Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningfagfællebedømt

Standard

Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn. / Pagh-Rasmussen, Peter.

Festskrift til Mads Bryde Andersen. red. / Henrik Udsen; Jan Schans Christensen; Jesper Lau Hansen; Torsten Iversen; Linda Nielsen. København : Djøf Forlag, 2018. s. 779-797.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningfagfællebedømt

Harvard

Pagh-Rasmussen, P 2018, Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn. i H Udsen, JS Christensen, JL Hansen, T Iversen & L Nielsen (red), Festskrift til Mads Bryde Andersen. Djøf Forlag, København, s. 779-797.

APA

Pagh-Rasmussen, P. (2018). Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn. I H. Udsen, J. S. Christensen, J. L. Hansen, T. Iversen, & L. Nielsen (red.), Festskrift til Mads Bryde Andersen (s. 779-797). København: Djøf Forlag.

Vancouver

Pagh-Rasmussen P. Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn. I Udsen H, Christensen JS, Hansen JL, Iversen T, Nielsen L, red., Festskrift til Mads Bryde Andersen. København: Djøf Forlag. 2018. s. 779-797

Author

Pagh-Rasmussen, Peter. / Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn. Festskrift til Mads Bryde Andersen. red. / Henrik Udsen ; Jan Schans Christensen ; Jesper Lau Hansen ; Torsten Iversen ; Linda Nielsen. København : Djøf Forlag, 2018. s. 779-797

Bibtex

@inbook{b6cf6072df0147778a6d351f2ff84df5,
title = "Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og sk{\o}n",
abstract = "Med inspiration fra Mads Bryde Andersens analyse af culpareglen i dispu-tatsen ’EDB og ansvar’ handler dette bidrag om de juridiske anvarspro-blemer, der opst{\aa}r mht. retsfaktum og retsf{\o}lge, n{\aa}r der som i naturbe-skyttelseslovens § 3 offentligretligt er fastsat et forbud mod at foretage {\ae}ndringer i bestemte naturtypers tilstand for at beskytte naturens dyna-mik mod nye former for menneskelig indgriben, og loven kr{\ae}ver fysisk lovligg{\o}relse i tilf{\ae}lde af overtr{\ae}delser, og dette af myndighederne tilsy-neladende opfattes som et objektivt ansvar. Problemet er grundl{\ae}ggende, at § 3 indeb{\ae}rer et forbud mod at foretage {\ae}ndringer i en tilstand, der i alle tilf{\ae}lde lovligt vil {\ae}ndre sig. En ejen-dom er som udgangspunkt omfattet af § 3, n{\aa}r bestemte biologiske krite-rier er opfyldt, hvorfor r{\aa}dighedsbegr{\ae}nsninger ikke kr{\ae}ver en myndig-hedsafg{\o}relse eller underretning af ejeren. Reglens sammenkobling af bi-ologiske kriterier for det beskyttede godes afgr{\ae}nsning med juridiske kri-terier for de forbudte handlinger, giver betydelige analytiske udfordringer, der yderligere kompliceres af tidsfaktor og naturens dynamik. Efter min opfattelse er disse vanskeligheder undervurderet af myndig-heder og retspraksis, der har l{\o}st reglens indbyggede mods{\ae}tningsindhold som et sp{\o}rgsm{\aa}l om myndighedernes faglige sk{\o}n. Herved har man set bort fra, at sk{\o}nselementet i relation til § 3 ikke omfatter retsfaktum - dvs. hvad der er forbudt - men derimod om der skal meddeles dispensati-on, hvor der skal foretages en bredere afvejning. Udtrykt p{\aa} en anden m{\aa}de: Om en lokalitet er omfattet af § 3, og om § 3 er overtr{\aa}dt, beror ef-ter reglens udformning p{\aa} en bevism{\ae}ssig vurdering af retsfaktum, mens det er en sk{\o}nsm{\ae}ssig vurdering, om der skal meddeles dispensation. Det-te er to principielt forskellige problemer.",
author = "Peter Pagh-Rasmussen",
year = "2018",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-574-4113-0",
pages = "779--797",
editor = "Udsen, {Henrik } and Christensen, {Jan Schans} and Hansen, {Jesper Lau } and Torsten Iversen and Linda Nielsen",
booktitle = "Festskrift til Mads Bryde Andersen",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Ansvar for beskyttende naturtyper: retsfaktum og skøn

AU - Pagh-Rasmussen, Peter

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Med inspiration fra Mads Bryde Andersens analyse af culpareglen i dispu-tatsen ’EDB og ansvar’ handler dette bidrag om de juridiske anvarspro-blemer, der opstår mht. retsfaktum og retsfølge, når der som i naturbe-skyttelseslovens § 3 offentligretligt er fastsat et forbud mod at foretage ændringer i bestemte naturtypers tilstand for at beskytte naturens dyna-mik mod nye former for menneskelig indgriben, og loven kræver fysisk lovliggørelse i tilfælde af overtrædelser, og dette af myndighederne tilsy-neladende opfattes som et objektivt ansvar. Problemet er grundlæggende, at § 3 indebærer et forbud mod at foretage ændringer i en tilstand, der i alle tilfælde lovligt vil ændre sig. En ejen-dom er som udgangspunkt omfattet af § 3, når bestemte biologiske krite-rier er opfyldt, hvorfor rådighedsbegrænsninger ikke kræver en myndig-hedsafgørelse eller underretning af ejeren. Reglens sammenkobling af bi-ologiske kriterier for det beskyttede godes afgrænsning med juridiske kri-terier for de forbudte handlinger, giver betydelige analytiske udfordringer, der yderligere kompliceres af tidsfaktor og naturens dynamik. Efter min opfattelse er disse vanskeligheder undervurderet af myndig-heder og retspraksis, der har løst reglens indbyggede modsætningsindhold som et spørgsmål om myndighedernes faglige skøn. Herved har man set bort fra, at skønselementet i relation til § 3 ikke omfatter retsfaktum - dvs. hvad der er forbudt - men derimod om der skal meddeles dispensati-on, hvor der skal foretages en bredere afvejning. Udtrykt på en anden måde: Om en lokalitet er omfattet af § 3, og om § 3 er overtrådt, beror ef-ter reglens udformning på en bevismæssig vurdering af retsfaktum, mens det er en skønsmæssig vurdering, om der skal meddeles dispensation. Det-te er to principielt forskellige problemer.

AB - Med inspiration fra Mads Bryde Andersens analyse af culpareglen i dispu-tatsen ’EDB og ansvar’ handler dette bidrag om de juridiske anvarspro-blemer, der opstår mht. retsfaktum og retsfølge, når der som i naturbe-skyttelseslovens § 3 offentligretligt er fastsat et forbud mod at foretage ændringer i bestemte naturtypers tilstand for at beskytte naturens dyna-mik mod nye former for menneskelig indgriben, og loven kræver fysisk lovliggørelse i tilfælde af overtrædelser, og dette af myndighederne tilsy-neladende opfattes som et objektivt ansvar. Problemet er grundlæggende, at § 3 indebærer et forbud mod at foretage ændringer i en tilstand, der i alle tilfælde lovligt vil ændre sig. En ejen-dom er som udgangspunkt omfattet af § 3, når bestemte biologiske krite-rier er opfyldt, hvorfor rådighedsbegrænsninger ikke kræver en myndig-hedsafgørelse eller underretning af ejeren. Reglens sammenkobling af bi-ologiske kriterier for det beskyttede godes afgrænsning med juridiske kri-terier for de forbudte handlinger, giver betydelige analytiske udfordringer, der yderligere kompliceres af tidsfaktor og naturens dynamik. Efter min opfattelse er disse vanskeligheder undervurderet af myndig-heder og retspraksis, der har løst reglens indbyggede modsætningsindhold som et spørgsmål om myndighedernes faglige skøn. Herved har man set bort fra, at skønselementet i relation til § 3 ikke omfatter retsfaktum - dvs. hvad der er forbudt - men derimod om der skal meddeles dispensati-on, hvor der skal foretages en bredere afvejning. Udtrykt på en anden måde: Om en lokalitet er omfattet af § 3, og om § 3 er overtrådt, beror ef-ter reglens udformning på en bevismæssig vurdering af retsfaktum, mens det er en skønsmæssig vurdering, om der skal meddeles dispensation. Det-te er to principielt forskellige problemer.

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-574-4113-0

SP - 779

EP - 797

BT - Festskrift til Mads Bryde Andersen

A2 - Udsen, Henrik

A2 - Christensen, Jan Schans

A2 - Hansen, Jesper Lau

A2 - Iversen, Torsten

A2 - Nielsen, Linda

PB - Djøf Forlag

CY - København

ER -

ID: 203519310