I denne afhandling bruger jeg økonomisk teori og metode til at studere centrale forhold ved det faktisk lidte tab, som en rettighedshaver lider som følge af en immaterialretskrænkelse. Herved skabes en forståelsesramme for samt gives bidrag til en mere systematisk erstatningsudmåling.
Det gør jeg gennem fire selvstændige artikler samt en indledende kappe og en afsluttende konklusion:
I kappen gives en konceptuel ramme til forståelse af afhandlingens emne i forhold til immaterialrettens bredere kompensationsmuligheder og sammenhængen mellem de fire artikler. Endvidere fremhæves centrale metodiske overvejelser og udfordringer.

I Substitutions- og præferenceskade (1) søger jeg at afklare, hvad der er forskellen på tabsposterne afsætningstab og markedsforstyrrelse. Jeg argumenterer for, at den korrekte sondring ligger i, om tabet er lidt som følge af substitutionsskade (hvor krænker har overtaget rettighedshavers salg) eller præferenceskade (hvor originalproduktet har mistet værdi i forbrugernes øjne, f.eks. ved mistet goodwill). Denne sondring passer med retspraksis og kan i højere grad passe på det økonomisk konceptuelle plan. Endelig har sondringen en række praktiske fordele, bl.a. ved at den kan vejlede konkrete erstatningsudmålinger.
I Substitutionsfaktoren (2) undersøger jeg, hvilke parametre der påvirker fastsættelsen af den såkaldte substitutionsfaktor – hvorved domstolene ser på krænkers salg, og spørger hvor stor en del heraf, Rettighedshaver ville have haft – og om disse parametre kan forklares ved hjælp af simple modeller baseret på industriøkonomisk teori. Jeg viser, at danske domstole især fremhæver faktorer som forskelle i pris, kvalitet og salgskanaler. Endvidere påvirkes substitutionsfaktoren også af, hvad jeg definerer som, forskelle i it-faktor, dvs. goodwill og renommé, samt overvejelser om den øvrige konkurrence på markedet. Disse overvejelser passer med industriøkonomisk teori om produktdifferentiering. De økonomiske modeller kan dog også bidrage til mere stringente analyser af de faktorer, der inddrages i erstatningsudmålingen.
I Statistiske perspektiver (3) undersøger jeg, hvordan statistiske argumenter kan bidrage til at belyse centrale tabsposter ved fastsættelsen af Rettighedshavers faktisk lidte tab. Jeg viser hvordan spørgsmål, der stilles i praksis, kan forstås i lyset af relativt simple statistiske metoder, og hvordan disse metoder kan bidrage til bedre brug og mere systematisk analyse af talbeviser. Navnlig viser jeg, at statistiske analyser kan bidrage til mere sofistikerede argumenter vedrørende tre vigtige spørgsmål: 1) Rettighedshavers salg før, under og efter krænkelsen, 2) Rettighedshavers salg sammenlignet med øvrige markedsdeltageres, og 3) Rettighedshavers omkostninger i det kontrafaktiske scenarie, hvor krænkelsen ikke var sket. Dog fremhæves det også, at mange juridisk relevante spørgsmål ikke kan afklares ved alene at anvende mere sofistikerede statistiske modeller. F.eks. vil der i mange sager være mangel på data, ligesom det må overvejes, hvilke juridiske krav, der kan stilles til et statistisk arguments styrke.
I Ligheder og forskelle (4) undersøger jeg, om de i afhandlingen introducerede modeller og metoder kan forklare ligheder og forskelle i erstatningsudmålingen på tværs af konkrete sager. Jeg viser, at de modeller og metoder, jeg i løbet af afhandlingen har udviklet, gør det muligt at forklare en væsentlig del af de ligheder og forskelle, der er mellem fire sager om krænkelse af Tripp Trapp-stolen. Knap så ligetil er det at forklare forskellene mellem de fire sager om Tripp Trapp-stolen og en sag om krænkelse af Montana reolsystemet. Mens økonomisk teori overordnet set kan understøtte de argumenter, som fremhæves i Montana-sagen, indikerer de her udviklede modeller og metoder, at erstatningen i Montana nok burde have været højere. Dette indikerer igen, at de i afhandlingen udviklede modeller og metoder ikke fuldt ud kan forklare domstolenes praksis om erstatning for det faktisk lidte tab. Artiklen slutter af med korte overvejelser om hvilke øvrige momenter, der kan antages at have en effekt, herunder retssagens processuelle omstændigheder og normative hensyn.
I Konklusionen opsummeres kort på tværs af artiklerne og de overordnede spørgsmål, som afhandlingen berører. Endeligt gives nogle centrale budskaber fra et praktisk perspektiv.