Dette bidrag til Henning Kochs festskrift diskuterer hans karakteristiske forsvar for blasfemiparagraffen, som det har udfoldet sig i forbindelse med Jyllandspostens kontroversielle Muhammedtegninger. Bidraget indeholder en kritik af dette forsvar, og det falder i følgende tre dele.
For det første påpeges en inkonsistens i Henning Kochs positive argumentation til fordel for blasfemiparagraffen og hans praktiske applikation af samme på Muhammedtegningerne. For det andet påvises det, at hans argumentation lige så godt kan vendes til et positivt forsvar for særligt Jyllandspostens centrale påstand - rigtigt forstået. Og endelig for det tredje udfoldes et mere selvstændigt argument til fordel for om ikke den aktuelle lovlighed, så i hvert fald den demokratiske og moralske værdi af god blasfemi.