Siden 1994 har der i Danmark været gennemført flere forsøgsordninger med konfliktråd. Udvalget om konfliktråd har på baggrund af de foreliggende evalueringsrapporter om forsøgene med konfliktråd haft til opgave at foreslå organiseringen af en permanent og landsdækkende ordning.

I et konfliktråd får den forurettede og gerningsmanden til en strafbar handling mulighed for at møde hinanden under en neutral tredjemands (en mæglers) tilstedeværelse. Mæglerens opgave er at fungere som mødeleder. Konfliktråd kan medvirke til, at den forurettede får bearbejdet den vrede og angst, som den kriminelle handling har medført, så den forurettede opnår en større tryghed i dagligdagen. Samtidig må gerningsmanden i konfliktrådet i direkte kontakt med den forurettede påtage sig ansvaret for sin handling, og konfliktrådet kan således medvirke til at øge gerningsmandens ansvarlighed for fremtidige handlinger.

Udvalget om konfliktråd foreslår, at konfliktråd i givet fald reguleres i en særlig lov, der fastlægger de overordnede rammer for en permanent og landsdækkende ordning om konfliktråd.

Efter udvalgets forslag skal det fortsat være en betingelse for deltagelse i konfliktråd, at gerningsmanden i det væsentlige har tilstået det strafbare forhold, og deltagelse i konfliktråd skal både for den forurettede og gerningsmanden ligesom i dag være frivillig.

Et enigt udvalg foreslår, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af straffeloven, at deltagelse i konfliktråd kan være en formildende omstændighed ved strafudmålingen i den efterfølgende straffesag. Udvalgets flertal finder, at deltagelse i konfliktråd derimod ikke skal kunne være et alternativ til en sædvanlig straffesag. Et mindretal foreslår, at konfliktråd i visse tilfælde bør kunne være et alternativ til straf.