drejer sig om de overordnede samfundsmæssige værdier, holdninger og fælles forestillinger, som til en hver tid former tænkningen omkring lov og ret, og som derigennem får indflydelse på lovgivningen og dens anvendelse. Det kan for eksempel dreje sig om, hvordan skillelinjen mellem offentligt og privat ændrer sig over tid, og hvordan selve begrebet ’det private’ opfattes på tværs af kulturelle skillelinjer, samt ikke mindst, hvordan dets indhold kan kontekstualiseres og rekontekstualiseres. Hvad skal der til, for at et sådant begreb får vægt i retlig argumentation, og hvordan kan vi forstå ændringer i holdningen til det private?
På dette område ligger fokus på en kritisk analyse af, hvordan lov skabes, anvendes og forandres i samspil – og undertiden modspil – mellem borgere og institutioner. Det er vores opfattelse, at en lov og udviklingen inden for et lovområde bedst kan forstås i sammenhæng med den kontekst, hvori den er opstået. Ligeledes er det væsentligt at have øje for, at fortolkning af lovgivningen skifter med konteksten. Netop spørgsmålet om fortolkning er væsentligt, fordi det drejer sig om dels, hvordan lovgivningen påvirker samfundet, dels hvordan forandrede eller konkurrerende fortolkninger kan påvirke selve lovgivningen.
Under dette fokusområde vil vi bl.a. beskæftige os med:
- Hvordan påvirker digitaliseringen den måde, hvorpå vi forstår lovgivningen, og hvordan påvirkes den juridiske uddannelse og profession, samt ikke mindst det sprog, gennem hvilket vi forstår lovgivningen?
- Hvilken rolle spiller ny teknologi for politiarbejde og forebyggelse af kriminalitet? Her kan man f.eks. tænke på samkøring af hidtil separate registre, automatiseret nummerpladegenkendelse (og eventuel fremtidig teknologi, som muliggør ansigts- og bevægemønstergenkendelse.
- Øget brug af overvågningsteknologi i andre sammenhænge, såsom videoovervågning og brug af droner.
- Digitalisering af kulturarv.
Megen moderne teknologi indføres uden større overvejelser om, hvilken effekt – og herunder eventuelle negative sideeffekter – de nye metoder kan tænkes at have i de sammenhænge, de bringes til anvendelse i, ligesom lovgivning om deres brug ofte halter efter deres udvikling.
Nuværende forskningsprojekter
En vigtig del af forskningsaktiviteterne i CIS foregår gennem kollektive projekter, som involverer centrets medlemmer samt partnere uden for centret. CIS medlemmer arbejder for tiden med en række større interdisciplinære forskningsprojekter, hvoraf de fleste er eksternt finansierede:
Julie Laursen og Louise Victoria Johansen leder forskningsprojektet ’Indeterminate sentencing and imprisonment – an interdisciplinary study of the experiences of court processes and prison practices’, som er finansieret af Det Europæiske Forskningsråd og Carlsberg Fondet. Forskningsprojektet omhandler den tidsubestemte foranstaltning forvaring. Udenlandsk forskning viser, at forvaring kan være præget af stor usikkerhed, frustration og angst for fremtiden, men det sidste omfattende nordiske studie heraf er fra 1965, hvorfor der er et stort behov for ny og opdateret viden på dette område. Projektet er opdelt i to hoveddele, nemlig et studie af retssager hvor forvaring er på tale samt et etnografisk og interview-baseret studie af forvaringsdømtes afsoningsliv og – vilkår i Herstedvester fængsel. Målet med projektet er at opnå viden om, hvordan tiltalte og indsatte orienterer sig mod, fortolker og afsoner deres forvaring. Projektet har samarbejdspartnere på University of Cambridge, England og ved universiteter og Kriminalomsorgen i Norge, hvor lignende projekter pågår. Projektet løber i perioden 2021- 2024.
Frederik Rom Taxhjelm er ph.d.-stipendiat og forsker i indsattes rettigheder og deres oplevelser af egen afsoning. Projektet er medfinansieret af Institut for Menneskerettigheder og har fokus på indsattes ret til en sikker, meningsfuld og proportional straf. I den internationale forskning beskrives danske fængsler som særligt skånsomme og humane, men den danske kriminalforsorg står midt i en større krise med mindre personale, utidssvarende bygningsmasse, flere indsatte, mange disciplinærstraffe og meget vold. Gennem kvalitative interviews og et seksmåneders feltarbejde i et lukket fængsel søger projektet at undersøge, hvad dette betyder for oplevelsen af afsoningen. Her er der særligt fokus på, hvilke grupper af indsatte, der kommer under pres, når fængselssystemet belastes i en sådan grad. Projektet løber fra 2021-2024.
Forskningsprojektet undersøger oplevelsen af at blive idømt forvaring af en domstol og af at afsone en tidsubestemt straf i fængsel. Kombinationen af domstole- og fængselspraksis er et af de mest banebrydende aspekter af forskningen. Dette dobbelte fokus illustrerer sammenhængen mellem statens straffepolitiske mål og funktioner og hverdagens praksis, erfaringer og interaktioner i fængslet. Normalt er der en skarp skelnen mellem tildeling og udståelse af straf; det første sker i domstolene og det andet i Kriminalforsorgen. Ved hjælp af etnografiske forskningsmetoder (deltagerobservation og interviews) vil IndeSent søge at bygge bro mellem de to straffearenaer ved at fokusere på de forvaringsdømtes oplevelser.
Projektet er støttet af Offerfonden med 4,7 millioner kr. Lars Holmberg, Lin Adrian, Louise Victoria Johansen og Ida Helene Asmussen undersøger ofres oplevelse af retsprocessen, et perspektiv som kombineres med en analyse af, hvordan institutioner såsom politi og retten opfatter og kategoriserer ofrene. Metoden er kvalitativ og anvender bade interviews og deltagerobservation. Formålet er at bidrage til den internationale offerforskning gennem udvikling af nye analytiske tilgange, at øge vores viden om ofre i retssystemet, og at skabe et informeret grundlag for forbedringer for ofre ift. lovgivning og retsprocesser. Dette projekt adresserer primært centrets fokusområde Mennesker og Institutioner.
Download rapporten
Helle Porsdams professorat i Ret og Humaniora er delvist finansieret af Augustinus Fonden. Idéen er at få udviklet perspektiver på, hvordan ret og humaniora overlapper hinanden. Der fokuseres på to emner: 1) kulturarv – de retligt-kulturelle forhold, som indgår i bevaring, vedligeholdelse, udstilling og digitalisering af kultur/naturarv; og 2) Kulturrettigheder – den del af menneskerettighederne, som omfatter kulturelle spørgsmål.
En ny forelæsningsrække af KU UNESCO fokuserer på emnerne videnskab, samfund og politik og er åben for offentligheden. De bliver afholdt som del af Potsdams UNESCO Chair.
Dette projekt adresserer centrets fokusområder Kultur, Forestillinger og Værdier samt Samfund og Teknologi.
1200-tallets danske købstadslovgivnings betydning for dansk sprog og kulturarv
Støttet af Augustinusfondens kulturarvsmidler og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Projektet består dels af en kommenteret moderne dansk udgave af lovene, og dels af en forskningsdel hvor en række forskere fra ind- og udland samarbejder på et projekt om reguleringen af 1200-tallets danske byer.
Projektets baggrund:
Sproget er et af de vigtige monumenter over den danske immaterielle kulturarv og et af de mest betydningsfulde elementer i den kollektive identitet: en historisk databank over erfaringer fra alle tilværelsens forhold, som sprogbrugerne har gjort i generationer og delt med hinanden. Sprog kan samle eller splitte nationer.
De ældste spor af det danske sprog findes i runeindskrifter fra jernalderen, men de er meget få, meget korte og meget svære at tolke. Den fyldigste og mest givende kilde til det tidlige danske sprog stammer fra juraens verden, der dengang som nu var en central størrelse i samfundets regulering og kontrollen med de materielle værdier.
At sige sprog er også at sige dynamisk udvikling, og vi kan ikke forstå modersmålet, hvis vi ikke har øje for de radikale ændringer, som sproget gennemgik efter kristningen, hvor latin blev elitens skriftsprog, og dermed det sprog, som kom til at forme italesættelsen af retten og moralen.
Grundstenen for både dansk ret og dansk skriftsprog lægges i 1200-tallet, hvor love for rigets tre lande og for de fremvoksende byer, købstæderne, blev udarbejdet og nedskrevet. Disse love kommer til at danne fundamentet for retten og dens sprog i Danmark langt op i 1800-tallet, og sporene deraf kan stadig genfindes i både lovgivningen og retstænkningen.
De to typer lovgivning, købstads- og landskabslovgivning, har på ingen måde fået den samme opmærksomhed i forskningen eller i det nationale narrativ om middelalderen, hvor de dansksprogede landskabslove og specielt Jyske Lov (1241) med den ikoniske fortale om at bygge landet med lov har fået en særlig status. Købstadslovgivningen er derimod blevet stedmoderligt behandlet, formentlig fordi den er blevet set som lokalhistorie uden større interesse for den nationale udvikling, hvor det særligt danske har været en stærk komponent i det kulturhistoriske narrativ om middelalderens lovgivning.
Således er kun et fåtal af de danske købstadsretter fra 1200-tallet (Roskilde, København og Ribe) tilgængelige på dansk, og kun i desværre stærkt forældede oversættelser, der ikke lever op til nutidens læseres sproglige forudsætninger. Hvad forskningen angår er, billedet det samme: Bidragene er få, spredte og alle bedagede, og ingen yngre forskere beskæftiger sig med købstadsretterne – hverken sprogligt eller indholdsmæssigt. Den manglende forskning i købstædernes love står i skærende kontrast til middelalderarkæologerne, der i de sidste årtier har bidraget substantielt til afdækningen af den materielle kulturarv i byerne, og som i de kommende år skal publicere deres resultater. Således opstår et brud på forskningens fødekæde, for lovgivningen er et vigtigt fortolkningsredskab for de mange arkæologiske landvindinger, som nu ikke bliver udnyttet pga. manglende tilgængelighed. Lovene foreligger ganske vist i videnskabelige tekstkritiske udgaver, men på originalsproget, dvs. latin og gammeldansk. Selv blandt forskere er kendskabet til disse sprog i dag desværre så begrænset, at udgaverne er et lukket land for praktisk taget alle.
Projektet vil både åbne nye perspektiver for forskning og føre til en øget bevidsthed om den danske sproglige og juridiske kulturarv. Projektet er centreret omkring 1200-tallet, der i middelalderen er retsudviklingens mest formative periode, hvor lovene formuleres og nedskrives samtidig med, at tætbebyggede områder – byerne – trækkes ud af den ”almindelige” ret og får egen lovgivning og retsvæsen. Disse til dels modsatrettede til dels samlende strømninger er hverken sprogligt eller materielt undersøgt, men begge tendenser er essentielle for forståelsen af skabelsen af både det danske retssprog i et spændingsfelt mellem den latinske og danske sproglige kulturarv. Det er ligeledes her, at vi finder rødderne til forholdet mellem det urbane og rurale, og dermed den splittelse mellem land og by i selvforståelsen, som stadig præger det moderne samfund.
Projektets udførelse
Projektet ledes af prof. Helle Vogt, KU, med assistance af seniorredaktør Anders Leegaard Knudsen, der skal forestå den filologiske forskning og udarbejdelsen af oversættelserne. Forskningsgruppen består ud over Helle Vogt og Anders Leegaard Knudsen af prof. Per Andersen, prof. Bjørn Poulsen og lektor Jeppe B. Netterstrøm, AU, Lektor Johnny G. Jakobsen, KU, seniorforsker Grethe Jacobsen, KB, prof. Kurt Villads Jensen, Stockholm, prof. Kirsi Salonen, Bergen, første amanuensis Miriam Tveit, Bodø, prof.em. Bertil Nilsson, Gøteborg, Dr. Tobias Boestad, La Rochelle. Projektet vil blive udført i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der også vil nedsætte et fagligt kompetent tilsyn, som både vil indgå i konstruktiv dialog og borge for oversættelsesprojektets kvalitet.
