Det strafferetlige legalitetsprincip er af central betydning for enhver, der kommer i konflikt med de normer og regler, der gælder i samfundet. Ideen om, at handlinger ikke bør betragtes som forbrydelser og dermed ikke bør medføre straf, uden at dette allerede er bestemt ved lov, har besjælet tanken i mange hundrede år. Imidlertid blev princippet ikke en del af dansk strafferet før 1866-straffeloven og kom først ved straffeloven af 1930 til at omfatte hele strafferetten.

Denne afhandling angår det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1. Princippet indeholder både hjemmelskrav og krav til den strafferetlige fortolkning. Afhandlingen analyserer de retlige implikationer af straffelovens § 1, hvad angår den strafferetlige normfastsættelse og den strafferetlige retsanvendelse.