Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik?

Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt

Standard

Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik? / Baumbach, Trine.

I: Tidsskrift for Kriminalret, Bind 2022, TfK2022.50, 2022, s. 1-11.

Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt

Harvard

Baumbach, T 2022, 'Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik?', Tidsskrift for Kriminalret, bind 2022, TfK2022.50, s. 1-11.

APA

Baumbach, T. (2022). Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik? Tidsskrift for Kriminalret, 2022, 1-11. [TfK2022.50].

Vancouver

Baumbach T. Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik? Tidsskrift for Kriminalret. 2022;2022:1-11. TfK2022.50.

Author

Baumbach, Trine. / Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik?. I: Tidsskrift for Kriminalret. 2022 ; Bind 2022. s. 1-11.

Bibtex

@article{64fc58cbeeda47fcbf7b3f0d5f403e25,
title = "Hvem har kompetence til at {\ae}ndre de vejledende regler for god presseskik?",
abstract = "I artiklen analyseres sp{\o}rgsm{\aa}let om, hvem der har kompetence til at {\ae}ndre de vejledende regler for god presseskik. Problemstillingen er aktuel, da pressens repr{\ae}sentanter har annonceret, at de p{\aa} grund af en f{\ae}ldende kendelse fra Pressen{\ae}vnet, som de er utilfredse med, har planer om at {\ae}ndre vejledningen. Det konkluderes i artiklen, at sk{\o}nt kompetencesp{\o}rgsm{\aa}let ikke er reguleret, er Pressen{\ae}vnet det kompetente organ. Hovedargumentationen for dette resultat bygger p{\aa} vejledningens retskildem{\ae}ssige status sammenholdt med, at kravet om, at medierne skal overholde god presseskik, er lovf{\ae}stet; at Medieansvarsudvalgets forslag til vejledning blev optrykt som bilag til lovforslaget; at det presseetiske system med medieansvarsloven blev et offentligt anliggende; at vejledningen har selvst{\ae}ndig normerende karakter; at Pressen{\ae}vnet er en del af den offentlige forvaltning; at det er forudsat, at Pressen{\ae}vnet skal udvikle reglerne; og at Pressen{\ae}vnets kendelser har karakter af en afg{\o}relse i en partstvist, hvorfor reglerne ikke kan {\ae}ndres ensidigt af den ene part",
author = "Trine Baumbach",
year = "2022",
language = "Dansk",
volume = "2022",
pages = "1--11",
journal = "Tidsskrift for Kriminalret",
issn = "1399-6061",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik?

AU - Baumbach, Trine

PY - 2022

Y1 - 2022

N2 - I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvem der har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik. Problemstillingen er aktuel, da pressens repræsentanter har annonceret, at de på grund af en fældende kendelse fra Pressenævnet, som de er utilfredse med, har planer om at ændre vejledningen. Det konkluderes i artiklen, at skønt kompetencespørgsmålet ikke er reguleret, er Pressenævnet det kompetente organ. Hovedargumentationen for dette resultat bygger på vejledningens retskildemæssige status sammenholdt med, at kravet om, at medierne skal overholde god presseskik, er lovfæstet; at Medieansvarsudvalgets forslag til vejledning blev optrykt som bilag til lovforslaget; at det presseetiske system med medieansvarsloven blev et offentligt anliggende; at vejledningen har selvstændig normerende karakter; at Pressenævnet er en del af den offentlige forvaltning; at det er forudsat, at Pressenævnet skal udvikle reglerne; og at Pressenævnets kendelser har karakter af en afgørelse i en partstvist, hvorfor reglerne ikke kan ændres ensidigt af den ene part

AB - I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvem der har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik. Problemstillingen er aktuel, da pressens repræsentanter har annonceret, at de på grund af en fældende kendelse fra Pressenævnet, som de er utilfredse med, har planer om at ændre vejledningen. Det konkluderes i artiklen, at skønt kompetencespørgsmålet ikke er reguleret, er Pressenævnet det kompetente organ. Hovedargumentationen for dette resultat bygger på vejledningens retskildemæssige status sammenholdt med, at kravet om, at medierne skal overholde god presseskik, er lovfæstet; at Medieansvarsudvalgets forslag til vejledning blev optrykt som bilag til lovforslaget; at det presseetiske system med medieansvarsloven blev et offentligt anliggende; at vejledningen har selvstændig normerende karakter; at Pressenævnet er en del af den offentlige forvaltning; at det er forudsat, at Pressenævnet skal udvikle reglerne; og at Pressenævnets kendelser har karakter af en afgørelse i en partstvist, hvorfor reglerne ikke kan ændres ensidigt af den ene part

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2022

SP - 1

EP - 11

JO - Tidsskrift for Kriminalret

JF - Tidsskrift for Kriminalret

SN - 1399-6061

M1 - TfK2022.50

ER -

ID: 289186094