Når driftsherren af større produktionsvirksomheder eller affaldsbehandlingsanlæg erklæres konkurs, kan der være efterladt større oplag af affald. Dette rejser spørgsmålet om, hvem har det juridiske og økonomiske ansvar for, at sådanne affaldsoplag håndteres forsvarligt. Herunder må tages stilling til, hvilken betydning det har, at dele af det tilbageværende affald har positiv økonomisk værdi eller kan være omfattet af økonomisk sikkerhedsstillelse, og hvem der har ansvaret, hvis konkursboet ikke har økonomiske midler til at få affaldet fjernet forsvarligt. Dette er emnet for denne artikel, som er inspireret af en henvendelse fra to journalister på Fyens Stiftstidende, der i en konkret sag fra Odense bad om min juridiske vurdering af, hvem der efter lovgivningen kan gøres ansvarlig for forsvarlig bortskaffelse af affald, når en virksomhed på lejet grund går konkurs, og virksomheden har efterladt et større oplag af farligt affald og væsker. Det korte svar er, at placering af den juridiske og økonomiske forpligtelse for affaldsoplag må udledes af forureneren betaler-princippet, som dette princip må fortolkes på grundlag af EU’s affaldsregler og miljøbeskyttelsesloven og under hensyn til konkursloven. Hvilke nærmere konsekvenser dette har for miljømyndighedens forpligtelser og kompetence, og for hvem der har ansvaret for affald, kan imidlertid give anledning til betydelig tvivl, som det belyses i det følgende.